På tirsdag er der valg af politikere til kommuner og regioner. Hvad skal man tænke på, når man sætter sit kryds?
Hvad betyder mest lokalt?
Mens man er ung, interesserer man sig for den store vide verden, viser undersøgelser. Men når man slår sig ned og får børn, bliver de lokale forhold vigtige. Er der gode pasningsmuligheder?
Betaler kommunen et tilskud til, at man kan passe sine egne børn? Er der en god skole? Er der en friskole? Hvad koster et hus? Bliver der bygget nyt? Holdes vejene ved lige? Er der kollektiv trafik, cyklestier, osv.
Nogle politikere vil nedlægge den lokal skole og styrke centerbyerne, mens andre vil bevare livet i de mindre byer.
Nogle vil bruge flere penge, mens andre vil spare. Hvis man vil have stor service, må man betale mere i skat. Det er altsammen vigtige spørgsmål, men her er der ikke nødvendigvis en kristen vinkel.
Kandidaternes moral er vigtig
Ved de lokale valg, stemmer vælgerne normalt mere efter personer, de har tillid til, end efter partier. I landområder vil man som regel hellere have en lokal stemme i byrådet end støtte et bestemt parti.
I praksis er de lokale politikere også enige om langt det meste, der vedtages. For de ønsker alle at gavne den lokale kommune, og ideologierne betyder ikke så meget.
Det er vigtigt, at kandidaterne har en ordentlig moral. For de er forbilleder. Politikere lyver sjældent, men de fordrejer ofte fremstillingen til deres egen fordel. Hvis de har været valgt før, har de så holdt det, de lovede sidste gang? Hvordan er deres indstilling til kirke og kristendom?
Kandidaternes religion
Jens Møller formulerede engang sætningen:
”Lykkeligt er det folk, der lader sig lede af mennesker, der lader sig lede af Gud.”
Nu kan det være svært at finde politikere, som åbent vedkender sig en tro på Gud.
Desværre er mange moderne politikere ateister. Det er dog ikke helt så grelt ved de lokale valg. Til gengæld tilhører nogle af de – ellers sympatiske – kandidater jo partier, som har været med til at indføre ukristelige love, eller som går ind for diktaturer, hvor man forfølger kristne minoriteter. Nogle går ind for mærkning med ”ulovlig” af varer fra Israel eller vil forbyde jødernes bibelske omskæring.
Bed for dit byråd!
Men uanset om politikerne er kristne eller ej, skal vi bede for dem. Paulus skrev i brevet til Timoteus 2,2:
”Bed for konger og for alle i høje stillinger, så vi kan leve et roligt og stille liv, i al gudfrygtighed og agtværdighed.”
I dag ville han måske skrive: Bed for regeringen, folketinget, borgmestre og byråd.
For det virker nemlig at bede. Vores talmæssige indflydelse som troende kristne er svundet ind, efterhånden som samfundet er blevet afkristnet af de kulturradikale. Men vi er stadig verdens lys og salt, sagde Jesus.
I Finland og mange andre steder i verden har man set effekten af, at kristne – på tværs af kirkeretninger og uenigheder – samles for at bede for deres kommuner.
Derfor opfordrer vi også i Udfordringen til Bøn for Danmark – dels ved lokale bedegrupper, dels at vi hver for sig beder for vores samfund. For der er kraft i, at flere (”tro eller tre”) finder sammen om at bede.
Vores åndelige aktivitet får en synlig effekt. Det er der mange eksempler på. (Læs fx bogen ”Herren vil give jer byen” om Finland, eller ”Guds nøgler til vækkelse” om Argentina. Bestil på Hosianna.dk).
Lad os udløse den kraft ved at bede denne weekend for et godt valg på tirsdag, hvor de gode kræfter styrkes.
Comments are closed.