Bogen om den store vækkelse i Løkken i 1900

Den tidligere leder af GOD-tv i Norden, Simon Jacobsen, har brugt sin pensionist-tid til at beskrive en stor vækkelse, som foregik i Løkken og Nordjylland i 1900-tallet.

Det historiske værk ’Den store vækkelse’ beskriver detaljeret vækkelsen, som berørte store dele af Nordjylland og blev kendt ud over hele landet.

Som det altid er med kristne vækkelser, var der også modstand.

Falske anklager i medierne

En ung 21-årig dansk-amerikansk evangelist, Morris Johnson, var redskabet til vækkelsen.
Han kom som et friskt pust ind i den danske kirkelighed. Han var en ung, smuk og ugift prædikant og sang-evangelist med nådegaver til at helbrede.

Folk var begejstrede for ham og hans forkyndelse, men vækkelsen fik hurtigt fjender og blev bagtalt.
Morris Johnson blev forfulgt og falsk anklaget som hvid slavehandler og for at døbe nøgne unge kvinder og rejse til Amerika med kirkens pengekasse!

Men han blev frikendt af statsminister Zahle, der også fungerede som justitsminister.

Mange af Danmarks aviser bragte omfattende artikler; en sand mediestorm rejste sig imod evangelisten, som også aviser i USA, Norge og Sverige skrev om.

Udover statsministeren/justitsministeren var kirkeministeren, biskoppen i Aalborg, politiet i USA, Norge, Sverige og Danmark og Amerikas ambassadør indblandet i de falske anklager mod Morris Johnson.

Grundlagde frikirken Guds Menighed

Morris Johnson grundlagde kirkesamfundet Guds Menighed i Danmark. Han byggede en kirke i Hjørring og virkede også i Norge og Danmark under sine tre ophold i Skandinavien.

Under sit tredje ophold, i 1922, talte han på Det Danske Missionsforbunds årsmøde samt i mange af forbundets menigheder og var redskab til en stor vækkelse i Bethaniakirken i Aalborg.

Efter sin tjeneste i de skandinaviske lande blev Morris Johnson en velkendt evangelist i USA og Canada, inden han opbyggede og ledte en stor og indflydelsesrig menighed i byen Racine, Wisconsin i USA.

Kristendom i Danmark

Et af den 300 sider store bogs 15 kapitler: ’1300 år med kristendom i Danmark’ beskriver kristendommens vej til Danmark.

Et andet kapitel handler om Løkkens åndelige tilstand, da vækkelsen kom, med omtale af Metodistkirken, Folkekirken, Baptistkirken, Indre Mission, Missionsforbundet, Den grundtvigske bevægelse og Unitarismen – Det Fri Kirkesamfund.

Kapitlet ’Løkkens historie frem til begyndelsen af 1900-tallet’ er spændende lokal-historie, der tager sin begyndelse nogle århundreder inden Løkken blev grundlagt i 1678. I vikingetiden lå landsby Kyndetorp (Kinderup) vest for Furreby (som sognet Løkken hører under).

Kapitlet er ligesom bogens øvrige kapitler rigt illustreret – det indeholder over 200 billeder og illustrationer.

Bogen er samtidig et vigtigt bidrag til de danske frikirkers historie og belyser indgående en side af dansk kirkeliv.

Bevægelsen blev til kirke

Frikirken Guds Menighed, som Morris Johnson grundlagde i Danmark og Sverige, opstod i USA.

Church of God i byen Anderson i delstaten Indiana i USA, blev stiftet 1881 af præsten Daniel Sidney Warner.

Guds Menighed ønskede – ligesom andre vækkelser – ikke at betragte sig selv som et kirkesamfund, men sådan endte det alligevel.

Mens Morris Johnson var i Danmark, grundlagde han menigheder i Løkken, Jetsmark, Hjørring, Sindal og senere også i Göta i Sverige. Derudover var der mødevirksomhed mange andre steder, specielt i Nordjylland, blandt andet i Thisted, Ingstrup og Saltum.

Guds Menigheds første kirkebygning i Danmark byggede Morris Johnson i Hjørring 1914. Derefter fulgte en kirkebygning i Kås, og gennem tiden havde Guds Menighed også kirkebygninger i Åbybro, Aalborg og Aarhus.

Ind i Missionsforbundet

Guds Menighed findes ikke længere i Danmark; den sidst tilbageværende menighed, ’One Way huset’ i Aarhus, begyndte et samarbejde med Missionsforbunds-menigheden Saronkirken omkring år 2000. Frikirken Aarhus Syd blev dannet i 2005 ved en sammenlægning af de to frikirker.

