Niels Kusk har levet i bøn og barnlig tillid til Gud – og oplevet mange mirakler i hverdagen som fisker, minkavler og prædikant.Niels Kusk Thomsen fra Strandby er en ikke helt almindelig kristen. Desværre, kunne man måske tilføje? Hvis flere kristne levede som han, ville de måske få mere ud af deres kristenliv…
Kusk har udgivet en erindringsbog om sit spændende liv. Guds mirakler i hverdagen hedder den. Og det er netop, hvad den handler om: At ganske almindelige kristne kan opleve mirakler i hverdagen, hvis de tør tro på Gud og gribe hans løfter i Bibelen.
Kusk fortæller om, hvordan han voksede op i fiskerbyen Strandby, bl.a. under besættelsen, hvor flere fiskere omkom. Han oplever også, at der er vækkelse i både Indre Mission og Metodistkirken, som har mange medlemmer i Strandby.
Det første mirakel, han som ung oplevede, skete i hans fars fiskerjolle, hvor motoren gik i stå, og vandet begyndte at sive ind. I desperation råbte Niels til Gud: Frels os, eller vi forgår! I det samme forsvandt vandet fra motoren, og i sidste øjeblik fik de motoren i gang, inden båden blev ødelagt mod en lille ø i Kattegat.
Som ungt par kan han og Hanne ikke få børn de første tre år, men så tager de et løfte til sig i Bibelen, og småfolkene kommer. Senere da de er blevet lidt for verdslige og har de en dårlig økonomi. Men også her oplever de en mirakuløs forandring, da de omvender sig.
Niels oplever Helligånden og bevæger sig fra Indre Mission over mod frikirkelige kredse. Han er med til at oprette Frederikshavns Kirke Center. Han oplever at få profetier fra andre og får ofte selv et kundskabsord til en anden person.
En gang får han at vide, at de skal tage ind til byen, hvor en bil står klar til dem kl. 15.30. De tager ind til en bilforhandler, men har ikke råd til hans biler. Tiden bliver derved overskredet. Men på vej gennem byen får de øje på den helt rigtige bil. Da de spørger, hvornår bilforhandleren har fået den, viser det sig, at den netop kom ind kl. 15.30 samme eftermiddag.
Da Niels mor falder om med en hjerneblødning og ligger lam på gulvet, salver han og Hanne hende med olie under forbøn. Kort efter kommer hun løbende til deres hus!
Og sådan fortsætter det med små og store mirakler i Niels og Hannes liv. Men de skal læses i deres sammenhæng.
En del af bogen handler om hans mange rejser rundt i verden. Paris, Kina, Egypten, Bangkok, Hawaii. Nødhjælpsarbejde i Hviderusland, som de er involveret i. Osv.
Jeg blev selv overrasket over at læse et kapitel, hvor jeg pludselig så mit navn og min bog om Noahs Ark omtalt.
Kusk havde nemlig engang meldt sig til en tur, men blev alvorligt syg. Men han tog senere derned med min kollega fra ark-jagten, Elin Berglund – og det blev en dramatisk rejse, hvor de var i fare, og hvor han endte på sygehus på grund af dehydrering.
menighed i Korea
En anden rejse gik til Sydkorea, hvor han besøgte verdens største kirke. Den havde på det tidspunkt 18.000 cellegrupper i funktion og voksede eksplosivt. En af hemmelighederne ved denne kristne kirkes og andre kristne kirkers enorme vækst i Sydkorea, er, at de prioriterer bøn. Da dette nummer fokuserer specielt på bøn, har jeg valgt at citere Niels Kusk oplevelser på Bønnebjerget i Seoul, hvor de kristne faster og beder indtil de får svar på bøn:
Et absolut højdepunkt på denne tur var de to døgn i bøn og faste, som vi deltog i på det, som de kalder bønnebjerget. Turen til Bønnebjerget foregik med bus, og vi kørte forbi rigtig mange rismarker på vejen dertil.
Det første sted, vi kom til, var en bygning, som de kaldte Noahs Ark. Her var ti tusinde mennesker samlet til bøn! Da vi åbnede døren, lød der et mægtigt Halleluja.
Indenfor, langs den ene væg, sad en mængde mennesker i rullestole. De fastede i op til 40 dage.
Ind imellem blev folk helbredt. Vi fik ingen mad i de to dage, vi var der. Det eneste, vi fik indenbords, var en dunk vand. Oppe på bjerget var der 152 grotter, som vi kunne gå ind i for at bede. Jeg gik ind i en grotte. Det var blevet aften. Indenfor var der et bræt, man kunne sidde på, et stearinlys og en æske tændstikker. Inden jeg tændte stearinlyset, var der helt mørkt.
Da jeg fik lyset tændt, begyndte jeg at bede for min familie derhjemme. Bagefter bad jeg for vækkelse i Danmark. Jeg fik sådan en nød for Danmark! Jeg begyndte at græde. Lidt senere bad jeg på et andet sprog, som jeg ikke kendte. Da jeg efterfølgende tænkte over det, syntes jeg faktisk, det lød, som det sprog indbyggerne i Korea talte. Jeg tror, jeg havde bedt på koreansk.
Hen på morgenstunden skete der det mærkelige, at stedet begyndte at ryste. Det bræt, som jeg knælede på, vippede under mig, og stearinlyset blafrede voldsomt.
Til sidst kunne jeg ikke holde det ud mere, og jeg skyndte mig ud af grotten.
Da jeg kom ud, stod der en flok sydkoreanere på toppen af grotten og sang:
Nærmere Gud til dig, nærmere dig, er det end korsets vej, du viser mig, altid dog synger jeg, nærmere Gud til dig, nærmere Gud til dig, nærmere dig.
Det var stadig tidlig morgen. Jeg gik ned fra Bønnebjerget. Ved foden af bjerget stod en ung mand fra Norge, som havde været syg og sengeliggende i disse to dage. Jeg fik et ord, som jeg skulle sige til ham. Og det lød: Tag hjem til Norge og forlig dig med din kone! Han græd og sagde: Det vil jeg gøre.
Da vi næste dag var inde i Seoul, købte han gaver til sin kone, og det var ikke småting! Senere i Hamar i Norge blev det bekræftet, at han havde forligt sig med sin kone. Så det var virkelig oplevelsesrige dage, vi havde i Seoul.
Vi blev helt afgjort aldrig de samme igen! fortæller Kusk.
Niels Kusk Thomsen:
Guds mirakler i hverdagen
168 sider, illustreret
Eget forlag, 170 kr.
(Sælges af Udfordringen).