Bed selv – bed sammen – bed nu!Den første hele uge i januar opfordres vi af Evangelisk Alliance til at finde sammen på tværs af kirkelige skel og bede sammen. Det er en stor mulighed, men desværre udnyttes den for lidt og forkert. Nogle steder mødes kirkelige grupper kun for sig selv og oplever ikke styrken og inspirationen i at mødes på tværs.
Andre steder bruges det meste af tiden på en prædiken eller en lang gennemgang af bedeteksten, istedet for tid til bøn.
Ofte foregår bedemødet så kedsommeligt og stift, at især nye deltagere ikke tør bede frit af frygt for, at deres bønner ikke er pæne og religiøse nok…
De lokale arrangører må virkelig tage sig sammen og bløde op på formen, hvis det hele ikke skal ende i tom religiøsitet.
I år har komiteen valgt, at vi skal bede for retfærdighed i verden, og da det jo er så tilpas ukonkret, kan man forudse en masse pæne og ligegyldige bønner, hvor vi beder Gud, lad os give mere til de fattige – i stedet for bare at gøre det.
I det hele taget skal vi ikke bede Gud lade os gøre – men selv begynde at gøre det, vi véd er rigtigt. Og vil vi alligevel ikke, så skal vi ikke bede Gud om at lade os gøre det.
Når vi beder om noget, skal vi selv tage et skridt i den retning. Begynde at gå i tro. Skridt for skridt.
Vi har desperat brug for at genopdage de overnaturlige kræfter i at bede i Jesu navn i det fornuftige Danmark!
I Sydamerika, Afrika og Asien har kristne oplevet bemærkelsesværdige sociale, åndelige og økonomiske ændringer, når de gik sammen på tværs af kirkelige opdelinger og bare desperat bad for deres byer. I én by i Columbia brød et narkokartel sammen, da de kristne sammen bad imod det. I en by i Afrika mistede okkultismen sin dominerende magt. Et sted blev mange års misvækst afløst af ekstra store afgrøder efter intens bøn. Disse resultater er dokumenteret bl.a. på de såkaldte Transformation videoer.
Mulighederne er der – Gud er jo den samme. Har vi råd til at lade være…?