Derefter byggede de Saralystkirken, som blev indviet i 2010. Den er i dag en af Dansk Missionsforbunds menigheder.

Fra isenkræmmer til forsikring og tv

Simon Jacobsen, der har skrevet bogen, har også udgivet en lille bestseller, ’Guds gave til dig’, der nu findes på 5 sprog og er trykt i 48.000 eksemplarer.

Det er dog nærmest en trakgtat, som er trykt i en lille bogform, så den passer i brystlommen. Simon er nemlig en ivrig evangelist, så han mener, at kristne altid bør være klar til at fortælle evangeliet. Og det kan man så gøre ved at forære den lille bog væk.

Derudover har han skrevet om reformationen, frikirkevækkelser og en del lokalhistorie. Jacobsen har studeret teologi i fire år og har desuden erhvervet sig et indgående kendskab til vækkelse og Løkkens historie, som var arnestedet for den store vækkelse, som han beskriver i bogen.

Simon Jacobsens karriere begyndte i Pandrup, Nordjylland, hvor han blev uddannet isenkræmmer. Han afsluttede sit virke inden for butikshandlen som afdelingschef i en af Nordjylland store isenkramforretninger i Hjørring.

Derefter blev han ansat i Codan Forsikring og uddannede sig som eksamineret assurandør. I en årrække sad Simon Jacobsen på toppen af Codanhus i Hjørring som chef for forsikringsselskabet aktiviteter i Nordvestvendsyssel.

Derudover blev det til 10 års virke som frikirkepræst ved Nordjysk Bibelcenter i Hjørring inden Simon Jacobsen blev nordisk chef for det globale kristne TV netværk GOD-tv. Efter 17 år som pionér for og leder af det store tv-arbejde blev han pensioneret i 2012. Årne herefter har Jacobsen brugt til at skrive bøger og artikler.

Prædikede i Aalborg hver aften i 5-6 uger

John Nielsen, som er Missionsforstander i Det Danske Missionsforbund, anbetaler bogen:

”Den store vækkelse” beskriver en vækkelse, som forandrede mange menneskers liv, og som satte sit aftryk på et helt samfund.

Evangelisten Morris Johnson er bogens centrale skikkelse, og man får et indtryk af de personlige omkostninger, som han og andre af vækkelsens medarbejdere måtte betale, dels i form af et enormt engagement og dels i form at ydre pres og modstand. Villigheden til at betale den pris medførte mange forvandlede liv.

I kølvandet på den store vækkelse, som fandt sted i Løkken, åbnede Det Danske Missionsforbund dørene for Morris Johnson, som besøgte mange af forbundets menigheder rundt omkring i landet. I Bethania i Aalborg prædikede Morris Johnson hver aften i fem-seks uger og blev dermed redskab til fornyelse og vækkelse i menigheden og i byen.

Jeg anbefaler bogen, som giver et spændende indblik i et stykke dansk vækkelseshistorie,” skriver John Nielsen fra Det Danske Missionsforbund.

Flere hundrede blev døbt

Cand. theol. og frikirkepræst i Apostolsk Kirke, Johannes Hansen, skriver:

– Simon Jacobsens værk om den store åndelige vækkelse i Nordjylland i begyndelsen af nittenhundredetallet, er mere end noget andet en beretning om en ung mand, Morris Johnson, og hans tro og mod til at forfølge det kald og de muligheder, som blev givet ham for at udbrede evangeliet om Jesus og sin overbevisning om, hvad kirke burde være.

Hans mod og ukuelighed bragte ham fra USA til Danmark, nærmere bestemt Nordjylland, hvor det viste sig, at der var stor lydhørhed for hans forkyndelse.

Resultatet er intet mindre end forbløffende. Mange hundrede omvendte sig og bekendte deres tro og lod sig døbe. Hans virke bragte ham efterhånden rundt i hele Danmark, samt Norge og Sverige. Overalt med samme resultat. Hans virke påvirkede eksisterende kirkeretninger, men gav også stødet til dannelsen af et helt nyt kirkesamfund på Dansk jord: Guds Menighed.

Bogen er inspirerende læsning. Personligt opbyggende og udfordrende i forhold til at leve sin tro ud i efterfølgelse af Jesus, informativ og oplysende i sin evne til at kaste lys på en del af Danmarks åndelige historie, om man vil, kirkehistorie, som stort set er forbigået i tavshed af selv lærde kirkehistorikere.

