Dr. Lennart Möller bringer overbevisende oplysninger om, at egypternes geniale bygmester af den første trinpyramide i Sakkara, lægeguden Imhotep, i virkeligheden var Bibelens Josef…!Imhotep beskrives som et geni i Egyptens historie, en stor bygmester, der også kunne helbrede og derfor blev betragtet som den egyptiske gud for medicin. Meget tyder på, at det i virkeligheden var Bibelens Josef…!
I sin nye bog Exodus argumenterer forfatteren Lennart Möller overbevisende for, at Imhotep er Josef. Og der er mange lighedspunkter.
Vigtigst er nok, at han netop regerede, da Egypten oplevede den eneste syv-årige hungersnød, der er fortalt om.
Hvorfor har man så ikke for længst fastslået, at Imhotep var det egyptiske navn for Josef?
Der er enorm usikkerhed om Egyptens historie. Tidsangivelserne svinger op til tusinde år hos de forskellige forskere, og man ved reelt ikke, hvornår faraoerne regerede.
Nogle af dem regerede samtidig i hver sin ende af Egypten, men er i den gængse tidsliste opstillet i forlængelse af hinanden. På den måde har man fået placeret det såkaldte tredje dynasti med Farao Djoser, hvori Imhotep optræder, til 2.668-2.649 før Kristus.
Og det passer jo ikke med den periode, hvor Josef skulle have levet. Det er ca. 1.745-1.635 før Kristus ifølge oplysningerne i Bibelen (Setterfields alternative tidsliste, som bl.a. er brugt i min bog om Noahs Ark, placerer således Josef ca. 2070-1960 f. Kr.). Så Farao Djoser og det 3. dynasti burde nok rykkes mindst seks århundreder frem.
Lennart Möller er ikke den første til at stille spørgsmålstegn ved den usikre egyptiske kronologi.
Det har den geniale videnskabsmand Velikovski bl.a. også gjort. Han mente, at den egyptiske tidstavle, som de første Egypten-forskere fastslog, ramte ca. 500 år forkert.
Möller argumenterer grundigt og overbevisende. Han opstiller ikke færre end 23 punkter til støtte for, at kronologien ikke holder.
Så Imhotep kunne altså have levet på samme tid som Bibelens Josef.
Hvad betyder det så?
Det betyder, at vi nu kan få meget mere styr på Josefs rolle i Egypten fra ikke-bibelske kilder og fund. Som altså tilmed bekræfter Bibelens fantastiske beretning om Josef.
Fx ser det nu ud til, at det var Josef, der byggede trinpyramiden i Sakkara som forskere mener var den første pyramide i Egypten. Forfatteren mener, at Josef kan have haft sin byggeviden med fra Ur i Kaldæa, hvorfra hans oldefar Abraham udvandrede. Det var her, man byggede Babelstårnet og mange andre trinpyramider.
Imhotep (Josef) lærte egypterne at tilhugge sten i stedet for at bruge tørrede lersten, fortæller kilderne.
Imhotep/Josef havde evne til at helbrede og blev af egypterne forbundet med guden for lægekunst, symboliseret med den smukke ibis-fugl.
Lad os lige kort repetere Josefs bibelske historie:
Josef og lillebroderen Benjamin blev forkælet af deres far Jakob, fordi han havde mistet deres elskede mor Rakel.
Det skabte misundelse blandt de 10 halvbrødre, som havde Lea til mor. De solgte Josef som slave til egypterne.
Josef viste sig imidlertid så dygtig, at han blev administrator af den egyptiske sikkerhedschef Potifars besiddelser. Men fru Potifar forsøgte at forføre Josef og hævnede sig, da han afviste hende. Josef røg derfor i fængsel i mange år.
Men en nat drømte Farao om syv magre køer, som åd syv fede køer. Bagefter glemte han den mærkelige drøm. Ingen af hans drømmetydere kunne naturligvis vide, hvad han havde drømt, og han ville derfor dræbe dem alle.
Men så blev Josef hentet ud af fængslet, fordi han havde gaven at kunne tyde drømme.
Josef kunne nu ved Guds hjælp fortælle Farao, både hvad han havde drømt, og hvad drømmen betød: Egypten skulle opleve syv gode år med velstand, men dernæst syv år med tørke og hungersnød. Farao var så imponeret, at han gav Josef magt til at organisere kornopkøb de næste syv år, og på den måde kom egypterne frelst igennem krisen.Under tørken kom Josefs brødre for at købe korn, og brødrene blev nu forsonet. Hele familien flyttede til det mest frugtbare område (Nil-deltaet), hvor de til sidst blev så mange gennem 400 år, at egypterne gjorde dem til slaver indtil Moses førte dem ud, som omtalt i sidste artikel.
