Vi fik nok alle et chok, da vi hørte, at Moses Hansen er blevet fyret på grund af utroskab og utugt. (se artikel her) På Facebook har mange af hans fans været hurtige til at proklamere, at ”vi tilgiver”. Men de fleste af os har heller ikke noget i klemme. Det har ofrene. Og det har Guds menighed.
Når en kristen leder falder i synd, har det ofte store konsekvenser. Hans/hendes tjeneste bliver kompromitteret og nogle gange ødelagt. Tilhængerne bliver forvirrede, skuffede og det kan skade deres tro. (Hvis de glemmer, at det ikke er er lederen, men Jesus, der er værd at tro på.)
Og endelig skader det kristnes anseelse i samfundet.
I forvejen har mange mennesker den fordom, at religion er svindel og hykleri. Og når de ser, at en leder falder, bekræfter det dem i deres forkerte fordomme.
Brug for at underordne sig en ledelse
Derfor er det så vigtigt at bede for kristne ledere. De står i en særlig krigszone, hvor de bliver fristet og angrebet mere end andre. Paulus skriver, at ledere får en hårdere dom. Det kræver udholdenhed og karakter. Men selv om vi har begge dele, kan vi alle falde i, ligesom David.
Derfor er det også vigtigt, at ledere har nogen omkring sig, der tør sige deres mening. Alle kristne tjenester bør have en bestyrelse eller et ældsteråd, som kan gribe ind, sådan som det også nu er sket efter bibelsk forbillede.
Den, der vil stå alene, snubler og falder lettere.
Hvis man kører friløb og kun vil underordne sig Gud, så ender det ofte med, at man heller ikke adlyder Gud, fordi dette hovmod gør os blinde og selvtilstrækkelige. For Gud vejleder og hjælper os også gennem mennesker omkring os.
Tilgivelse og konsekvenser
1) Skal vi tilgive? Ja, det skal vi. 7 x 70 gange, siger Jesus. Hvis vi selv vil tilgives af Gud, må vi også være villige til af hjertet at tilgive dem, der har forsyndet imod os. Det fremgår selv af fadervor.
2) Skal det have konsekvenser? Ja, det får det, hvad enten vi bestemmer det eller ej. Synden har en løn. Men af hensyn til troværdigheden og eksemplet bør en leder, der er faldet i synd, holde lav profil i en tid. Hvis han ikke blot er faldet, men lever i synd og undskylder sig selv, så bør han slet ikke komme tilbage. Og hvis det drejer sig om seksuel synd, må bestyrelsen sikre sig, at lederen fx ikke er alene med kvinder i sjælesorg. Det er i øvrigt altid et godt princip at være to om forbøn.
Hvad med ofrene?
Nogle læsere har gjort opmærksom på, at det kan være svært at blive hørt af en bestyrelse, som gerne vil tro det bedste om en leder eller præst. Ligesom vi andre, vil de egentlig helst ikke beskæftige sig med disse ubehagelige sager.
Men det er en bestyrelses ansvar. Og den må også sige undskyld på organisationens vegne og forsøge at hjælpe dem, det er gået ud over eller som har været udsat for manipulation.
Når bestyrelser i nogle tilfælde ikke lever op til deres ansvar, er løsningen ikke at gå til Ekstrabladet, som blot gør ondt værre. Her burde der være en ”anke-instans” af åndsfyldte, hæderlige kristne, som tog sig af sådanne sager og ofre.
Og ofre har – i nogle tilfælde, bestemt ikke i alle – et medansvar. Et ”offer”, som havde været utro med præsten, sagde bagefter næsten forarget: ”Hvor var Jesus?” Hendes sjælesørger svarede: ”Ja, hvor var du selv?” Nogle har selv et medansvar, som de må påtage sig.
Og i øvrigt var Jesus der hele tiden, og Helligånden forsøgte at råbe os op og ”fri os fra det onde”.
Men hvis vi vælger at synde på trods af det, vi véd, og den stille stemme i vores ånd, så går vi udenfor hans beskyttelse. Og så kan det gå rigtig galt.
Det gælder ikke blot ledere, men os alle.
”Men hvis vi bekender vores synder, kan vi være sikre på, at han, som er trofast og uden synd, vil tilgive os og fjerne vores skyld.” 1.Joh brev 1,9
Comments are closed.