Bøn er vores store mulighed for at ændre den nuværende krig og det had, der hvirvles op i verden af medier og politikere. Som kristne kan vi gå op imod ondskabens kræfter med den autoritet, vi har, i Jesu Kristi navn. Og det skal vi gøre nu.
”Herre, red os! Vi drukner!” råbte disciplene til Jesus, da deres båd var ved at gå under i en pludselig storm. ”Hvorfor er I så bange?” spurgte Jesus (mærkeligt nok). ”I har ikke megen tro!” Så rejste han sig og befalede vinden og bølgerne at lægge sig. Straks blev der helt stille. (Matt.8,23-26)
Hvad Jesus gjorde, blev nedskrevet i Ny Testamente for at vi skulle lære af det. Denne episode viser os, hvordan vi skal handle, når vi kommer ud for en ”storm”. Vi skal ikke blive bange og tale om at bukke under. Nej, vi skal gøre som Jesus. Befale over stormen – med hans autoritet – i tro.
Lige nu er verden på randen af en tredje verdenskrig. Der skal så lidt til, før Ruslands krig imod Ukraine breder sig til andre lande som domino-brikker. Ligesom det skete med både 1. og 2. verdenskrig.
Vores politikere kan åbenbart ikke finde på andet end at optrappe konflikten. Om ikke med våben i direkte konfontation, så med indirekte våbenstøtte. Og med enorme økonomiske sanktioner helt uden sidestykke i historien.
Selv freds-folk på venstrefløjen går nu ud og støtter, at vi hæver vores udgifter til militæret til 2 pct. Da USAs daværende præsident Trump bebrejdede NATOs medlemmer, at vi ikke levede op til de 2 pct., vi havde lovet, latterliggjorde de ham. Men nu er der gået panik i politikerne.
De har ikke turdet gå i direkte krig med Rusland. Heldigvis. Men de fører i stedet en ordkrig, hvor fx præsident Biden bevidst provokerer Putin med nedladende ord.
Tror man virkelig, det hjælper? Tror man virkelig, at den ”russiske bjørn” bliver mindre aggressiv af at blive presset op i et hjørne? Er det blot for at behage baglandet?
Al den hadefulde snak og oprustning skader mulighederne for, at konflikten kan stoppes i tide. Så verden ikke skal kastes ud i en verdenskrig. Eller at de økonomiske sanktioner imod Rusland giver bagslag, så vores egne madvarer, benzinpriser og varmepriser ryger til tops.
Det er ikke sådan, man løser en konflikt. Det véd vi forhåbentlig fra vores egne personlige relationer. Man nedtrapper og viser forståelse, selv om man ikke forstår. Men nu er de fleste af os jo ikke politikere. Så hvad kan vi gøre, når verden går amok? I denne situation skal vi ikke nøjes med at bede de sædvanlige bønner for vores familie og venner og vores egne behov. Vi er Guds generaler, som regerer med Ham.
Vi skal derfor befale imod stormen – imod krigen og hadet. Faste og bede. Holde skansen imod ondskabens kræfter. For som kristne véd vi, at den egentlige fjende ikke kun er Putin, men Satan og ondskabens kræfter.
Comments are closed.