46.000 juleaviser har vi indtil dato trykt – og næsten alle er nu sendt ud til læsere, der deler dem ud i deres lokale områder. Det er en succes – for julens budskab.
En taxa-chauffør i København, som sidste jul delte 1.000 juleaviser ud, har igen bestilt 1.000 ekspl., som han deler ud i Rødovre.
En læge deler 1.000 ud i Svendborg.
En kunstner og galleriejer i Aarhus deler 2.000 ud.
En sognepræst i Hejnsvig deler 600 ud.
En række frikirker har også bestilt 500 hver.
Og så er der rigtigt mange andre læsere, som har bestilt 10, 50 eller 100. Skønt!
Vi skal nemlig gøre os klart, at det ikke er nok at sidde i kirken eller missionshuset og bede om vækkelse. Bøn er ganske vist meget vigtig. Bøn åbner og lukker i den åndelige verden.
Derfor opfordrer vi til bøn i alle danske kommuner og for Danmark. Men bøn skal følges op af handling.
Der er noget, Gud kan gøre, og noget vi skal gøre.
Paulus skriver det klart i Romerbrevet 10,13-15:
»Enhver, der råber til Herren om hjælp, vil blive reddet.«
Men hvordan kan nogen søge hjælp hos Jesus, hvis de ikke tror på ham? Og hvordan kan nogen komme til tro på ham, hvis de ikke har hørt om ham? Og hvordan kan de høre om ham, hvis ingen fortæller dem om ham? 15 Og hvordan kan nogen fortælle om ham, hvis de ikke sendes ud med budskabet?
Det er altså helt nødvendigt, at nogen fortæller det videre. Vi må ikke lade os stoppe af holdninger og menneskefrygt.
Men det er ikke ligegyldigt hvordan. Hvis du forsøger at stoppe din tro ned i halsen på folk, vil de naturligvis lukke af.
Man kan ikke tale kristendommen ned til folk. Kun op.
Vise respekt for den anden. Ikke gå over grænser. Ikke manipulere med nogen. Altid være ægte.
En juleavis er på sin plads netop nu i juletiden. Modtageren kan læse den eller smide den væk.
Det er enhvers egen afgørelse. Men vi skal give så mange som muligt chancen.
Comments are closed.