Gennem de sidste fem år har jeg personligt overværet adskillige mirakler, når syge under forbøn blev helbredt. Den form for bøn er ikke kedelig. I bogen Åndens Magt er der fortalt om mange af disse helbredelser, og mange flere har oplevet vidunderlige bønnesvar på andre områder af deres liv.
Når bøn nu kan udrette den slags er det så ikke værd at finde ud af, hvordan vi kan blive bedre til at bede?
Jakob, Jesus bror, skriver i sit brev (4.3) i Ny Testamente: I beder og får alligevel intet, fordi I beder dårligt.
Vi skal ikke nøjes med at bede livrem-og-seler bønner!
Det er bønner, hvor vi kun beder om det, som måske alligevel ville ske, så vi bagefter ikke behøver give Gud æren.
Eller vi beder ikke konkret men i abstrakte vendinger, så det er svært at hitte ud af, hvad vi egentlig ønsker.
Eller vi tilføjer lidt from snak om, at din vilje ske, så vi ikke behøver at skuffes, når vi – som forventet – ikke får det, vi halvhjertet bad om. Den slags bøn fører ikke til meget.
For mange af os er det åbenbart nødvendigt at komme i en desperat situation, før vi lærer at bede med hjertet.
Når man er desperat, er man nødt til at have svar. Man søger Gud af hele hjertet. Man er parat til at gøre op med selv de mest uskyldige synder og slippe sin bitterhed og forsone sig med alle. Stoltheden skaller af. Hjertet bliver blødt. Man vil gøre alt for at få kontakt igen med Gud.
Men gennem denne bønnekamp, hvor Gud måske synes fjern og tavs, lærer vi os selv og Guds storhed og godhed at kende. Og hvis vi er udholdende (Efeserbrevet 6, 18) så vi beder igennem, vil vi også få svar – og meget mere end det.
Begynd det nye år med at stole på, at Gud er for dig. Bed hver dag i tillid til, at han er en god og stærk far. Brug tid sammen med Jesus. Lær ham at kende. Invitér Helligånden indenfor, og forvent mere.
Gør 2007 til Guds særlige år i dit liv.