Hvorfor har æslet kors på ryggen?

Det såkaldte Jerusalem-æsel og flere andre æselracer bærer mærkeligt nok et kors på ryggen, som det fremgår af billedet herunder.

Og det er naturligvis ekstra påfaldende, eftersom det netop var et æsel-føl, der bar Jesus ind i Jerusalem Palmesøndag før korsfæstelsen.

Legenden

Nu har vi netop fejret påske. Og i flere kirker har man nok genfortalt legenden om, hvordan æslet fik sit kors. En legende fortæller således om en bonde i nærheden af Jerusalem, som havde et æsel, der var for lille til at udføre hårdt arbejde. Derfor ville han slagte det lille æsel.

Men hans børn tiggede ham om at redde det kære æsels liv. Han bandt det derfor til et træ på vejen til Jerusalem. Da to mænd kom og sagde, at Jesus fra Nazareth havde brug for æslet, gav han det ”værdiløse” æsel til dem. Æslet fornemmede, at Jesus var et godt menneske, og da han langfredag blev drevet gennem Via Dolorosa med et kors på ryggen, ønskede det lille æsel, at det selv kunne have båret korset for Jesus til Golgata.

Æslet kunne slet ikke udholde synet af korsfæstelsen og vendte hovedet væk. Ifølge legenden lod Herren, som belønning for æslets loyale og ydmyge kærlighed, korsets skygge falde hen over Jerusalem-æslets ryg. Og siden har disse nubiske æsler båret korsets skygge som et tegn.

Mere end fabler og legender

Legender kan være smukke og rørende. Men når man blander dem med bibelhistorien, kommer man let til at gøre begge dele utroværdige. Børn og andre, som hører disse opfundne religiøse historier, får let det indtryk, at bibelhistorien blot er sagn og myter. Og det er den ikke.

”For det var ikke udspekulerede fabler, vi byggede på, da vi forkyndte jer vor Herre Jesu Kristi magt og hans komme, men vi havde med egne øjne set Jesu majestæt,” skriver apostlen Peter i sit 1. brev, kap.1,16.

Man behøver ikke finde på eventyr. Guds store frelsesplan for verden og for hvert enkelt menneske er i sig selv eventyrlig. Det oplever vi også personligt, når vi går i tro. Ca. 500 år forud for dén Palmesøndag brød Zakarias under guddommelig inspiration ud i en profeti om den kommende Messias:

”Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig, ridende på et æsel, på en æselhoppes føl.” (Zak. kap.9,9). Allerede dengang var det forudset.
Igen og igen støder vi på tegn i historien, ja selv i universet, der viser den store sammenhæng. For Gud er almægtig og genial. Korset på æslets ryg minder os ikke blot om, hvad der skete i påsken, men om, hvor genial Guds plan er sat sammen og forudsagt – både med ord og tegn.