For en gangs skyld er der måske hold i arkjægernes påstand om, at de har fundet resterne af Noas Ark, mener Henri Nissen, der har fulgt arkjagten på nært hold siden 2000 og skrevet den mest omfattende bog til dato om Noas ark og århundreders forsøg på at finde den.Et kinesisk-tyrkisk team har fundet en træ-konstruktion med flere rum i 4.200 meters højde på Mt. Ararat. Arkjægerne mener selv, at de har fundet Noahs Ark.Hvis det skulle være tilfældet, er det uden sammenligning det største og mest opsigtsvækkende arkæologiske fund i historien.
Intet skib er så kendt som den ark, som Noah ifølge 1. Mosebog kap. 6-8 fik besked på at bygge, så han kunne redde sin familie og et par af alle dyr, før Syndfloden udryddede den daværende menneskehed for ca. 4500-5000 år siden.
Tilhængerne af udviklingsteorien har de sidste 150 år benægtet, at en sådan katastrofe nogensinde er sket, ligesom de mener, at arken er en myte.
Det er bl.a. derfor, den kinesiske kristne gruppe i Hong Kong siden 2003 hvert år har været på Mt. Ararat i Tyrkiet for at finde de mulige rester af arken.
forfatter til bogen Noahs Ark – fundet igen? (2005).
I min bog Noahs Ark – fundet igen? (2005) har jeg gennemgået de mange forsøg, der gennem århundreder er gjort på at finde arken.
Jeg konkluderer, at der endnu aldrig er fundet et holdbart bevis på bjerget, men derimod flere forsøg på svindel.
Derfor er interesssen de senere år drejet væk fra Mt. Ararat og over på et mindre bjerg, hvor der findes et såkaldt bådformet objekt af nøjagtig samme længde som Noahs arks 300 alen.
På den baggrund er det endnu mere overrakende, at den kinesiske gruppe allerede i 2004 fandt en sprække til en hule i 4.200 meters højde på Mt. Ararat, som de mente kunne være en del af arken. Det var dog ikke muligt at tage en prøve med hjem til den pressekonference, de herefter holdt i Dogubayazit i november. Men de havde en videooptagelse, og året efter, i 2005, fik de lavet en dokumentarfilm, som blev vist i nogle biografer i Hong Kong.
Men der var stadig ingen, der tog de kristne kinesere alvorligt. Måske fordi der i årevis har været uheldige eksempler på amerikanere og andre, der påstod, at diverse skygger på fotografier osv. var arken.
I august 2006 blev gruppen kontaktet af Ahmet Ertugrul, en professionel tyrkisk bjergbestiger, som sagde, han havde fundet noget besynderligt træ i ca. 4.000 meters højde.
En prøve at træet blev undersøgt på The Applied Geoscience Centre of the Department of Earth Science ved University of Hong Kong.
Prøven viste, at det var forstenet træ, han havde fundet, som var 4.800 år, det kunne altså være fra arken.
I februar 2007 foretog gruppen en 10 mand stor ekspedition til disse fundsteder, men hulen i 4.200 meters højde, som de opdagede i 2004, var nu brudt sammen under et jordskælv. På grund af dårlige vejrforhold måtte eftersøgningen indstilles.
Men i august 2007 lykkedes det ekspeditionen at finde den tidligere nævnte hule igen. Den var dækket med is og vulkansk aske, men de gravede den fri og fandt en træ-konstruktion indeni, som var 11.50 lang og 2.60 meter høj.
Allerede i oktober samme år blev der holdt en pressekonference, hvor de tre kinesiske ekspeditionsmedlemmer – Mr Yuen Man-Fai, Mr Yeung Wing Cheung og Mr Chan Ho-Fai – optrådte sammen med tyrkiske team-medlemmer – Mr Ahmet Ertugrul (proferssionel bjergbestiger), Dr. Ahmet Ozbek (geolog, Kahramanmaras Sutcu Iman University i Tyrkiet), Dr. Özlem Çevik (arkæolog ved Trakya University) og Professor Otkay Belli (Directør for Institute of Eurasian Archaeology, University of Istanbul) og Mr E. Mushin Bulut (Direktør for Kulturministeriet i Agri Provinsen i Tyrkiet).
Men nyhederne nåede ikke til den vestlige presse.
Den tyrkiske bjergbestiger fortæller, at han først i juni 2008 hørte om hemmeligheden, at der skulle findes en hule.
Jeg ledte et team til stedet, hvor vi fandt en træstruktur. Jeg tog nogle billeder af det indre. Da jeg havde arbejdet tæt sammen med Nami (en af kineserne), fortalte jeg ham om opdagelsen.
