Bent Claudi arbejdede bl.a. som bankdirektør og blev headhuntet til de tunge opgaver. Men så fik han fokus på evigheden…Bent Claudi Mortensen indrømmer, at han var en hård nyser før han i Tanzania genopdagede den kristne tro, han engang var blevet døbt til.
Fotograf: Kayla Ashley Haliski
I næsten 40 år arbejdede han på højtryk i den finansielle sektor. I de første 30 år i Danmark var han bl.a. vicedirektør i Bikuben og Statsanstalten for Livsforsikring, herefter blev han udsendt af Danida som viceadministrerende direktør til en bank i Tanzania.
– Jeg syntes, jeg havde et godt liv, var privilegeret og kan i dag se, at Gud har givet mig mange talenter, evner og en masse erfaringer, som jeg aldrig takkede ham for. Jeg havde ingen relation til Gud og var slet ikke bevidst om Gud. Jeg gav ham ikke æren for noget som helst – selv om jeg både var døbt og konfirmeret. Og jeg troede selv, at jeg var kristen, fortæller Bent Claudi til Udfordringen.
Men en dag i slutningen af år 2000 – efter to meget svære år, – kom en velstående tanzaniansk forretningsmand og ven ind på Bents kontor i Dar es Salaam.
– Han satte sig ned og kiggede på mig og sagde: Jeg har en besked til dig: Du er på vej til Helvede. Efter et par minutter fortsatte han: Tænk på det Bent, farvel!.
– Det var et ordentligt spark til min selvoptagethed, husker Bent. – Efter nogle få dage kom han igen flere gange. Han forklarede og fortalte, men jeg kæmpede imod og argumenterede med, at jeg da både var døbt og konfirmeret.
Bents første ægteskab var gået i stykker, da han flyttede til Tanzania. Han havde nu mødt en afrikansk kvinde, Beatrice, der arbejdede hos politiet. Hendes far var politiinspektør.
De to blev gift i 1999. Hun havde mistet kontakten med den lutherske kirke, som hun var opvokset i. Men nu fandt hun i sin søgen frem til en lille nystartet pinsemenighed.
Bent gik stadig ikke i kirke, men en søndag, da han hentede hende, sagde præsten: Du er også meget velkommen.
– Søndagen efter kom jeg i kirken, og jeg mærkede noget helt nyt ske i mit hjerte – og jeg har stort set været i kirke hver søndag siden!
I 2001 var Bent nået så langt, at han offentligt bekendte sin tro i menigheden, og efter grundig undervisning blev han døbt og modtog Helligånden.
– Et helt nyt liv begyndte nu. Jeg stoppede fx med at gå på bar og drikke vin og spiritus.
Jeg mistede mine venner. Og min familie havde ikke megen forståelse for det.
Det betød dog ikke så meget, for jeg havde fået et helt nyt liv med Jesus i centrum. Jeg gik i kirke hver søndag og kom med i en mandegruppe. Jeg var også med i en gruppe, der delte mad ud til syge og fattige.
Noget, der imponerede Bent Claudi ved den afrikanske kirke, var den grundige undervisning og omsorg for medlemmernes åndelige udvikling. Det er noget, han savner i danske menigheder.
Selv gik han i 2003 i gang med et 3-årigt bibelstudie.
– Jeg fulgte Bible Study Fellowship International (BSF). Vi mødtes to timer hver uge. Hver dag i ugens løb studerede jeg et Bibelafsnit og fik derigennem lært vigtigheden af at læse i Bibelen hver dag og opleve Guds nærhed. Vores hjemmestudier blev delt i grupper med andre, før vi fik en mundtlig udlægning fulgt op med udlevering af en skriftlig udlægning.
Alene på Romerbrevet brugte vi 32 uger! fortæller han.
– Sideløbende studerede jeg Rick Warrens bøger The Purpose Driven Life (på dansk Det Målrettede Liv) for at få ændret mine egne prioriteter, og The Purpose Driven Church (på dansk Den Målrettede Menighed) om principper og processer, der skal gøre troende til disciple.
Desuden læste jeg kirkehistorie og mange forskellige kristne bøger.
