Krebsen – nej det frelste folks hvilested

Artikel nr. 9 om „Stjernetegnenes oprindelige Budskab“ handler om Krebsen, som oprindelig var en Fårefold, et hvilested…
Og om Bjørnene, Karlsvognen, Skibet og Dragestjernen.Det 11. stjerne-tegn i året er Krebsen, og det løber fra 21. juni til 21. juli. Også dette tegn indeholder mange bibelske ledetråde, og oprindeligt var det et tegn for „den utallige skare“ – Guds frelste folk.I denne serie prøver vi at finde tilbage til de 12 stjerne-tegns oprindelige betydning. Det viser sig nemlig, at alle stjernetegn indeholder navne og symboler, som svarer til Bibelens frelses-historie. Dette er endnu mere overraskende, da tegnene er „opfundet“ flere tusinde år før Kristi fødsel. Vores arbejdsteori er derfor, at der er tale om en gammel profeti eller et syn om det, der skulle ske i verdenshistorien.

Et udsnit af stjernehimlen med Polarstjernen og Lillebjørn midt i, Dragen og Storebjørn – også kaldet Karlsvognen – længere ude. Skibet ligger helt nede i kanten og ses ikke her.
Krebsen = Hvilestedet

Krebsens navn er oprindeligt cancer (khan-ker). Betydningen af Khan er hvilested, og betydningen af ker (cer) er omfavnet. Altså et „sikkert hvilested,“ forklarer Joseph A. Seiss i sin bog „The Gospel in the Stars“. Egypterne kaldte tegnet Klaria – dvs. fårefoldene, hvilestederne.
Hvem er det, der hviler her?

Bistadet – Abrahams utallige efterkommere

Midt i Krebsens billede findes en af de klareste stjernetåger på himlen, og den overskygger næsten stjernetegnet. Denne stjernetåge kan ses med det blotte øje. De mange små stjerner kaldes også bistadet i moderne astronomi. Oldtidens mennesker kaldte den Praesepe, som i de arabiske og hebraiske udlægninger betyder mængden, sæden, efterkommerne, de utallige frø.
Denne ledetråd med sæden og de utallige frø minder os om Abraham, der fik at vide, at hans sæd skulle blive utallig som himlens stjerner! Gad vide, om Abraham ikke netop kiggede på denne stjernetåge, da han fik den besked. (Se 1. Mosebog 22, 16-18.)

Den himmelske skare

Men profetien handlede som bekendt ikke blot om Abrahams mange efterkommere, jøder og arabere, men specielt om én sæd (i ental, altså om én efterkommer) som viste sig at være Jesus. Det er på grund af ham, at der i Johannes’ Åbenbaring fortælles om en „stor skare, som ingen kunne tælle“, som samles foran tronen og foran Lammet (Åb. 7,9).
Samme betydning findes i stjernenavnet „Ma’alaph“ (arabisk), som betyder „tusindvis af forsamlede“. En anden stjerne i denne sammenhæng hedder for øvrigt netop „al Hamarein“ (arabisk), som betyder „kiddene“ eller „lammene“, et andet bibelsk ord for Guds folk, der følger Den Gode Hyrde (Jesus).
Den klareste stjerne (i halen på Krebsen) hedder Tegmine, som betyder „at holde fast“. Og en anden stjerne i kloen hedder Acubene, som også betyder hvilested.

Den hellige bille

Stjernebilledet Krebsen vises i moderne dyrekredse som en kæmpestor krabbe. Ligesom i de hinduiske og kinesiske dyrekredse. Men i den gamle egyptiske Denderah dyrekreds fremstilles stjernebilledet i stedet som den hellige bille, scarabæen, der spillede en afgørende rolle i Egypten.
Man kan undre sig over, hvorfor egypterne værdsatte netop en ’ulækker’ bille. Men når man véd, at billens livscyklus begynder med fødsel i mørke og smuds, men ender med, at den forvandles til en flyvende fri sommerfugl, forstår man bedre. Den symboliserede menneskets genfødsel til den evige frigørelse.

Lillebjørn – den lille flok

Ligesom de andre 12 stjernetegn har Krebsen også sine tre undertegn: To bjørne og et skib. Her er det formentlig kun skibet, der er originalt, mens bjørnene skyldes græsk mytologisk forvanskning.
Der findes ingen spor af bjørne i kaldæiske, egyptiske, persiske eller indiske dyrekredse. Derimod havde indianerne bjørnen med.
Navnet kommer muligvis fra den vigtigste stjerne i Storebjørn, som hedder dubhe eller dubah. Det ligner dob, som betyder bjørn. Men dubhe og dubah betyder egentlig en samling husdyr, en fold. På arabisk betyder dubah kvæg. På hebraisk er dohver en fold og dohveh betyder „ro og sikkerhed“. – Altså igen ledetråde, der peger på billedet med fårene i deres fold – hvilested.
At der er en lille bjørn og en stor bjørn, fortolkes af nogle som den lille flok og den store flok – Guds to folk, Israel og de kristne – som er Abrahams henholdsvis biologiske og åndelige efterkommere (ved troen, se Hebr. brevet 11.)
Der er endda en klar stjerne i Lillebjørn (Israel) ved navn Kochab, som betyder „venter på ham, som skal komme“!
Stjernenavnet Al Pherkadian (arabisk) betyder „kalvene“ eller „ungerne“.
Stjernen Arcas eller Arctos betyder „et rejseselskab“.