I august 2008 var der igen en kinesisk-tyrkisk ekspedition på bjerget, og her fandt de mulige andre ark-dele, fortæller de.
Panda Lee fortæller:
»I oktober 2008 besteg jeg bjerget med det tyrkiske hold. I en højde af mere end 4.000 meter så jeg en struktur bygget med planke-lignende træ. Hver planke var omkring 8 tommer (20 cm) bred. Jeg kunne se tapper, som viste, at det var en gammel bygning fra før man brugte metalnagler.
Vi gik omkring 100 meter til et andet sted, hvor jeg så brudte træstykker, indlejret i en gletscher og omkring 20 meter lange. Jeg undersøgte landskabet og fandt, at trækonstruktion permanent var dækket af is og vulkanske klipper. Forud for min ekspedition havde de tyrkiske hold udgravet stedet for at afdække strukturen.
I februar 2009 måtte en ekspedition aflyses på grund af politisk ustabilitet og voldsom snestorm i området.
I stedet blev der foretaget en vellykket ekspedition i oktober af seks arkjægere fra Hong Kong, deriblandt Fiona Leung.
Hun siger: Ekspeditionen var hård. Vi boede et par dage i base camp på 2.800 meters højde for at akklimatisere os. Alle led af symptomer på højdesyge. Vejret på Mount Ararat var uforudsigeligt. Fint solrigt vejr kunne ændre sig til tung tåge på et øjeblik. Forskellen mellem dag- og nattemperaturer var op til 30 grader.
Om natten faldt temperaturen til under minus 20 grader, og en nat sneede det. Den sidste del af ruten, der førte til stedet, var meget barsk. Vi besteg stejlt terræn på 60 grader og kunne se sten af basalter rulle ned imod os; solskin fik smeltende sne til at løsne sig og rutsje ned. Nogle af basaltstenene var så stor som et hoved og kunne have skadet os alvorligt.
Ifølge gruppen har man nu fundet ikke færre end syv rum i trækonstruktionen på bjerget.Wing-Cheung Yeung forklarer:
1. Et af rummene er fyldt af is. Under isen er der træ, som stikker op over. På væggen er der tapper, så det er tydeligt, at det er en opført bygning.
2. Det rum, som Panda Lee så, er L-formet. Nogle af delene i rummet, blandt andet tapperne, matcher det vi så i andre rum. Vi tror, det oprindeligt var et firkantet rum, som nu er stærkt nedbrudt.
3. Dette rum er mere end fem meter højt. Teamet måtte fire sig ned gennem et hul. Alle vægge er af træ, men væggene er kurvede og med en hældning.
Den lille dør på den ene side er ca. en meter høj og en halv meter bred, formentlig fører den til et andet rum, men vores hold turde ikke risikere at gå længere på grund af iltmangel.
4. Dette værelse er kasseformet og har en højde, bredde og længde på mere end to meter. Der er en træbjælke med trænagler på den ene side af væggen. Vi tror, de har været brugt til at binde et reb til for at holde dyr på plads. På en anden side af væggen er der hylder.
5. En meget lille tunnelagtigt rum forbinder to rum.
6. Et par trætrapper blev fundet inde i strukturen, tilsyneladende formet af tømmer. Vores team klatrede op ad en og fandt en dør i loftet og konkluderede, at træstrukturen må have mere end én etage. Vi forsøgte at åbne den, men det mislykkedes. Da vi ikke ønskede at ødelægge strukturen, vil vi prøve igen med passende udstyr i fremtiden.
7. Holdet har ikke været i dette rum, men tog billeder gennem en lille åbning foroven. Højden og bredden er anslået til 5 meter og 12 meter hhv.
Såvel tyrkiske embedsmænd som eksperter anser fundet af trækonstruktionen for epokegørende. Guvernøren har udnævnt det kinsiske team til æresborgere og anmodet regeringen om, at fundet optages på UNESCOs verdensarvs-liste.
Ekspeditionsgruppen fra Hong Kong består af evangeliske kristne, som ønsker, at deres opdagelser skal få mennesker i hele verden til at høre evangeliet. Derfor har de i marts i år også fremstillet en film, som er vist i biografer i Asien med navnet: We Touched Noahs Ark: The Search for A Carpenters Heart (Vi rørte ved Noas ark: Jagten efter en tømrers hjerte.)
På hjemmesiden Udfordringen.dk kan man se videooptagelser fra ekspeditionen (klik i venstre menu nederst på videoen).