Karen og Karl Enok Christesen fra Løgumkloster blev fyldt med Helligånden for 40 år siden – og fik mod på at gøre noget i deres lokalsamfund. Og livet sammen med Gud er stadig utroligt spændende, synes de begge.
For ca. 40 år siden tog Karen og Karl Enok Christesen på Skalborg Bibelcamping ved Aalborg.
De var blevet vakt af den åndelige fornyelse, som i 70’erne gik henover landet.
I 1974 kom de med i en lille fælleskirkelig gruppe, som bad for deres by, for præsten, kirken og missionsforeningerne.
– Da jeg var 30, så jeg Jesus i et syn. Han stod der med åbne arme og var så utrolig kærlig mod mig, husker Karen.
– Før den tid tvivlede jeg tit på min tro. Jeg oplevede mig selv som en stor synder og var bange for at have syndet mod Helligånden. Ofte følte jeg mig fortabt og troede, at jeg skulle havne i helvede. Men nu ændrede det sig altsammen.
Karen og Kalli gik før meget op i antikke ting og våben. Nu betød de pludselig ikke så meget.
– Vi fik ryddet op i det og blev fuldstændig løst fra det materielle. I stedet fik vi en utrolig stor nød for, at mennesker måtte blive frelst. Vi sad inde i vores stue og bad for mennesker, der gik forbi på fortovet udenfor, husker Karen.
Hasseris Bibelcamping
I 1980 blev den første karismatiske bibelcamping indenfor folkekirken holdt i Skalborg, og året efter flyttede den til Hasseris.
Karen var fyr og flamme, men Kalli – som han altid kaldes – var lidt betænkelig.
– Vi kom jo i Luthersk Mission, så jeg skulle jo lige se, hvad det var for noget.., husker Kalli, der arbejdede som VVS-mand.
Skalborg Bibelcamping blev arrangeret af sognepræst Bent Døssing Hansen og hans hustru Ruth sammen med nogle aktive kristne i Aalborg-området.
Her kunne være op til tusind deltagere for at høre kendte udenlandske og danske talere, og der skete mange karismatiske tegn, som fx helbredelser, profeti og tungetale. Mange blev ”fyldt med Helligånden”.
– Men jeg ville bare hjem, griner Kalli, som husker, at han sad skræmt udenfor Hasseris-hallen. Den åndelige atmosfære var for stærk tobak for ham. Det lignede ikke, hvad han kendte fra LM.
Talte pludselig i tunger
Senere oplevede han og Karen dog at blive fyldt med Helligånden, efter at nogle kristne havde lagt hænderne på dem.
– Et par dage senere, mens jeg kørte i bilen, begyndte jeg at tale i tunger. Vi fik en utrolig vished om at være i Guds hånd med hele vores liv. Det var bare sådan en fantastisk tid.
Og nu begyndte der at ske noget nyt i deres kristenliv.
– Jeg begyndte at bede for de mennesker, som hver dag gik hen på kroen. Efterhånden kom jeg til at tale med en del af dem, fortæller Karen.
Parret begyndte at komme i sammenhænge med åndelig fornyelse, bl.a. på den daværende Vejen Højskole Kibbutz. Bibelen åbnede sig for dem, og de søgte efter Guds ledelse for deres liv.
Tog på Roskilde Festival
I 1978 tog Karen og Kalli endda på Roskilde Festival. De arbejdede i køkkenet med folk fra det kristne kollektiv Quo Vadis.
– Vi var ikke ude på pladsen for at tale med mennesker om Gud. Det havde vi slet ikke frimodighed til, siger Kalli. Men de gik alligevel rundt og kiggede på pladsen en dag. Et lille skilt på deres bluser afslørede, at de var kristne.
– Folk begyndte at spørge om kristendom. Og vi fik sparket til at fortælle dem om Guds kærlighed. Det vendte noget i mig, fastslår Kalli.
Jesus på Kloster Mærken
I Løgumkloster holdes der hvert år et stort kræmmermarked – æ ”Kloster Mærken”.
