Norges store digter og Nobelpristager vendte sig fra kristentroen og sympatiserede endda under
2. verdenskrig med nazisterne. Han blev senere dømt hårdt for sine fejltagelser og tvangsindlagt på psykiatrisk hospital. Men den store nedtur førte ham tilbage til en ydmyg tro, viser ny bog.Mange kendte personligheder, som livet igennem bekæmper eller negligerer Gud og kristendommen, ender med selv at finde i fred i troen, før de dør.
Knut Hamsun (1859-1956) regnes for en af Norges allerstørste forfattere, måske kun overgået af Henrik Ibsen, som han for øvrigt var helt uenig med.
Hamsun gjorde op med rationalismen og realismen i litteraturen, og han mente, at forfattere som Ibsen, Bjørnson og Alexander Kielland kun skabte stereotype karakterer og ikke rigtige mennesker. Selv forsøgte han psykologisk at skildre det irrationelle i mennesket og anses for en af fædrene til nyromantikken.
Hamsuns første gennembrudsroman, Sult, skildrer en ung forfatter i København, som på grund af sult går stadig mere i forfald og vanvid. Bogen regnes som en af de mest indflydelsesrige romaner i det 20. århundrede. Den er også filmatiseret.
Andre vigtige værker af Hamsun er Pan (1894) og Markens Grøde (1917), som han fik Nobels litteraturpris for i 1920.
Hamsun kasserede kristendommen og gav nærmere udtryk for en vis naturreligiøsitet.
Hans kritiske indstilling overfor det etablerede kulturliv førte ham i armene på Hitler og nazisterne. Det blev hans store fejltagelse.
Hamsun støttede Tyskland både under 1. og 2. verdenskrig, og var en bitter modstander af den britiske imperialisme og den sovjetiske stalinisme.
Han støttede Quislings nazistiske regime under 2. verdenskrig i Norge. Efter et møde med den tyske propagandaminister Joseph Goebbels i 1943 sendte Hamsun endda sin Nobelprismedalje til Goebbels som en gave. Han mødtes også med selveste Adolf Hitler… Og bad Rippentrop om at få Grønland fra Danmark.
Efter krigen gjorde det befriede Norge op med Hamsun og andre landsforræddere. Først blev han tvangsundersøgt på et psykiatrisk sygehus, som konkluderede, at han led af varigt svækkede sjælsevner.
Han slap for fængsel, men blev idømt en enorm erstatning (i 1946) på 325.000 kr. på grund af samarbejde med besættelsesmagten. Hamsun boede på godset Nørholm syd for Oslo, og var gift med skuespillerinden Marie Hamsun.
Der gik mange år inden man igen turde røre ved Hamsuns forfatterskab. Men især den danske forfatter Thorkild Hansen har genåbnet interessen med bogen Processen mod Hamsun, hvor han kritiserede den måde, man behandlede den gamle mand på.
Men gennem den enorme nedtur, som Hamsun måtte igennem, fandt han åbenbart tilbage til den kristne tro.
Mens han var indlagt på det psykiatriske hospital skrev han bogen På gengroede stier.
Heri findes også et afsnit, hvor han forsvarer den kristne tro imod ateisterne.
De vantro siger, det er en umulighed for dem at tro på det, vi tror på. De siger, det er vor overtro, eller rent ud sagt vores dumhed, som gør os troende. Og de opregner mange ting fra Bibelen, som de ikke kan fatte med forstanden. Men kære, der lever jo mennesker iblandt os, som tror som vi og som just ikke kan beskyldes for dumhed, ikke sandt? Åh, store lærere og vismænd, som vi kender. Vi kunne nævne navn efter navn. De står ikke tilbage for Pascal selv. Hvorledes skal vi da forklare os, at disse kvinder og mænd står frem og vidner i skrift og tale om netop den samme tro, som vi har til vor frelse og salighed?
Jeg giver mig ikke ud for at vide meget. Det være langtfra. Men jeg kan i al simpelthed forklare dette spørgsmål. Det er underet. Det er ved hjælp af den Helligånds vejledning, at vi opnår denne faste tro og forvisning i vort hjerte. Det er underet, som sker i os af Guds nåde. Jeg ved ikke, om jeg forklarer det godt nok, men det er i alt fald mærkeligt at de vantro vedbliver at være stok ligegyldige for deres eget vel. Deres gode forstand skulle råde dem bedre.
Et brev til datteren Ellinor er også omtalt i svigerdatteren Marianne Hamsuns bog.
Hun er selv en af de store norske malerkunstnere. I bogen nævner hun også, at hun i 1997 kom i kontakt med den kristne helbreder Svein-Magne Pedersen (billedet), som hun er fuld af lovord om: Jeg er begejstret over den gave, som Gud har givet dig. Det er det, Norge har bruig for.
Kontakten gjorde, at Marianne selv blev en bevidst kristen. Nu ønsker hun med sin bog at vise, at forrædderen Knut Hamsun også blev kristen, før han døde.
Brev til en datter med alkoholproblemer
I 2007 blev en række af Hamsuns breve til datteren Ellinor offentliggjort. I et brev fra 1946 skrev Hamsun dette brev til Ellinor, der havde boet i Berlin siden hun var 13 år, og som havde store problemer, bl.a. med alkohol og spiseforstyrrelser. To gange fik hun det hvide snit.
Det fremgår tydeligt af brevet, at Hamsun selv har oplevet en omvendelse og at han opfordrer datteren til også at søge hjælp hos Jesus Kristus.
Kære Ellinor
Nu har du det ondt, nu er det netop det rette, det eneste øjeblik du har til at gå til din og min gode og almægtige Fader og Gud i Himmelen. Gør nu det, men inderligt kære Ellinor! Det er din gamle papa, som skriver dette til dig nu igen.
Gå til Gud i din nød. Fortæl din broder Jesus Kristus, hvor ondt, du har det og bed Den Hellige Ånd om vejledning til å holde ud. Jeg har erfaret det selv ellers ville jeg ikke råde dig til det. Det vil være noget helt fremmed for dig, som det var for mig. Men du kan stole på, at det vil give dig ro og fred.
Ellinor, min søde og gode datter, du og jeg skal gå til det eneste sted, hvor vi kan få hjælp. Den gode Gud har hjulpet flere end dig og mig. På vor henvendelse vil han være villig til at hjælpe os også. Men vi må have behov, være trængende, vi må tigge om inderlig barmhjertighed.
Vi har syndet så meget og har så meget at bede om forladelse for. Slå nu ikke dette fra dig, Ellinor, men tænk på det. Jeg beder for dig. Og du skal ikke bryde dig om det, hvis nogen ler af os. Der er ingen anden hjælp end hos Gud for os.
Kære Ellinor, min. Du som er den sødeste af alle og med det bedste hjertelag. Jeg ville så gerne se dig genoprettet, før jeg dør. Og du kan godt. Der mangler ikke noget på forstanden. Jeg har nu i mange år bedt dig blive som andre. Tænk, kære Ellinor, om du kunne blive som andre og ikke ligge under for en så sørgelig last. Du kan, hvis du vil.
Jeg vedlægger denne lille bog. Den hjalp mig, da jeg var indestængt. Jeg beder Gud og hele himmelen om, at den også vil hjælpe dig.
Bed Jesus på knæ. Læg dig så og stol på ham. Bed igen. Bekend din skrøbelighed, og sig at du vil ud af din sørgelige last.
Pappa