IVÆRKSÆTTERE: Hanne og Poul Dalgaard fra Roskilde omsætter med succes kristne principper i deres virksomheder.- Man kan ikke forvente at så en sort sæd og få en hvid høst, fastslår Poul Dalgaard.
– Gud kan ikke velsigne, hvis man arbejder med sorte penge, mener han og hentyder til fusk med skat og andre uærlige arbejdsmetoder.
– Som kristne skal vi tværtimod satse på en excellent livsstil. På at gøre vores bedste og leve for andre.
Poul Dalgaard begyndte allerede som 19-årig sin karriere som antikvitetshandler i England. Han lagde mærke til, at de havde nogle gode elektriske hegn og gik derefter selv i gang med at opbygge virksomheden PODA-hegn, som nu har franchise-virksomheder i Danmark og er på vej til Tyskland.
Hver dag er der nu 60 montører ude at sætte hegn op i Danmark – og i dag er det ikke blot hegn til landbrug, men f.eks. også porten i et stort fængsel!
Poul Dalgaard mødte sin kone Hanne på et dyrskue for 27 år siden, og to år senere blev de gift. Ingen af dem var troende kristne, men Hanne havde en børnebibel og blev så draget af det, hun læste om Jesus, at hun til sidst ville døbes. På grund af sin manglende viden om kristendommen var hun i færd med at bestille tid hos de lokale Jehovas Vidner. Men det ville Poul trods alt ikke være med til, og det endte med, at Hanne i stedet ringede til den lokale pinsepræst. Han troede, det var en joke, da en vildt fremmed dame ringede for at bestille en dåb. Men hun var seriøs nok, og da Poul lige havde sunket spyttet, som han siger, fulgte han selv efter og blev kristen.
Nu er troen det, der betyder mest i deres liv – og virksomhederne ledes efter excellente kristne værdier.
For 12 år siden havde kirken nogle fattige børn fra Tjernobyl i Ukraine på besøg.
Poul følte, at Gud på en eller anden måde sagde, at Poul skulle være en far for en af de små piger. Det forstod han ikke, men talte med lederen om det. Det viste sig så, at pigens far netop var død, og hendes familie var nødt til at opgive deres lille gård på landet og flytte til byen…
Poul og Hanne tog nu økonomisk fader-ansvar for pigen og har støttet hende i 12 år. Pigen er nu uddannet læge.
På den måde fik de en særlig kærlighed til Ukraine og gik for et par år siden i gang med at opbygge en fabrik på 3.000 kvm, hvor man producerer trælåger og snart også produkter i metal og beton.
Fabrikken har allerede fået en æresbevisning for sin respekt for mennesker, og Poul Dalgaard er ligesom lederen Tommi Thomsen blevet æresborgere i den lokale by.
Fabrikkens ledelse forsøger nemlig at vise excellente kristne værdier i dagligdagen.Man renoverer løbende et alderdomshjem og hjælper et børnehjem. Virksomheden vil også stille sin mødesal til rådighed for arbejderne og byen til lokale borgermøder – og salen skal også bruges til kristne møder hver uge. Medarbejderne skal tilbydes aftenskole om en excellent livsstil eller f.eks. et ægteskabskursus.
– Tommi Thomsen startede ud med at ansætte de største drukkenbolte i byen, og selv borgmesteren advarede ham mod dette skridt, men Tommi går sine egne veje. Disse udstødte mænd er nu vore bedste folk. De har ikke rørt sprut i månedsvis, og deres familier er så benovede, at de kommer langvejs fra for at se, hvad der sker, fortæller Poul Dalgaard. Han er glad for, at deres indirekte hjælpearbejde kan gå gennem myndighederne i stedet for kirkerne.
– Jeg har set, at missionærer kommer hjem med f.eks. 10 t-shirt, som de sælger til fordel for deres arbejde i ulandene. Men hvorfor kun 10? Hvorfor ikke 10.000? Hvorfor ikke starte en fabrik, så det kunne være til virkelig hjælp? udfordrer Poul Dalgaard.
Han har oprettet Mercy.biz netop for at drive barmhjertigheds-arbejde gennem forretning. Udover Ukraine er man så småt i gang i Rumænien, og forbilledet er en samarbejdspartner i Indien.
– Han opretter små møbelfabrikker, som beskæfter 2-3 mand, og som kan forsørge fem-seks familier. Og det går rigtigt godt. Man spørger ikke, om de er hinduer, eller hvad de nu er, men vi viser dem en anden måde at leve på.
Det gælder om at finde de lokale råvarer og hjælpe de lokale folk med at organisere det, forklarer Poul Dalgaard, som snart skal til Sydafrika for at prøve noget lignende.
– Det gælder også om at finde de rigtige folk at arbejde sammen med, for alle vil jo gerne have en penge-automat. Men vil de leve excellent?
og gøre sit bedste
– Hvordan vil du beskrive en excellent livsstil?
– Det er at leve for andre. F.eks. at tage ansvar for sin familie og sin næste. Det er noget, mange mænd har svært ved. De vil ikke forpligte sig. Men i alt, hvad vi kristne gør, skal vi operere i excellence.
Det handler også om at gøre tingene ordentligt. At komme til tiden. At sige klart ja og nej – og så stå ved det.
– Jeg synes, at man i kirken ofte har ligget under for en fattigdoms-ånd, som ikke har noget med kristendom at gøre. Man kan ikke altid se, at vi faktisk repræsenterer det bedste, der findes, og at vores Gud er excellent.
Vi anerkender og ærer f.eks. ikke hinanden ret meget her i Danmark; vi vil hellere kritisere og slå ned på hinanden, så snart vi begår en fejl.
Jeg er glad for, at Gud ikke har den holdning til os, siger Poul Dalgaard, der indrømmer at han selv begår mange fejl.
Derfor har han også taget initiativ til ERFA-grupper for mænd – Men.dk – hvor man kan hjælpe og støtte hinanden. Og den 17. august forsøger Men.dk at samle 1.000 mænd i Roskilde Hallen til en festlig og inspirerende dag.
– Hvordan ser dine kunder på, at du er kristen?
– Poda har 24.000 kunder, og der er aldrig én af dem,der har beklaget sig over, at jeg tror på det, jeg gør.
Folk hader måske nok religion og religiøsitet, men de respekterer, hvis du selv lever efter det, du tror på.