Karen fik i 1979 den idé, at de skulle have en stand, hvor de kunne fortælle om Jesus.
– Nej, sagde Kalli. Det synes han bestemt ikke var en god ide. Og det kunne sikkert slet ikke lade sig gøre, mente han.
Men Karen var ikke sådan at stoppe. Hun fik samme dag en stand, og bagefter aftalte hun med folkene fra Quo Vadis, at de skulle komme med deres bus.
Allerede første år var der seks gæster, som besluttede at følge Jesus, og flere oplevede guddommelige helbredelser.
Efter den tid fortsatte de hvert år med at have en stand på ”Kloster Mærken” og de kom i kontakt med mange, som ellers aldrig ville sætte deres ben i en kirke.
– Men en dag sagde Gud til os, at Kloster Mærken kun var tre dage om året. Hvad med alle de andre dage i året?
Vision om en café
Allerede fra begyndelsen af firserne havde Karen haft en ide om en café.
– Jeg så en rede med æg i, der skulle udruges, husker Karen. Men der gik faktisk 20 år, før ”æggene var udruget”, og visionen blev til virkelighed i 2003.
– På et tidspunkt kom en kvinde til mig og sagde, at hun havde ligget vågen hele natten og bedt over denne sag. Hun mindede mig om de tomme butikker i byen, og jeg måtte spørge mig selv, om Gud ikke talte gennem hende til mig, siger Karen, som netop havde bedt Gud om et tegn.
Senere blev Karen og Kalli opmuntret af ordene fra Ordsprogenes Bog: ”Stol på Herren af hele jeres hjerte – og forlad jer ikke på jeres forstand.”
Sponsorer og hjælpere
– Vi havde brug for 20 sponsorer, der ville give 300 kr. om måneden de første to år. Derefter skulle cafeen bære sig selv økonomisk, fortæller Kalli.
– På et tidspunkt manglede vi et nyt kasseapparat, og vi havde ingen penge. Men Gud mindede en mand om at give 5.000 kr. til cafeen. Og det var lige præcis nok! fortæller Kalli.
Også frivillige medhjælpere kom til cafe-arbejdet, som nu har kørt i 12 år og været til stor gavn for mange.
”I må ikke lukke”
– Folk kan komme og få en kop kaffe eller en lun ret og gå igen, uden at de behøver at blive konfronteret med kristendom. Vi tvangs-evangeliserer ikke folk, men vi er der, hvis nogen har brug for at tale med os om Gud, siger det engagerede ægtepar.
Karen og Kalli er også med i en form for ”Åndens Klinik”.
– Folk, som er kirkefremmede, har sagt til os, at vi ikke må lukke, men skal holde ud. De synes, at det er godt for byen med en café. Og byens museum er glad for at have et sted at henvise deres besøgende til.
Tro på visionen!
Karen og Kalli opfordrer andre til at realisere deres vision.
– Gå de skridt, Gud leder dig, og spørg efter hans vilje. Det giver stor frimodighed, når man ved, det er fra Gud, siger de.
For Karen indeholder ordet frimodighed tre vigtige elementer: At være FRI, MODIG og HED. Det sidste hentyder til, at man må brænde for sagen.
Et spændende liv
Karen og Kalli er nu begge 69, og de synes selv, de har haft et meget spændende liv, siden der ”gik ild i dem”.
I en forholdsvis voksen alder tog de på Ungdom Med Opgaves discipelskole.
– Det betød meget for vores åndelige udvikling. Og først og fremmest betød det, at vi åndeligt kunne stå sammen. Og det er utroligt vigtigt i et ægteskab, konkluderer Kalli.
Parret har også været i Nigeria i tre år som missionærer for Sudanmissionen (nu Mission Afrika). Kalli var leder af en håndværkerskole.
– Men jeg fik bostaveligt talt røde knopper af varmen. Om dagen var der omkring 40 grader, og selv om natten var der ofte over 30 grader.
Puha! Det var rart at komme hjem i kulden igen i Danmark!