Hvad synes du om Udfordringen? Er du glad for den -eller irriterer den dig? Er der noget, du egentlig længe have villet sig til de hundehoveder, der laver den?
Så skriv – vi kan tåle det.Udfordringen har brug for din kritik – så længe, den bare er konstruktiv – opbyggende.
Vi forsøger hver uge at strikke en god avis sammen. Nogle uger er bedre end andre. Men vi vil gerne høre, hvad du som læser synes. Er der noget, som kunne gøres anderledes? Er der nogle emner, som du gerne ville have behandlet i Udfordringen? Værsgo. Ordet er dit.
Udfordringen opstod, fordi der var nogen, der mente, at det kristne budskab var alt for godt til at blive gemt af vejen i kirkerne og missionshusene. De ville ud til almindelige danskere med det bedste, de havde. Så de udgav en gade-avis og gik på Strøget med den.
I dag forsøger vi også at nå længere ud gennem internettet og annoncer i store verdslige medier.
Men faktisk er det læserne selv, der meget let kan skaffe de fleste nye abonnenter ved at anbefale den til andre.
Glem ikke det. Brug Udfordringen, så længe vi har den. Se på avisen som en mulighed for at gøre evangeliet offentligt igen – efter mange års misforstået blufærdighed.
Vi skal bruge alle kanaler!
Se også Udfordringen som en kontaktskaber. Giv den til venner og bekendte. Overtal dem til selv at holde avisen. Avisen skal jo løbe rundt, så der skal nogle flere abonnenter til at dække udgifterne. Men ellers kan du måske selv forære en ven det første halve år…?
Sådan en lille billig avis kan faktisk få stor betydning.
Nogen har ligefrem fundet troen og et kristent fællesskab gennem den.
For andre har Udfordringen været en opmuntring og en fornyelse ind i et – måske lidt stivnet kirkeliv.
Lige nu kan du eller din nye læser vinde en luksusrejse til Israel, foruden de hvervepræmier, du kan vælge. Se mere på bagsiden!
Det er jo din avis.