Folketinget har vedtaget, at bøsser nu også må adoptere børn. Desværre tror mange moderne mennesker, at det er et fremskridt. Men hvem tænker på børnene?De børn, der adopteres til Danmark fra udlandet, har ofte haft en meget traumatisk start på livet med omsorgssvigt og måske endda grov vold og krig.
Hvordan vil det være for den lille pige eller dreng, der nu skal vokse op med to mænd, som lever sammen seksuelt? Hvilke rollemodeller vil et sådant udsat barn få? Hvordan vil bøssernes barn få det med kammeraterne?
At politikerne kan finde på at udsætte uskyldige børn for dette eksperiment, er tegn på to ting: 1) At bøsserne har fået alt for stor magt i politik, og 2) At visse politikeres fine ord om børn ikke betyder meget i praksis.
Her ser vi den store forskel på moderne gudløs humanisme og kristen humanisme. Den første vil være god mod alle ved at tillade alt. Men når alt er tilladt, vil det gå ud over nogen. Den kristne humanisme vil også være god mod alle, men ikke ved at lukke øjnene for, hvad der er rigtigt og forkert, men ved at skelne mellem godt og ondt. Uden denne skelnen bryder alt sammen.
Uden love bliver et samfund – lovløst.
Hvis lovene er i modstrid med naturen orden, går det også galt. Og som kristne tror vi også, at man ikke kan bryde Guds love – som vi alle føler i vores egen samvittighed – uden at det får en konsekvens.
Man kan sagtens gøre oprør og forkaste den gammeldags kristne moral, som politikerne er i færd med. Men man bliver ikke lykkelig af det – hverken som enkeltperson eller som samfund.
Mærk selv efter.