Bog til forståelse af Trump
Dr. Lance Wallnaus bog giver et mere nuanceret billede af præsident Trump og ser ham som en Kyros og en kanonkugle imod politisk-korrekthed.
Når reaktionerne imod præsident Trump var og er så store i medierne, så er det ikke kun fordi han siger nogle skrappe ting ligeud.
Det er dybest set fordi, han er som en ”kanonkugle” imod den herskende klasse af politikere, medier og kulturliv. – Og ikke mindst imod den ”politiske korrekthed”, som de kulturradikale i årtier har forsøgt at trække ned over flertallet.
Det mener den amerikanske forfatter dr. Lance Walnau, som op til valget skrev bogen ”God’s Chaos Candidate” og desuden fremførte sin teori i en række udsendelser.
Dr. Walnau blev – på grund af sit venskab med en række afro-amerikanske præster – inviteret med til et møde med Donald Trump forud for valget, hvor ingen troede på, at denne tidligere playboy og milliardær ville have nogen som helst chance. Og medierne var næsten uden undtagelse på nakken af ham. Wallnau viser, hvordan de forvanskede hans udtalelser. Folk i det demokratiske parti lejede ligefrem bøller til at skabe vold og ballade på hans møder.
Men der var sket noget med Trump, fandt Wallnau ud af.
Han beskriver kort de forskellige faser i Trumps liv.
Ungdom i Bronx
1. Fra 1946-77 Han vokser op i bydelen Bronx, som dengang var en forfalden bydel i New York, kendt for bander og kriminalitet. Derfra stammer hans sprogbrug og hårdkogte stil. Han kom i militæret, gik på handelsskole og arbejdede derefter i sin fars byggevirksomhed.
Milliardær og playboy
2. Fra 1977-2004. Han opbygger sit eget forretningsimperium og bliver omtalt som milliardær-.playboy. Nogle af de uheldige sexistiske udtalelser, der blev brugt imod ham, som om han netop havde sagt dem, stammede fra hans playboy tid, hvor han fx blev brugt som dommer i skønheds-konkurrencer.
Han medvirkede også i små biroller i flere film og serier.
Han gifter sig med Ivana i 1977, bliver senere skilt og gift med Marla Maples – en kendt skuespiller. I 13 dage var parreet på New York Post’s forside. Men i 1999 blev de skilt. Og Trump begyndte at tænke over sit liv.
Hans bror var død som 42-årig pga. alkohol og stoffer, og Trump besluttede at afholde sig fra begge dele, samt cigaretter, mens han disciplineret opbyggede sit forretningsimperium. Han fokuserede nu mere på sine børn.
Han mødte sin nuværende hustru Melania i 1998, og de blev gift i 2005.
Familien og samfundet
3. Fra 2004 og fremad omtaler forfatteren Trump som ”grown up” – voksen – hvor han bliver et familiemenneske og begynder at bekymre sig om samfundet, som bevæger sig hastigt væk fra de traditionelle værdier.
Og det er denne Trump, og ikke playboyen, man skal forholde sig til, mener dr. Wallnau.
Som forretningsmand er det i første omgang den økonomiske krise, der bekymrer Trump.
Han ser, at gælden vokser til 19 billioner, uden at det åbenbart bekymrer de herskende politikere og magthavere; at små virksomheder bukker under på grund af voksende bureaukrati og ublu kinesisk konkurrence; at 11 mio. indvandrere opholder sig illegalt i USA og derfor ofte bliver involveret i kriminalitet; at problemerne for de sorte og andre minoriteter i de store byer forværres, fordi politikerne bare snakker, men ikke gør noget. Også Obama, som bl.a. kom til magten på de sortes stemmer, har været en skuffelse.
Ifølge Trump er den heskende klasse af politikere mere optaget af at gennemføre en liberal ideologi end af at løse problemerne.
(I USA bruges udtrykket liberal ikke som i Danmark om borgerlige partier, men om venstreorienterede og kulturraikale.)
Opløsningen af Amerika
For de kristne vælgere er det mere vigtigt, at Obamas regering i otte år har truet de traditionelle kristne værdier med den nye politiske korrekthed.
Det gælder først og fremmest indførelsen af homoseksuelle ægteskaber, hvor Obama lod det hvide hus oplyse i regnbuens farver. En række retssager viser, at mennesker, som ikke mener, at to af samme køn udgør et normalt ægtepar – risikerer at blive dømt og pålagt bøder. I disse år bliver det også tilladt soldater åbenlyst at være homoseksuelle.
Modsat bliver det forbudt at bede på skoler. Kristnes ytrings-frihed indskrænkes. Prædikanter skal passe på, hvad de siger. Skattevæsnet bruges målrettet imod kristne prædikanter.
Abortklinikker får offentlig støtte, mens kristne som er imod tage ufødte børns liv (abort), fremstilles som farlige.
Modsat omtales muslimer positivt og Israel negativet.
På mange andre områder sker der et skift til liberale ”politisk-korrekte” holdninger, som pressen og medierne understøtter, fordi kultur-eliten er liberal.
Hvem kan ændre det?
Lance Wallnau viser, at de kristne kandidater ikke for alvor kunne gøre noget ved den moralske nedtur, som blev sat i gang med ungdomsoprøret.
Politisk korrekthed er nu at være for abort, for homoseksuel ”ligestilling”, for evolution istedet for skabelse, for muslimer, men imod Israel og imod kristen bøn i skoler, osv.
Det er i denne situation, at dr. Wallnau får den vision, at Trump er ligesom kong Kyros, en hedensk hersker, som i Gamle Testamentes tid bliver et redskab til at jøderne slipper ud af deres babylonske fangenskab.
150 år før Kyros blev født, profeterede Esajas med navn om Kyros og kalder ham ”Guds salvede”. Det er beskrevet i Esajas kap. 45, og det bliver for forfatteren påfaldende, eftersom Trump også vil blive den 45. præsident.
Walnau skriver sin bog og fortæller sine tanker på kristne tv-stationer, mens de fleste kristne endnu tager afstand fra Trump.
I mellemtiden tyder en del på, at Trump er blevet troende, bl.a. efter kontakt med prædikanten Paula White.
Men Wallnau pointerer, at det ikke er en præst eller en pæn kristen, der er brug for, men en dygtig leder – og en kanonkugle.
Bagefter viste det sig, at mange andre havde profeteret, at det utrolige en dag ville ske: At playboyen ville føre USA tilbage til de kristne værdier.
Og han blev i hvert fald valgt.
Medierne i USA – og Europa – fortegner fortsat billedet af Trump, ligesom de gjorde med Churchill og Reagan – i starten. Historien vil vise, om dr. Wallnau får ret.
Comments are closed.