Ny roman af Vibeke Binderup: Den usynlige kriger

Fra Marie havde været et lille barn, havde hendes mor og far fortalt hende, at hun skulle blive noget ganske særligt. Hun var et ”Bønnens barn” og et sandt mirakel. Maries forældre havde været barnløse, men havde bedt de mest intense bønner, som kun desperate mennesker kan bede.

Selvom de uden succes havde opsøgt og afprøvet alle kendte lægelige behandlinger, havde de dog aldrig opgivet håbet eller troen. Da de begge var sidst i trediverne, havde de været til et kirkeligt arrangement, hvor en profet havde opsøgt dem med et sært spørgsmål:

”Vil I være forældre til et barn, som Herren skal bruge til noget helt særligt?” Profeten havde gjort meget ud af at fortælle dem om de kendte personer fra biblen, der blev brugt til Guds særlige planer. Daniel og Josef, der med vold blev fjernet fra deres familier og måtte arbejde som slaver, Moses, der måtte trave rundt i ørkenen i 40 år, David, der måtte leve i en mangeårig kamp, hvor kong Saul forfulgte ham, og mange flere. Måske havde profeten set noget fra den skjulte åndelige verden, der gjorde, at han ville advare dem, men de to mennesker hørte kun løftet om at de skulle være forældre, og ingen af Maries forældre havde tøvet et sekund med at sige ”ja!”

Mødet sluttede af med, at profeten og flere andre bad særligt for dette nye ufødte barn, og efter halvanden måned kunne lægen bekræfte, at der var en baby på vej.

Udover enebarnets ekstra forældrefokus havde Marie ofte haft fornemmelsen af, at de kiggede så forventningsfuldt på hende, som om de forventede, at der voksede vinger ud, at hun blev et unikum i klassen eller pludselig ville åbne munden for at tale med selve Guds stemme. De virkede også lidt bange for at irettesætte hende, som om de frygtede at ødelægge Guds særlig store plan med deres datter.

Hvis Marie skulle være helt ærlig, havde hun hurtigt lært at misbruge dette til sit eget formål. Hvis hun for eksempel sagde, at hun havde en sær fornemmelse for, at de burde rejse til Italien i sommerferien, at klassen trængte til pyjamasparty i stuen næste weekend, at familien burde gøre flere ting sammen eller alt muligt andet, så blev det nioghalvfems procent af gangene præcis sådan. Det var en stor magt at vokse op med, og det gik da heller ikke særlig længe i skolen, før Marie havde delt klassen i to lejre.

Den ene halvdel støttede hende i alt, hvad hun sagde og gjorde, den anden halvdel frygtede alt, hvad hun sagde og gjorde, for det gik som oftest ud over dem. Ingen af de utallige skole-hjem-samtaler kunne dog ændre hendes forældres syn på deres datter. Det, læreren kaldte mobning, kaldte de lederegenskaber, det, læreren kaldte en grov tunge, kaldte de formaningens gave og så videre.

Da Marie blev 20, blev hun gift med direktøren i det firma, hvor hun selv var ansat som afdelingschef.

Hendes forældre var forvirrede. Hvor blev den særlige plan af, som de havde ventet på i alle disse år?

Marie ville da nok sige, at hun var kristen, hvis hun blev spurgt, men ellers var der ikke mange tegn på, at Gud havde noget særligt kørende med hende. Marie følte sig overbevist om, at der ikke gik en eneste dag, uden at de bad for, at Gud måtte begynde sin plan i deres elskede og særligt udvalgte datter. Selv skænkede hun ikke Guds eventuelle planer mange tanker. I hendes hjerte var det mest blot en fiks idé, hendes mor og far eller en fantasifuld profet engang havde opfundet.

Tre år efter Maries overvældende bryllupsfest blev hendes lykke brat afbrudt. En regnfuld lørdag eftermiddag stod der pludselig to uniformerede betjente og fortalte hende, at begge hendes forældre var blevet dræbt i en bilulykke. Marie røg i en dyb krise, hvor hun tog hele sit liv op til et grundigt eftersyn. På nærmest alle måder havde hun levet sit liv som en kamp for at slippe fri af sine forældres henholdsvis forventningsfulde og skuffede øjne. Nu ville hun gøre alt for at se de øjne igen, uanset hvad de ville signalere. Pludselig vidste Marie, at hendes forældres øjne altid havde været oplyst af kærlighed. Kærlighed, der havde lyst hende i møde på trods af alt, hvad hun ellers havde sagt og gjort.

Alle de håb og drømme, der igennem alle tænkelige prøvelser havde holdt hendes forældre oppe, startede og endte på en eller anden måde med Maries ansvar som et særligt udvalgt Guds barn. En stor sky af skyld og skam havde fyldt hendes tanker. Marie tog sin tro op til ny overvejelse og følte også der, at hun havde svigtet… Hvis Gud virkelig havde udvalgt hende, havde hun også svigtet Gud. Hvis han ikke havde udvalgt hende, havde hendes forældre spildt alle deres forventninger og var døde på en løgn. Det tog Marie det meste af et år at finde nye værdier. Et år med store humørsvingninger, hvor en ny tro forsigtigt spirede frem og nyt håb for fremtiden kæmpede mod håbløshed og ensomhed i hendes indre.

Sådan begynder Vibeke Binderups nye roman ”Den usynlige kriger”.

Bogen er på 264 sider og koster 198 kr.
Den udkommer i dag søndag på Udfordringens forlag, og kan bestilles på Hosianna.dk, samt i boghandlen. Bogen kan også downloades som e-bog fra Hosianna.dk for kun 98 kr.

Læs også: Interview med Vibeke Binderup om den usynlige virkelighed