Hvad er Guds vilje

Ved folketingsvalget var der (forhåbentligt) mange af os, der bad om, at Guds vilje måtte ske. Gjorde den så det? Var det Guds vilje, at det parti, som bruger ”kristen” i sit navn, ikke skulle ind? Var det Guds vilje, at DF skulle gå så voldsomt tilbage og SF og Radikale frem?

Der er skrevet tykke afhandlinger om ”Guds vilje”, men her vil jeg bare nævne nogle få ledetråde, som jeg selv har opdaget i mit eget liv som kristen. Måske kan de hjælpe andre.

Guds vilje er altid god

Det er så vigtigt for vores tro, at vi véd, at Gud er god. Han er ikke imod dig, han ønsker dit bedste, uanset om du fortjener det eller ej. Han elsker os, fordi han er god. Og vi kender Guds vilje og karrakter fra Jesus, som er Guds billede på jord.

Ikke alt, der sker, er Guds vilje

”Det må jo være Guds vilje”, siger nogle, når de oplever noget sørgeligt som fx sygdom og ulykker. Men det er en djævelsk løgn, som har sneget sig ind i kirken. Bibelen siger klart, at det er synden og det onde, der regerer i verden og os mennesker.

Derfor er der krige, vold, misbrug, sygdom og død.

Den frie vilje

Guds vilje for os mennesker var faktisk Paradis. Edens dejlige have. Og det er også Guds endemål for os, at vi får det evige liv.

Men vi blev ikke skabt som robotter. Vi fik frihed til at vælge til og fra, godt og ondt. Og vi står hver dag i det valg.

Når skuffede kristne ikke kan forstå, at KD og kendte kristne kandidater i andre partier ikke blev valgt, så bør de huske på, at Gud jo ikke bestemmer, hvad folk skal stemme.

Gud kan jævne forhindringer bort, give nye muligheder, ja endda ”give os medvind på cyklestierne”, for nu at bruge et kendt udtryk. Men han tvinger ingen.

Nytter det så at bede?

Ja, for Jesus ville ikke have udstedt så mange løfter om, at Gud hører vores bøn, hvis det ikke var sandt.

Bøn udløser Guds gode vilje. Det kan mange af os give eksempler på fra vores egne liv. Bøn er en enorm resource.

Hvis flere for alvor bad ”ske din vilje på jorden, som den sker i himlen”, så ville vi se mere af himlen på jorden.

Hvis flere oprigtigt bad ”tilgiv os vor skyld, som vi også tilgiver andre deres skyld”, så ville vi opleve mere fred og harmoni.

I weekenden hørte jeg om en kristen kvinde, som havde bedt om tørvejr til et udendørs arrangement. Hun fortalte det til en kristen landmand, som fortalte, at han havde bedt om regn…

Men tænk, det regnede på markerne, men ikke på det udendørs arrangement! Flere har oplevet noget lignende.

Gud er ikke vores bydreng, men han har omsorg for os.

Guds vilje sker ikke automatisk

Vi må bede om den. Vi må overgive vores liv til ham.

Vi har vores frie vilje til at påkalde Guds hjælp og velsignelse – eller forbande os selv og andre.

Hvad vælger vi?

Det har en konsekevens, hvad vi vælger.

Gamle Testamentes mange beretninger om skabelsen, syndefaldet, Noahs Ark, Abrahams tro og Israels folks historie er én stor anskuelses-undervisning i, hvad der sker, når vi følger Guds vilje og søger Guds velsignelse – og når vi ikke gør.

Husk at give Gud æren

Nogle gange må Gud give os hen til vores egne dumheder, fordi vi selv vil være guder. Selv tage æren. Nogle gange må noget dårligt ske, før noget godt kan ske. Nogle gange må vi først indse vores afhængighed af Gud, før han kan velsigne.

Så hvis man skal finde Guds vilje i noget konkret, der sker, skal man passe på ikke at foretage kort-slutninger. For Guds tanker er større end vores.

Men dét, vi véd, er, at Gud altid hører dem, der kalder på ham og hans hjælp. Og ofte overraskes vi senere af noget, der var endnu bedre.