Forleden sagde én bekendt, at det havde været et ”forsømt forår” på grund af coronaen.
Han tænkte nok mest på alt det sociale, som vi er gået glip af.
Selv har jeg oplevet dette forår som et af de bedste forår nogensinde. Og mon ikke mange læsere har det sådan?
Hjemme hos os har vi været ude at gå i naturen næsten hver dag.
Det begyndte med, at jeg gerne ville træne til min bjergbestigning på Mt. Ararat. Og da jeg har siddet bag en skærm det meste af mit liv, var der meget, der skulle genoptrænes!
Men hvor har vi nydt det.
Vi er så heldige at leve tæt på skove, marker og stranden. Og vi har vandret op og ned ad Skamlingsbanken og mange nye, ukendte stier.
Overalt ser vi i disse måneder, hvordan Guds skaberværk folder sig ud. Hvor kreativt, opfindsomt og forskelligartet det altsammen er skabt.
Og naturen er også fyldt med dufte, specielt efter at det har regnet. Og fuglene synger deres glæde ud fra tidlig morgen på hver deres særlige melodier.
Ikke en tilfældighed
Naturen intelligente design burde overbevise os alle om, at den ikke er nogen tilfældighed. Bag ved den fornemmer vi en kærlig Skaber, der vil os det godt. Som ønskede at skabe et paradis til os.
Ingen af os er heller nogen tilfældighed. Du er villet og ønsket af Gud.
Og selv om vore liv nogen gange ser ud som en stor misforståelse, så kan vi komme på ret kurs igen, hvis vi vender tilbage til vores himmelske Far og følger hans gode regler for et godt menneskeliv.
Vi er ikke faderløse. Han er med os. Og for Gud er ingenting umuligt.
Comments are closed.