I sidste uge skrev jeg om, at vi kristne også bør bede for menneskers psykiske sygdomme. For når Jesus i Markus-evangeliet kap. 16 siger, at dem, der tror på ham skal lægge hænderne på de syge, så de bliver helbredt, så talte han jo ikke kun om de fysiske sygdomme, men også om de psykiske.
Hvordan kan vi nu vide det?
Det kan vi, fordi Jesus selv helbredte mange mennesker, som led af lidelser, vi i dag ville kalde psykiske.
Vi kan ikke altid skelne mellem de fysiske og psykiske sygdomme. For et menneskes psykiske tilstand fører ofte til psykosomatiske sygdomme – altså fysiske sygdomme.
Men der er for eksempel:
1) Uheld, virusser og forklarlige ”naturlige” sygdomme: Fx en brækket arm, forvreden fod. Her er der jo ”kun” tale om fysiske lidelser. – Men så er der:
2) Livsstils-sygdomme: Hjerte, lunger, lever, led… Lidelser, som skyldes vores livsstil, fx. alkohol, rygning, fedt… For lidt motion. Det er stadig fysiske sygdomme, men de kan have en psykisk rod. – Og så er der:
3) Psykosomatiske sygdomme – hvor vores psykiske tilstand påvirker den fysiske krop, så den bliver syg. Her skal roden findes i det psykiske – i sjælen.
Endelig er der de egentlige:
4) Psykiske lidelser som angst, fobier, ADHD, OCD, depression, bipolar lidelse, borderline, demens, skizofreni, personlighedsforstyrrelser… Her kan vi alle være enige om, at det er psykiske lidelser. Men hvad er roden?
En folkesygdom…
De psykiske sygdomme er ikke længere en lille specialitet, som nogle få lider af. De er blevet vores største folkesygdom! (Se statistik i sidste nr.)
Psykiatere, psykologer og andre terapeuter har ikke kunnet ændre denne alvorlige udvikling – tværtimod, der bliver stadig flere, som har ondt i psyken / sjælen.
Men her er det så, at vi som kristne har et håb.
Vi tror nemlig – jf. Bibelen – på en åndelig virkelighed.
Jesus opererede i denne åndelige virkelighed, når han helbredte mennesker – både for fysiske og psykiske sygdomme. Påfaldende mange gange helbredte han de syge ved at at uddrive sygdomsånder. Han befalede dem simpelthen at forsvinde, som om han talte til personer. Og evangelierne fortæller, at ”han helbredte alle”.
Her er nogle eksempler på, at Jesus uddrev en ånd i forbindelse med helbredelse af en syg:
Den dæmonbesatte i Capernaum – Luk 4,33-37
Syge og dæmonbesatte kom om aftenen, og han helbredte dem alle – Matt 8,16, Mark 1,32, Luk 4,40
Den besatte i Gerasene – Matt 8,28-32, Mark 5,1-13,
En stum dæmonbesat mand Matt 9,32-33
Mange i Genesaret – Matt 14,34-36, Mark 6,53-56
En pige besat af en dæmon – Matt 15,21-28
En dæmon-besat dreng – Mark 9,17-29, Luk 9,37-43
En blind og stum mand – Matt 12,22-23, Luk 11,14
En krøbling i 18 år pga. en ånd – Luk 13,10-13
I flere andre helbredelser drev Jesus formentlig også sygdomsånder ud. Jesus havde en særlig autoritet,
Jesus giver håb til de håbløst syge
Den gode nyhed er, at Jesus gav denne autoritet videre til dem, der tror på ham. Og han sagde ikke blot, at vi skulle helbrede de syge ved at lægge hænderne på den, men også, at vi skulle drive dæmonerne ud. (Markus 16)
Det skal vi naturligvis gøre med sund fornuft, åndelig og psykologisk indsigt og kærlig omsorg.
Men vi skal heller ikke tage så mange forbehold, at vi lader de syge i stikken af hensyn til vores omdømme. For psykiske sygdomme er ofte mere pinefulde end de fysiske. Og så er det godt at vide, at der virkelig er et håb i troen på Jesus, for hvem alle ting er mulige.
Comments are closed.