Nordstjernen
tog dragens plads

Den vigtigste stjerne på hele himlen og den største stjerne i Lillebjørn hedder Al Ruccaba, som kan betyde „den vendte“ eller „den, der hviles på“. Den kendes i dag som Polarstjernen eller Nordstjernen. Denne centrale stjerne synes ikke at dreje sig i en cirkel som alle de andre stjerner. Dengang stjernekortene blev tegnet (for ca. 7000 år siden) var Dragestjernen (Alpha Draconis) den polarstjerne, som markerede det centrale punkt for jordens bevægelse. Men på grund af dragestjernens gradvise tilbagerykning befinder den sig nu langt væk fra Nordpolen, mens „den mindre fårefold“ (Lillebjørn) har indtaget dens plads, så at dens hovedstjerne Al Ruccaba nu er polarstjernen.
Det er nærliggende at se de bibelske paralleller: Dragen/djævelen forstødes fra sin centrale verdensrolle („denne verdens gud“) af den uforanderlige stjerne i den lille flok.
Hvordan kunne nogen for 7000 år siden finde på at kalde en stjerne for „den vendte“ eller „den, der hviles på“ uden at vide, at denne stjerne bogstavelig talt en dag skulle blive himmelens vendepunkt?
Medmindre Gud da havde en finger med…

Storebjørn

De syv store stjerner i Storebjørn kendes også som „Karlsvognen“.
Den klareste stjerne (i ryggen på bjørnen) hedder som nævnt Dubhe, der også betyder en hjord eller en flok. Det arabiske navn for tegnet, Al Naish eller Annaish, betyder „samlet sammen“!
Den næstvigtigste stjerne (midt i kroppen) hedder Merach, som på hebraisk betyder hjorden. En anden stjerne (midt i bjørnens hale) hedder Mizar, der betyder adskilt eller lille, og tæt herpå finder vi Al Cor, der betyder lammet.
Stjernen (for enden af halen) hedder Benet Naish (arabisk), der betyder „forsamlingens døtre“. Den kaldes somme tider Al Kaid, „de forsamlede“.
Andre stjernenavne er El Alcola (arabisk), der også betyder „fårefolden“ (som i Sl. 95,7 og 100,3); Cab’d al Asad betyder „skare, mange forsamlede“; Annaish = „de forsamlede“; El Kaphrah = „beskyttet, dækket“ (hebraisk), „forløst“ eller „udløst“; Dubheh Lachar (arabisk) = „den sidste hjord“ eller „flok“; Helike = „rejseselskab“; Amaza (græsk) = „der kommer og går“; Calisto, „fårefold-anbragte“ eller „udnævnte“.
Alt peger altså på en flok og ikke en bjørn. Og i Bibelen er der ingen tvivl om, hvem fåreflokken er. Det er Guds folk. Først Israel, senere de kristne. Her er de begge med. Og hyrden selv er Gud og Jesus, som kaldes „Den Gode Hyrde“.

Argo – Skibet – Kirken

Det tredje undertegn er et skib. Tusind år før Kristus digtede Homer om de mægtige argonauters skib. Måske var han inspireret af beretningen om Noahs Ark, som findes i stort set alle kulturer.
Men før Homers mytologisering var skibet måske en profeti om et andet skib – kirken, der ofte sammenlignes med et skib, også bygningsmæssigt. Tilmed betyder navnet for skibet, Argo, et rejseselskab – hvilket er et rammende navn for de kristnes pilgrimsvandring. Kristendommen kaldtes oprindeligt „Vejen“ – og der er mange ledetråde til at rejse.
Den klareste stjerne (nær kølen) hedder Canopus eller Canobus, som betyder „tilhører ham, som kommer“. Andre stjernenavne er Sefina, der betyder „den store skare“ eller „overflod“; Tureis, der betyder „ejendom“; Asmidiska „den frigivne, som rejser“; Soheil (arabisk) „den ønskede“; og Subilon „grenen“. I den egyptiske Denderah dyrekreds fremstilles i stedet skibet som en okse med et kors. Og navnet er Shes-en-Fent, som betyder „jubel over slangen“. Også en bibelsk ledetråd.
Hvis vi tager hele stjerne-tegnet under ét, peger dets navne og symboler næsten entydigt på, at vi her – henimod slutningen af dyrekredsens store tegneserie om verdens gang – har et tegn for den frelste skare, som når til sit hvilested.
Det 12. og sidste tegn, som vi skal se på i næste artikel, er Løven – Judas løve – Kristus.

Leave A Reply

Your email address will not be published.