Afrika-missionær og psykoterapeut om troen

OLYMPUS DIGITAL CAMERAVed de månedlige Helligåndsaftner i Søstrehuset i Christiansfeld er der på fredag to meget forskellige talere.
Ingrid Markussen er tidligere Afrika-missionær for Brødremenigheden og har sammen med sin mand Jørgen oplevet meget i Tanzania, hvor hun begyndte at bede for syge. Og hun er stadig aktiv med forbøn for syge herhjemme, bl.a. indenfor Indre Mission, hvor hun har været missionær og bruges meget.
Den anden taler er psykoterapeut Heidi Egeberg. Hun har tidligere i en del år at drevet alternativ klinik med zoneterapi og massage. Nu er hun psykoterapeut i Kolding. Hun stiftede bekendtskab med kristendommen gennem et Alpha-kursus. I dag er hun i sin terapi opmærksom på, at der er mere mellem himmel og jord end psykiske fænomener. Der er også en åndelig virkelighed, som Heidi selv har mærket på sin krop.
Udover de to talere er der fælles lovsang og mulighed for forbøn og samtaler. De fælleskirkelige møder arrangeres af Udfordringen i Brødremenighedens gamle fællesskabshus for kvinder.

Leave A Reply

Your email address will not be published.