Som teenager havde jeg to rigtig gode kammerater, Bjarne og Benny. En mørk vinteraften kom Bjarne og ville have mig med ud til et skur. Det var lidt underligt, men vi lavede så mange skøre ting. Så jeg gik med.
Da vi stod ved skuret i mørket fortalte han, hvor dum og irriterende, han syntes Benny var blevet. ”Synes du ikke også det?” spurgte han igen og igen. ”Joh… altså, han kan da godt være irriterende og træls…” medgav jeg.
Nu trådte Benny frem i lyset og sagde skuffet: ”Det havde jeg godt nok ikke troet om netop dig.” Bjarne derimod lo. For det viste sig, at han selv var blevet afsløret i at sige noget dårligt om Benny til en anden kammerat.
Og nu ville han bevise, at man kunne få hvem som helst med på at sige noget negativt om en kammerat, hvis de blev lokket.
Så det hele var en test. Vi fortsatte med at være kammerater, og Bjarne holdt jeg kontakt med, indtil han døde. For nylig mødte jeg Benny igen efter mange år, og jeg nævnte den trælse episode, som jeg ofte har tænkt på – i 45 år!
Benny kunne slet ikke huske den. Den havde heldigvis ikke gjort så stort indtryk. Men det lærte mig, at man ikke skal gå med på negativ snak og udlevere andre.
Jeg har desværre ikke altid levet op til det. For man bliver hurtigt viklet ind i negativ snak og sladder.
Meget journalistik fokuserer desværre på konflikter. Konflikt er et af de vigtigste nyhedskriterier. Hvis man kan finde en uenighed, er historien hjemme.
Men det er faktisk en meget negativ tilgang til livet. Derfor besluttede vi allerede for mange år siden, at vi i Udfordringen ville undlade at fokusere alt for meget på uenighed og konflikter mellem kristne, og i hvert fald aldrig puste til en konflikt.
For i de fleste tilfælde skyldes konflikter, at vi ikke har givet os tid til at forstå modparten. Måske har vi fokuseret på en detalje i stedet for at se sammenhængen.
Lad vores juleønske derfor være, at vi fokuserer på det, vi er enige om, og ikke på det, der adskiller.
Lad julefreden sænke sig.
Comments are closed.