Juleavisen er stort set udsolgt

Af Henri Nissen, Ansvarshavende redaktør

Sammen har vi nu fået julens kristne budskab ud til over 50.000 husstande!

Ca. 11.000 aviser blev sendt ud til abonnenter. Hver abonnent har fået to juleaviser (nemlig indeni uge 48 som prøveavis og derefter som juleavis i uge 49). Vi håber, at mange giver den ene videre til en ven. Og det kan nås endnu, da der endnu er små to uger til jul.

Dernæst trykte vi 28.000 ekstra juleaviser. De er nu stort set alle sendt ud til uddeling af læsere lokalt. Nogle har bestilt 10 ekspl., andre 50, 100, 500, ja nogle enkeltpersoner har købt 1.000 ekspl. En enkelt sej læser bestilte 4.000!

Tak til alle jer!

Mange læsere har valgt at dele avisen ud. Maj-Britt Jacobsen delte 1.000 ud i Sabro ved Aarhus.

Selv har Udfordringen bekostet, at juleavisen er omdelt med vores lokalavis til ca. 11.000 husstande. Og endelig er der trykt 5.000 til distribution gennem supermarkeder.

Enten du nåede at være med i uddelingen eller ej, så husk at bede for, at artiklerne om julens sande indhold må inspirere og gøre indtryk. For den ægte jul begynder med Jesus.

 

PS: Når oplaget er sluppet op, har vi nogle overskydende juleaviser på 16 sider, som har været lagt ind i lokalavisen. Dem kan du bestille af her – så langt lageret række.

Se den 16 siders udgave som bladreavis her.

 

Comments are closed.