Cecilie og Mathias Lorenzen er kun gået glip af én sommer i Mariager i løbet af 52 år!
Og de nyder at arbejde med butikken i deres ferier, for her møder de venner og bekendte – og familien.Fra 6 morgen til 11 aften kan man finde Mathias Lorenzen i købmandsbutikken på Pinsevækkelsens sommercamp i Mariager, hvor campinggæsterne kan købe ind.
Og sådan har det været i 34 år.
– Er det ikke hårdt?
– Nej, det synes jeg ikke.
Det er selvfølgelig en streng uge, og man skal jo have købt varerne ind forud, men efter alle disse år ved man jo, hvad der er brug for.
Og jeg glæder mig hvert år til at komme herop, svarer Mathias Lorenzen.
Faktisk er nu det 34. år, at Mathias står for butikken i sommerferien!
– Og det har været en fornøjelse hvert år, siger den sønderjyske købmand, som ganske vist er købmandsuddannet, men aldrig har været selvstændig købmand.
Han og Cecilie bor i Augustenborg på Als og er aktive i pinsekirken i Sønderborg.
De har været troende hele livet.
Mathias forældre var faktisk nogle af de første i den nye pinsebevægelse, da den kom til Sønderjylland efter genforeningen i 1920erne.
Familien boede i Bylderup Bov, som ligger tæt på den dansk-tyske grænse.
Der var seks børn, men to døde som små. Tilbage var der to piger og to drenge. Mathias lillebror, Alfred, blev en meget kendt præst inden for pinsekirken – faktisk i hele Norden. Han har skrevet flere bøger, som er oversat.
Han blev leder af den store pinsekirke Elim i Kronprinsessegade i København og fremstod til sidst som pinsekirkernes leder i Danmark.
Han døde pludselig i 1988 – midt under Luis Palau-kampagnen i Forum, hvor han var formand for komitéen.
Men storebror Mathias kom altså i lære som købmand.
Først var han tre år komis, så flyttede han til Haderslev, hvor han i ti år var ekspedient på et engros-lager for isenkram.
Bagefter var han lagerforvalter i 15 år på en møbelfabrik i Haderslev og senere i Sønderborg. Da virksomheden derefter flyttede til Korsør, besluttede det sønderjyske par at blive boende. Mathias blev nu ansat på antennefabrikken Arcodan, hvor han var indtil sin pension.
I dag er han 76 år, men stadig meget aktiv. Han og Cecilie er ud over menigheden også med i Gideonitterne.
Det går ud på at sprede Ny Testamente til skoler, hoteller osv.
– Hvordan kom du i gang med butikken her på sommerstævnet?
– Min far havde butikken i fem år, hvor jeg hjalp lidt til. Derefter overtog jeg den, fortæller Mathias. Nu kommer hans kone, Cecilie – kaldet Cille – ind i forteltet, hvor de får sig en bid brød, mens andre passer butikken. Hun er 70.
Parret har faktisk tilbragt 52 aktive somre i Mariager:
– Før vi overtog butikken, var vi i tyve år i køkkenet her på lejren, fortæller de.
– Så i alt har vi været her i 52 år. Vi har været her hvert eneste år, på nær ét, da børnene var små, siden sommerstævnet startede i 1956. Forud for det holdt man sommerstævne i Middelfart.
Parret har kunnet følge, hvordan der er kommet flere med næsten hvert år.
– De første år holdt vi møder i et telt, senere fik højskolen sin store hal.
på højskolen
Cecilie og Andreas var også med på det første højskolehold på Pinsevækkelsens Højskole i Mariager i 1955-56.
Der fik de øje på hinaden og blev forlovet. I 1957 blev de gift, og i 1958 fik de den første af deres fire piger.
– I begyndelsen boede vi i et lille bitte telt, husker Cecilie, som nyder, at deres campingvogn ikke blot er placeret lige over for butikken, men også midt imellem familie og venners campignvogne og telte.
– Hele vores familie kommer her hvert år, og vi holder ferie sammen. Tre af vores piger bor lige ved siden af, fortæller Cecilie, som glæder sig over, at børn, børnebørn og svigerbørn alle er troende.
– Det er vigtigt, at forældrene viser vejen og prioriterer børnene og sætter tid af til dem. Nogle gange har vi undladt at gå til møder for at være sammen med børnene.
Når vi har været optaget, har vi bare købt båndene fra møderne og hørt dem bagefter. Da vi stod i køkkenet, kunne vi høre møderne i en højttaler.
– Nej, vi er ikke gået glip af noget – tværtimod!