Jeg anbefaler varmt bogen til enhver, som tør lade sig inspirere af andre, som er gået foran og er nået længere samt til den lokalhistorisk interesserede, som i bogen vil finde et væld af interessante oplysninger, slutter Johannes Hansen.

Danske forfædre

Også den tidligere rektor på Baptisternes teologiske seminarium i Tølløse, Bent Hylleberg, har anmeldet bogen.

Han nævner bl.a. Morris Johnsons dansk forfædre:

”Familien stammede fra den baptistiske Nazaræermenighed, der virkede i og omkring Givskud efter 1850erne.

Familien udvandrede i 1872 til USA fra Farre baptistmenighed. I USA blev disse immigranter en del af de nye danske baptistmenigheder.

Morris fik sin ‘Opvækst i Amerika’ på prærien i en søskendeflok med 12 børn. Som 16-årig blev han døbt i Guds menighed, Church of God. To år senere blev han ’døbt med Helligånden’ og lovede Gud at rejse til Danmark som evangelist. Efter et kort træningskursus for evangelister rejste han sidst på året 1910 til Danmark.”

Jordanfloden i Furreby

Hylleberg refererer videre fra bogens fortælling:

”Morris Johnsons budskab fængede, og han samlede i 1911 flere hundrede deltagere til møderne. Dåbshandlingerne fandt bl.a. sted i Nold Sø, i Vesterhavet og i Furreby Bæk, som de lokale herefter kaldte Jordanfloden!

Byens apoteker, der var unitar, rejste i løbet af kort tid indsigelser imod prædikanten. Og de lokale restauratører og hotelejere blev aggressive, fordi de blev ramt på brødet, når løkkenboere og byens feriegæster blev ramt af evangelistens budskab. En dåbshandling i ’Jordanfloden’ ved midnat og Johnsons hjemrejse i 1912 efter en intens indsats – også i Norge og Sverige – var især medvirkende årsager til at sætte sindene i kog.

Han blev nu anmeldt for at være mormon (datidens skældsord, som mange døbere fik påklistret), for hvid slavehandel (dvs. hvervning af kvinder til prostitution), for gendåb af nøgne kvinder og for at stikke af med Guds menigheds pengekasse!

Alt dette førte til en undersøgelse via den lokale sognepræst, Aalborgs biskop og datidens Kirkeministerium, inden sagen landede på statsminister C. Th. Zahles bord, idet denne også var justitsminister.”

Frikendt for anklager

Men efter både biskoppelig og ministeriel vurdering lød justitsminister Zahles konklusion i et brev dateret lillejuleaften 1913:

’Justitsministeriet finder ikke Anledning til at udvise den Paagældende’, men ’derimod skal man anmode Amtet om at foranledige, at der træffes saadanne Foranstaltninger mod Johnson og hans Sekt, at deres Foretagender, navnlig Daabshandlinger, ikke giver anledning til offentlig Forargelse’.

Morris Johnson kom i 1913-1916 igen til Danmark. Fra 1915-22 var han mest i USA, hvor han brød med Guds Menighed og grundlagde sin egen voksende menighed i Racine.

Urolige ved vækkelsen

I 1922 kom han tilbage, og Hylleberg tilføjer, at ”hverken metodister, toneangivende folk fra missionsforbundet eller baptister ønskede at byde ham velkommen. Guds Menighed gjorde det sikkert langt mindre, men det hører vi intet om. Vores egen (baptisternes) P. Olsen skrev året før under overskriften ’Løkkens Profet’: ’Det var vist alligevel bedre, om Johnson blev i Amerika. Han kan næppe bringe noget i lave i Danmark, og der er vist heller ingen særlig grund til at tro på hans ’omvendelse’ (hans tilslutning til Moody’s vækkelsesbevægelse)’.

De etablerede firkirkers ledelser var altså forbeholdne. Og Hylleberg noterer, at andre ”unge baptistprædikanter blev inviteret hertil af Baptistsamfundet, hvorved en frasortering af ’de for amerikanske prædikanter’ fandt sted. Ikke alt amerikansk kunne kopieres her til lands uden at skabe vanskeligheder! Det vidner Morris Johnsons virke også om,” konkluderer Bent Hylleberg.

Åbne døre i Missionsforbundet

Men da Johnson trods forbeholdene ankom med sin kone og deres første barn, fandt Missionsforbundets landsleder, Jens Jensen-Maar, hans virke i USA så lovende, at Morris Johnson denne gang i ca. ½ år fik lov til at prædike over hele landet i og ud fra Missionsforbundets menigheder.