Redaktør
I massemedierne bestemmer journalister og politikere, hvad der er vigtigt at snakke om. Ofte blander reklamefolk og interessegrupper sig. Pludselig skal vi alle forholde os til Rusland, Uganda eller et flystyrt på den anden side af jorden. Men er det vores dagsorden?
Ofte bliver vi ført rundt i manegen af interessegrupper, som vil bruge os til at få deres egne interesser igennem.
Men hvad vil vi selv? Hvad er vores dagsorden?
Et af de største problemer i vores tid er netop, at vi bliver distraheret hele tiden. Vi bliver bombaderet med indtryk.
Mange forsøger også at sætte en verdslig dagsorden for kirken, som egentlig intet har med kirken at gøre.
For nogle årtier siden gik hele den vestlige verden op i at bekæmpe atombomber, og derefter atomkraft – på en lidt hysterisk måde. Som om det var det allervigtigste spørgsmål – hvad det jo slet ikke var.
Også dengang var der nogle emsige kirkefolk, som absolut ville binde kirken foran den vogn. I Holland var det ligefrem på tale at indføje i trosbekendelsen, at man var imod atombomben – og al dens væsen.
Det seneste årti er det lykkedes nogle at gøre homoseksualitet til et enormt emne i medierne, selv om det i virkeligheden ikke fylder så meget. Det har splittet og kompromitteret kirken, selv om der på et år kun var ét par af samme køn, der ønskede at blive gift i det stift, jeg bor i. Men ritualet førte til tusinder af udmeldelser, og folkekirken er ikke den samme mere…
Vi skal ikke lade os distrahere af alle mulige uvedkommende dagsordner. Vi skal holde fast i, hvad kristendom egentlig handler om. Hvad der er kernen. Og evangeliet handler ikke om at have politisk-korrekte humanistiske holdninger, men om at have en relation til Gud.
Det handler ikke engang om at frelse verden, men om selv at blive frelst fra den.
Selv at finde tilgivelse og evigt liv.
Det burde stå øverst på erhvert menneskes dagsorden. Så giver de næste punkter nok sig selv.