Sidste år fik vi sammen med læserne fordelt 46.000 juleaviser. Og indtil dato har vi i år fordelt ca. 36.000 aviser. Vi mangler altså stadig at få nogle tusinde juleaviser ud at arbejde.
Vi skal nemlig gøre os klart, at det ikke er nok at sidde i kirken eller missionshuset og bede om vækkelse. Bøn er ganske vist meget vigtig.
Bøn åbner og lukker i den åndelige verden. Derfor opfordrer vi jævnligt til bøn i alle danske kommuner og for Danmark. Men bøn skal følges op af handling.
Der er noget, Gud kan gøre, og noget vi skal gøre.
Paulus skriver det klart i Romerbrevet 10,13-15:
»Enhver, der råber til Herren om hjælp, vil blive reddet.«
14 Men hvordan kan nogen søge hjælp hos Jesus, hvis de ikke tror på ham? Og hvordan kan nogen komme til tro på ham, hvis de ikke har hørt om ham? Og hvordan kan de høre om ham, hvis ingen fortæller dem om ham? 15 Og hvordan kan nogen fortælle om ham, hvis de ikke sendes ud med budskabet?
Det er altså helt nødvendigt, at nogen fortæller det videre. Vi må ikke lade os stoppe af holdninger og menneskefrygt.
Men det er ikke ligegyldigt, hvordan vi gør. Hvis du forsøger at stoppe din tro ned i halsen på folk, vil de naturligvis lukke af.
Man kan ikke tale kristendommen ned til folk. Kun op.
Vise respekt for den anden. Ikke gå over grænser. Ikke manipulere med nogen. Altid være ægte.
Brug det gunstige øjeblik
En juleavis er på sin plads netop nu i juletiden. Modtageren kan læse den eller smide den væk.
Det er enhvers egen afgørelse.
Men vi skal give så mange som muligt chancen for at kende julens hovedperson, Jesus Kristus, og den frelse han gjorde mulig for enhver, som vil tage imod.
Paulus opfordrer i 1. brev til Kolossenserne kap 4 både til at bede og til at bruge ”det gunstige øjeblik”. Hans skriver:
”Vær udholdende i bøn, våg med bøn og tak, og bed også for os om, at Gud vil åbne os en dør for ordet, så vi kan forkynde Kristus-hemmeligheden, som jeg sidder i fængsel for.
Vær vise i jeres omgang med dem udenfor, og brug det gunstige øjeblik. Jeres tale skal altid være venlig, krydret med salt, så I ved, hvordan I skal svare hver enkelt.”
Bryd frygtens og dødens tavshed
Der er en tid til at tale og en tid til at tie. Men mange kristne i Danmark tier alt for meget. Nogle er blevet helt stumme om deres tro af frygt for at være anderledes og falde udenfor.
Hvis vi har det sådan, er troen ikke en styrke, men en belastning. Så gælder det om at få brudt dødens tavshed.
”Så længe jeg tav, svandt benene hen under mig, under jamren dagen igennem,” skriver David.
En af mine venner var blevet kristen, og det betød rigtig meget for hende. Men til trods for hendes indre begejstring kunne hun ikke rigtig få sagt det til nogen.
Men så overvandt hun sin frygt og fortalte sit vidnesbyrd offentligt. Og herefter var det, som om der gik hul på bylden. Pludselig kunne hun frit – og med glæde – snakke med mange af sine bedste venner om det bedste i hendes liv.
Det samme kan man opleve ved at uddele juleaviser.
Hvad er hemmeligheden? Romerbrevet 10,9-10 peger på, at vi ikke blot skal tro i hjernen og hjertet, men bekende troen:
”For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse.”
Comments are closed.