For ca. 5.000 år siden blev jorden oversvømmet af en stor vandkatastrofe – formentlig fordi ”hvælvingen” omkring jorden brød sammen, og enorme mængder iskrystaller faldt ned gennem jordens atmosfære.
Du kan læse mere om de tekniske teorier om dette i min bog ”Noahs Ark. Historien og Det store fund.”
Men der er noget, der er mere interessant for os, der lever i en tid, som er ”ligesom i Noas dage”.
Det er: Hvorfor blev netop Noa udvalgt til at overleve sammen med sin familie, mens resten af den daværende menneskehed blev udryddet på grund af dens ondskab?
Første Mosebog kap. 6 fortæller om, hvordan ondskaben voksede ud over jorden, sådan som vi også ser i dag.
”Men Herren var tilfreds med Noa. Noa var dengang det eneste menneske på jorden, som Gud kunne acceptere. Han levede i et nært forhold til Gud.” (vers 8-10)
Den autoriserede oversættelser siger:
”Noa var en retfærdig mand, udadlelig blandt sine samtidige, og han vandrede med Gud.” (v.9)
Så noget af forklaringen var altså, at han ”vandrede med Gud” – og altså ”havde et nært forhold til Gud”.
Derfor kunne han også opfatte, da Gud advarede ham om syndfloden, der ville komme.
Men der var også et andet karaktertræk ved Noa.
Da Gud havde kommunikeret til Noa, at han skulle bygge en mægtig ark, står der i kap. 6 22 at ”Noa begyndte med det samme at gøre, hvad Gud havde befalet ham.”
Og igen i kap. 7: 5 ”Noa gjorde, som Herren havde befalet ham. Han bad sin kone, sine sønner og deres koner om at gøre sig klar til at gå ind i arken, så de kunne blive reddet fra oversvømmelsen.”
Noa kunne altså ikke blot opfatte, hvad Gud sagde. Han forstod også, hvad han selv skulle gøre.
Og han gjorde det – straks.
Her er en anskuelses-undervisning for os, der lever i en tid, der er ”ligesom i Noas dage”. Hvor folk er ligeglade med Gud og hans vilje.
I den tid gælder det om at ”vandre sammen med Gud” og have et nært forhold til Gud, så man kan høre, når han advarer os og vejleder os i, hvad vi skal gøre.
Men det er ikke nok med at kunne høre. Mange går i vores tid op i at kunne ”høre Guds stemme”. Det er fint. Men det specielle ved Noa var, at han ikke blot kunne høre Guds ord, men han adlød. Han gjorde det, han skulle. Straks.
Derfor blev Noa frelst, da katastrofen rev alle bort. Han og familien var sikre i arken. Og de arvede den nye jord.
I kap. 8: 20 læser vi, at Noa efter redningen byggede et alter og ofrede sin tak. Han var taknemlig for frelsen. Og det behagede Gud.
Så hvad skal vi gøre? Vi skal:
1. Leve i et nært forhold til Gud/Jesus.
2. Prøve at opfatte, hvad Gud siger til os.
3. Gøre, hvad Gud ønsker af os.
4. Og gøre det straks.
5. Være taknemlige for den fantastiske frelse, som Jesus har skaffet – for enhver som tror.
Comments are closed.