Pragtfulde miniaturemalerier med tekster i danske kirker

Hvem har ikke siddet til en gudstjeneste eller begravelse i en gammel sognekirke og forsøgt at læse de kryptiske tekster på gammelt dansk?

Gyldendal har i sit 4. bind i serien om billedsprog fokuseret på ”emblemer” i danske kirker.
Et emblem er en kort tankevækkende sætning, som regel fra Bibelen. Den står i kirkerne ofte sammen med et lille maleri.

I de helt gamle kirker er det kalkmalerier, der smykker mure og lofter. Men de afløses så i senmiddelalderen af disse emblemer, som males på prædikestole, kirkebænke og altre.

Miniaturekunst

”Emblemerne er en slags miniaturekunst, og den malerkunstneriske naivisme er en del af charmen. Men af væsen er de langt fra naive, men hører til i en raffineret og, vil nogen sige, skrueskør europæisk tradition”, siger forfatteren.

Emblemerne er fra de ca. 250 år mellem senmiddelalderens kalkmalerier og de sidste 200 års moderne kunst. Det er en del af dansk kultur, som ikke tidligere er blevet beskrevet.

Der er særlig tre kirker, som Erik A. Nielsen her undersøger. Det er Nørup ved Billund, Engum og Horsens klosterkirke.

Pragtkirken i Nørup

Kirken i Nørup blev skænket af den rige ejer af Engelsholm slot, Gerhard de Lichtenberg. Kirken ligger oppe på bjerget, mens slottet ligger i dalen nede ved søen. Kirken er fyldt med symbolik og emblemer.

To udskårne mandshøje kerub-engle bevogter indgangen fra kirkerummet til alteret.

På den ene låge op til alteret findes et billede, der viser Jesus sammen med disciplene m.fl. De peger over på kirken med den karakteristiske løgkuppel – som flere kirker på denne egn har. Og emblemets tekst lyder: ”Han elsker vort folk og haver opbygt os Synagogen.”

I Ny Testamente er det den romerske høvedsmand, der har foræret en synagoge til jøderne. I Nørup var det godsejeren, der i pietistisk fromhed skænkede en overdådig kirke til troens folk.

Bogen er i øvrigt ikke folkelig i sin stil. Den er næmest en nørdet og finkulturel opslagsbog.

Det er en kunstbog – ikke en religiøs bog. Billederne betragtes ud fra vores tids firkantede briller, hvor det religiøse blot betragtes som noget kuriøst, men ikke ud fra billedernes fromme tidsalder. Der mangler åndelig indlevelse i det, billederne udtrykker.

Men ikke desto mindre kan man altså her se farvebilleder af og forklaringer til nogle af de historisk og kunstnerisk interessante ”emblemer”, som findes i kirker fra især 1700-tallet.

Forfatteren konkluderer, at disse billeder er oplysningstidens og barokkens særlige billedsprog:

”De er opfindsomme indtil det forkruede, morsomme, og ind i mellem dybsindige og ofte af højeste kunstneriske elegance.”

Gådetale er fjerde bind i serien billedsprog. Tidligere er udkommet Kristendommens retorik (2009), Thomas Kingo (2010) og H.A. Brorson (2013).

Erik A. Nielsen: Gådetale – emblemer, symbolik, spejle. 418 sider • 399,95 kr.
Gyldendal