Gennem de seneste måneder har vi fået en demonstration af, hvordan frygten ikke blot kan ramme enkeltpersoner, men lamme hele samfundet.
Frygten har grebet millioner af mennesker på en panisk måde, som vi aldrig har set før. Hvad sker der?
Noget skyldes naturligvis de elektroniske mediernes overfokusering og skræk-optagelser fra Kina og Italien.
Men den måde, de fleste politikere og medier i Europa har reageret på, har blot forstærket frygten. Når man foretager så dramatiske indgreb, må befolkningen naturligvis tro, at situationen er langt mere alvorlig, end den faktisk er.
Statistikken viser jo som bekendt, at corona-virussen ikke er væsentligt farligere end nogle af de andre influenza-epidemier. Det kan man faktisk læse sort på hvidt!
Internationalt anerkendte eksperter fra bl.a. WHO har også udtalt, at det slet ikke nytter at lukke samfundet ned og isolere hele befolkningen. I stedet bør man isolere dem, der virkelig er i risikogruppen og sørge maksimalt for deres sikkerhed. Alligevel har politikere handlet anderledes.
Flere politiske iagttagere antyder da også, at politikerne i denne situation hellere vil sende befolkningen hjem fra arbejde og skole, indskrænke forsamlingsfriheden og lukke virksomheder og arbejdspladser – end risikere, at man kan beskylde dem for ikke at gøre NOK.
Men når den politiske retorik har lagt sig, vil vi forhåbentlig kunne tale mere afslappet og fornuftigt om bedre måder at håndtere de kommende kriser på.
Kom den personlige angst til livs
Uanset om du nu kan følge mig i ovenstående, så kan vi alle lære af denne krise. De fleste af os vil jo komme ud for andre kriser – i det personlige liv, hvor sygdomme som fx kræft og sclerose er meget mere alvorlige for den enkelte og de pårørende. Hvad gør man så?
Hvad lærer Jesus os? Han siger:
* Frygt ikke! Vær ikke bange!
* Vær ikke bekymrede for noget!
Jamen, det kan vi da ikke lade være med, når der er så meget at bekymre sig for, tænker du måske. Nej, det er meget svært – undtagen hvis vi har tillid til, at Han er der, og at Han har omsorg for os personligt.
Den tillid er guld værd, når det virkelig brænder på.
For nogen af os har det været en lykke at nå til et punkt, hvor der ikke var andet tilbage end at stole på Gud. Så kommer freden. Fx ved dødelig sygdom, ved ulykker – eller andre problemer, som bare fylder for meget.
Den slags situationer er bestemt ikke rare at stå i, men mange læsere vil give mig ret i, at NÅR man for alvor lægger sagen i Guds hånd, så sker der noget. Nogle gange ændrer omstændighederne sig overraskende, måske ligefrem mirakuløst…! Andre gange ændrer forholdene sig ikke, men du kan se dem og klare dem på en ny måde.
Man kan blive så bange for noget, at man bogstaveligt talt går i panik. Man tænker ikke klart.
Man handler ikke klogt. Og som dr. Caroline Leaf skrev i påskenummeret, så har det endda en fysisk skadelig virkning at frygte. For ikke at nævne den psykiske plage, det er at være angst.
Angsten kan ligge som en mørk skygge over én, så man opfatter selv gode fænomener i et forvrænget og formørket skær. Det er næsten som en ond ånd, der plager en.
Her er det ikke nok at tage sig sammen. Her må frygten drives ud det modsatte, nemlig Guds kærlighed. Og den kraft, der ligger i Jesus’ navn kan virkelig gøre os fri.
Hvis angsten dukker op igen, så må man tage kampen op imod den fristelse, som frygt og angst også er.
Så må vi erstatte frygt med tro på Gud.
For tro er ikke kun noget, der foregår i tankerne. Tro er at gøre det i praksis.
Comments are closed.