De syv tørkeår er også omtalt i egyptiske kilder under Farao Djosers regeringstid. Og her er det den meget dygtige Imhotep, som redder landet.
Imhotep var ikke af Farao Djosers slægt, og der fortælles intet om hans fortid, men han blev alligevel pludselig gjort til den næstmægtigste mand i Egypten ligesom Josef.
Imhotep var præst i Heliopolis, og Bibelen fortæller, at Josef var gift med ypperstepræstens datter i Heliopolis.
Imhotep var kendt som bygmester, arkitekt og lærte egypterne at bruge tilhuggede sten til bl.a. at bygge pyramiderne. Han var også en slags læge, han kunne helbrede sjovt nok netop gennem drømme.
Möller nævner ikke færre end 27 lighedspunkter mellem Imhotep og Bibelens Josef. Det er meget overbevisende, så hvad leder det frem til?
Hvis Josef og Imhotep var den samme, så var den farao, som tog ham under sine vinger, Farao Djoser. Og så var det Josef, der byggede den første pyramide, trinpyramiden i Sakkara. Dette kompleks ligger ved Heliopolis øst for Kairo. Sakkara er så formentlig opkaldt efter Josefs bedstefar, Isak, idet navnet udtales Isakkara.
Her har man fundet store underjordiske kamre, som man først troede var gravkamre. Men det ligner de nu slet ikke, og Möller er ikke i tvivl om, at alle disse skakter var kornkamre. De kunne indeholder 40.000 kubikmeter korn svarende til 4.000 læssede lastvogne. Der er fundet rester af korn, og i Sakkara er der også billedinskriptioner, der viser masser af udhungrede mennesker.
Men ikke nok med det: Der står om Josef i Bibelen, at da han døde som 110-årig, blev han balsameret og lagt i en kiste. Men forud havde han fået sin slægt til at love, at de ville bringe hans ben (knogler) tilbage til Kanaans land, hvorfra slægten kom. Og der fortælles, at Moses ved udvandringen netop tog knoglerne med.
Om Imhotep fortælles der af præsten Manetho i græske kilder, at folk valfartede til Imhoteps grav for at blive helbredt, når de sov der. En tro, som formentlig opstod ud fra Imhoteps/Josefs evne til at helbrede gennem drømme.
Og tænk, her i Sakkara finder man dybt under jorden en labyrint af gange med en million ibiser, som var mumificeret og lagt i teglrør altså ofret til Imhotep for at ære ham. Tunnellerne er stadig fulde af disse ibiser.
Senere opdagede man, at labyrinten førte ned til et gravkammer, som ikke var blevet plyndret af gravrøvere. Her stod en forseglet, men tom kiste…!
Det giver ingen mening, at nogen skulle have fjernet knoglerne og ladet kisten og kostbarhederne stå undtagen, hvis Moses havde været her for at hente Josef knogler
!
Bogen kan bl.a. købes hos Udfordringen.dk for 299 kr. (Eller sammen med bog 1 i serien, Noahs Ark – Historien og Det Store Fund, for 499 kr.)
I andre rum er der fundet lerpotter m.m., som har Farao Djosers segl, hvilket understreger forbindelsen til Imhotep.
En anden finesse var, at Imhotep/Josefs gravkammer vendte mod nord. De egyptiske gravkamre vender ellers altid mod øst. Imhotep havde altså en anden religion end egypterne. Ja, for Josef holdt jo fast ved sin tro på den ene Gud. Ptah, som han kaldes på egyptisk. Og Impotep blev netop kaldt Ptahs søn.
I Lennart Möllers Exodus-bog fører han også den egyptiske gud Osiris tilbage til Bibelens Nimrod, som formentlig opførte de første assyriske pyramider. Og Isis, som var hans kone, svarer til den babylonske Semiramus. Deres søn, Tammus, svarer til egypternes Horus.
Alle egypternes afguder (som går igen med andre navne i andre folks religioner) var altså i virkeligheden bare kendte forfædre fra Bibelen, som efterhånden opnåede gudestatus. Kun Abraham, Isak og Jakobs slægt holdt fast ved troen på den ene almægtige Gud. Og Jakobs søn, Josef, bevarede åbenbart troen selv om egypterne gjorde ham til lægeguden Ibis.