– En aften i begyndelsen af 2007 fik vi i bibelstudie-klassen udlagt Romerbrevet 13:11: Det er på høje tid at vågne op og skride til handling.
Da hørte jeg en stille indre stemme spørge: Hvad vil du gøre for at vække de sovende danske kristne, Bent?
Dette førte til, at en kirke i Dar es Salaam i september 2007 efter 3 måneders oplæring sendte mig og Beatrice hjem til Danmark – som missionærer.
Senere læste jeg i Udfordringen en profeti givet over Danmark i 1998 af Bobby Corner, Han siger: Jeg havde et syn, da jeg kom til Danmark, hvor jeg så Guds hånd komme og ryste Danmark vågen. Det var en god rystelse, ikke en dårlig. Og Han sagde: Det hænger sammen med Romerbrevet 13:11 om at vågne op og aflægge mørkets gerninger, og Ezekiels bog 37 om de tørre ben.
Det var en stærk bekræftelse på vores kald.
Bent og Beatrice kom i 2007 til Danmark. Og det har ikke været nemt…
Dels var det meget svært for Beatrice at flytte fra en festlig og pulserende millionby som Dar es Salaam til landsbyen Ødsted udenfor Vejle.
Dels viste danske kirker sig ikke at have samme fokus på undervisning og udadvendt arbejde, som de afrikanske.
– Vi blev medlemmer af en frikirke, jeg blev kasserer og leder af en cellegruppe. Jeg var optændt af Guds kald og hans formål med mit liv. Jeg var optændt af missionsbefalingen om at gøre mennesker til disciple ved at gå ud, døbe og lære dem alt det, som Jesus har befalet.
Men selv om jeg fremlagde flere forslag, kom jeg hverken i tjeneste eller mission. Tværtimod sad jeg søndag efter søndag, uge efter uge, og lyttede til præsten eller i gruppen.
Jeg hørte og lærte meget om, hvad jeg skulle gøre, men jeg fik ikke hjælp til, hvordan jeg skulle nå de sovende danske kristne – eller alle dem, der slet ikke kender Jesus.
– Jeg deltog i en del seminarer og konferencer sammen med præster og menighedsledere, hvor vi hørte meget om discipelskab, og om hvordan man gjorde søgere til disciple.
Jeg hørte også, at præsternes arbejde begyndte, når de havde holdt deres prædiken.
Jeg synes dog ikke, at al den gode og sunde undervisning blev brugt i menighederne til at gøre troende til disciple.
– På et tidspunkt hørte jeg en prædiken, der fik mig til at indse, at vi var en forsamling, der sad og lyttede og havde det hyggeligt, men var åndeligt sovende.
Ingen blev sendt ud; få gik selv; få blev gjort til disciple; få blev døbt og blev medlemmer.
– Det nytter ikke at vente på, at Gud skal gøre det for os, for det vil han ikke. Men så snart vi bliver lys og gør det, der skal gøres, vil vi opdage, at Gud er der, siger Bent, der stadig er en handlingens mand.
– I eftersommeren 2011 vågnede jeg omkring kl. 5 stort set hver dag.
Jeg oplevede det, som om Gud vækkede mig og mindede mig om sit kald.
Han viste mig et område i vores by, hvor jeg tror, vi skal vække sovende kristne og bringe ikke-kristne til tro på Jesus, fortæller Bent.
Han og Beatrice meldte sig i 2012 i frustration ud af deres menighed.
De vil nu i gang med at oprette et mødested eller en menighed – sammen med andre.
– Jeg skal ikke selv stå i spidsen, for jeg er meget bedre til at ordne tingene bag ved kulisserne. Min hustru er især stærk, når det gælder relationer og forbøn. Men måske er der nogen, som har et lignende kald til at gå ud og arbejde blandt almindelige danskere, så de får den samme chance som mig?
– Jeg var jo også en sovende kristen, selv om jeg var både døbt og konfirmeret.
– Måske er der nogen, der kan tale eller synge eller gøre andre ting, som vil arbejde sammen med os om at nå ud.
– I hvert fald vil vi nu gøre forsøget og se, hvad Gud har planlagt, slutter den tidligere bankmand, der bl.a. har sat en annonce i Udfordringen for at finde ligesindede.