Men ellers har hendes liv ikke ligefrem været en dans på roser. I år var hun på den kristne SommerOase i Odder.Da Birgit kom til SommerOasen i Odder, havde hun netop besøgt sine to voksne sønner i Holland. Den ene er den berømte fodboldspiller Patrick Mtiliga.Birgit var til barnedåb af Patricks anden søn. Sønnerne hedder Alpha og Nelson sidstnævnte er opkaldt efter Nelson Mandela.
– Da mine drenge var små, spillede de altid fodbold, og de drømte om, at de en dag skulle spille professionelt, husker Birgit.
– For nylig fortalte de mig, at de havde lovet hinanden, at hvis den ene blev købt af en udenlandsk klub, så skulle den anden flytte med.
Da Patrick for ni år siden blev solgt til NAC Breda i Holland, flyttede hans bror Nicolas med.
Patrick spillede oprindelig i B93 og kom på ungdomslandsholdet i 97. Efter at have spillet et par år i superligaen, kom han til den hollandske klub Feyenoord Rotterdam og derefter i 2006 til Breda.
Netop nu diskuterer man i sportens verden, om den glemte dansker i Holland ikke burde på det danske landshold.
Det specielle afrikanske efternavn Mtiliga fik Birgit, da hun under et ophold på Haslev Udvidede Højskole i 70erne mødte og blev gift med Christian Moses Mtiliga fra Tanzania.
– Han var vokset op hos danske missionærer i Tanzania, fortæller Birgit.
I Afrika er det ikke ualmindeligt, at danske missionærer tager sig af forældreløse børn, som i nogle tilfælde blot efterlades på deres trappe.
Et ældre dansk missionærpar fra Brødremenigheden havde således taget både en lille pige og en lille dreng til sig. Men da de skulle rejse hjem, kunne de kun tage ét barn med sig. Det var naturligvis meget svært for dem, men de vurderede, at drengen bedst kunne klare sig, så de arrangerede, at deres kok skulle tage sig af Christian, mens de selv adopterede pigen.
For at undgå tårevædede afskedsscener, rejste de uden at sige farvel til drengen – hvilket i bakspejlet næppe var den bedste løsning…
I hvert fald følte Christian sig helt fra barn valgt fra. Og bedre blev det ikke af, at de andre børn mobbede ham som europæer-ungen.
Som ung lykkedes det endelig Christian at komme til Danmark på et udvekslingsophold. Her blev han gift med Birgit og forsøgte at finde sig til rette som dansker.
Men det blev meget sværere, end de havde regnet med, og for fem år siden blev parret endeligt skilt efter et meget vanskeligt ægteskab.
Birgit slikker stadig sårene efter den ulykkelige skilsmisse. Nu ser hun kun sin tidligere mand i forbindelse med børnebørns barnedåb og lignende familiebegivenheder.
Birgit var vokset op på Oddsherreds Efterskole i Fårevejle, som dengang var sygeplejehøjskole.
– Min far var gartner og passede skolens store landbrug.
Så jeg voksede op i et kristent miljø. Derfor kom jeg også på Haslev Udvidede Højskole. Men efter højskolen gled vi ligesom væk fra troen og kom ikke fast i en kirke eller et missionshus, fortæller Birgit, som under sin ægteskabskrise igen søgte tilbage til kirken.
– Jeg begyndte at komme i Emdrup Kirke, og det blev jeg meget glad for!
Sidste år tog jeg med på SommerOase for at møde nye mennesker.
– Der fik jeg sådan en aha-oplevelse, hvor jeg forstod, at kristendom og hverdagslivet ikke skal være to forskellige ting, men høre sammen. Det har været et problem for mig tidligere at adskille de to.
Allerede sidste år mødte jeg mange venner, og jeg fik meget ud af undervisningen specielt om personlig udvikling. Jeg mødte også en tidligere nabo, som jeg ikke havde set i 30 år!
– I år har jeg igen mødt nye venner. Jeg kan godt li, at det er tværkirkeligt, og at der er mange forskellige emner, man kan gå til, siger Birgit.
– Jeg synes, der er en dejlig stemning, og man behøver fx ikke være bange for, at nogen stjæler ens ting. Jeg synes også, det gør indtryk, at det er så kæmpestort, og at det er så professionelt organiseret, siger Birgit, som nok tager på Oase næste år igen.