Guds kommunikerer ofte til os gennem et enkelt billede eller en sætning, som lige netop taler til os. Jeg fik engang et billede af et løg, da jeg arbejdede med, hvordan kirken skulle kommunikere bedre.
Lagene yderst var kirkens bygninger, former og forskellige kulturer, længere inde var der traditioner og vaner, – længere inde var der historiske lag, som stammede fra dengang, kirkeretningerne opstod og fik deres særlige egen-identitet for måske 500 år siden, – og tæt inde mod midten var der teologier og fortolkninger. Kort sagt alt det, vi kender fra kirken. Men hvad var kernen i det hele?
Et løg har ikke nogen kerne, det består bare af lag…
Er din kirke – og din egen tro – en masse lag, som er bygget udenpå Jesus. Hvad sker der i så fald, hvis du skræller lagene af? Er Jesus der stadig – i centrum af alt?
Der var engang én, der hånende sagde, at selv om man fjernede Helligånden, ville kirken bare fortsætte – så længe, der var penge nok. Og det ser vi jo ind i mellem.
Hvor er den åndelige dimension, når menighedsrådene diskuterer de ydre lag? Hvad vælger man en ny biskop eller præst efter – er det deres store kærlighed til Jesus Kristus? Det var det engang. Peter var formentlig den første biskop – og Jesus spurgte ham tre gange: Elsker du mig?
Mange kristne kører rundt i lagene, som katten om den varme grød. De bruger kloge og poetiske formuleringer, men de når ikke ind til kernen. De tør ikke sige Jesus. Det er for banalt for dem… Men Jesus er ikke banal – han er den, der giver alt det andet mening. Og det er kun i budskabet om Jesus, der er tilgivelse og frelse – og kraft til et nyt liv. For:
Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min far, som er i himlene (Matt 10,32 ) og over for Guds engle (tilføjer Lukas 12,8).
Tænk engang, hvad det betyder!