Skt. Hans var oprindelig en kristen helligdag. Og det er ikke tilfældigt, at den er opkaldt efter Johannes (Døber). Han blev nemlig født et halvt år før Jesus. Det passede med, at Jesus blev fejret ved vintersolhverv, hvor dagene var kortest, mens Johannes blev født ved midsommer solhverv, hvor dagene var længst.
Det kan vi regne ud fra Lukas evangeliet kap. 1, hvor der er fortalt om, at Zakarias hustru Elisabeth skal føde Johannes.
Og i vers 26, står der så:
”Et halvt år efter at Gud havde sendt Gabriel til Zakarias, sendte han ham til Nazaret i Galilæa, hvor der var en ung pige ved navn Maria. …”
Og igen i vers 36-37 gentages det: ”at din gamle slægtning Elisabet, som aldrig har kunnet få børn, nu venter et barn. Hun er allerede i sjette måned. Intet er umuligt for Gud.«
Jesus og Johannes (døberen) var fætre. Og de var begge udvalgt til en stor rolle i Guds vidunderlige frelsesplan.
Profeten i ørkenen
Johannes skulle ”bane Herrens vej”. Jesus sammenligner ham med Elias og siger: ”Blandt kvindefødte er ingen større end Johannes. Men den mindste i Guds rige er større end han.”
Johannes Døberen gik klædt i kameluld, spiste græshopper og prædikede omvendelse. Han råbte dom over Kong Herodes og hans kone Herodias (som allerede var gift med Herodes’ bror).
Derfor blev Johannes smidt i fængsel og halshugget. Hans hovede blev bragt på et fad til Herodias’ datter…
Johannes anerkendte, at Jesus var Messias. Han sagde om sig selv: ”Han skal blive større, jeg skal blive mindre.” (Joh 3,31)
Og netop det passer jo symbolsk med, at dagene bliver længere efter Jesu fødsel, mens de i halvåret efter Skt. Hans bliver kortere.
Afskaffede hedenske offerfester
I gamle dage foregik der voldsomme hedenske fester i Norden ved solhverv, hvor der også blev ofret uskyldige mennesker til de nordiske afguder.
Da Harald Blåtand blev kristen og indførte kristendommen officielt i Danmark, var der allerede kristne menigheder. De erstattede solhvervsfesterne med Jul og Skt. Hans.
Skt. Hans blev fejret som en stor helligdag frem til 1770, hvor kongens livlæge Struense afskaffede mange kristne helligdage.
Men danskerne fortsatte med at fejre årets længste dag med bål aftenen i forvejen – ligesom vi fejrer juleaften før den 25.12.
Skikken med en heks på bålet er nyere. Det var efter sigende nogle lærerstuderende i Jelling, der omkirng 1920 indførte den makabre idé med en heks af halm øverst på bålet. Dermed fik de i kådhed afsporet, hvad Skt. Hans handler om.
Men det ændrer ikke ved, at Skt. Hans aften er en meget stemningsfuld aften – selv om den ofte drukner i årstidens regn.
Tidligere holdt mange foreninger og spejdere Skt. Hans-bål med en kristen forkyndelse. Men i takt med afkristningen handler båltalerne nu ofte kun om letkøbt pladder-humanisme.
Ligesom med julen, påsken og pinsen må vi generobre Skt. Hans og give den sit gode åndelige indhold tilbage.
Vi fejrer ikke hekse-afbrændinger, men ærer tværtimod en martyr, en profet, der talte sandheden, selv om det kostede ham livet. Og vi kan tage Johannes Døbers ord til os som et ideal: At Han (Jesus) skal blive større, og vi skal blive mindre, så vores ego ikke står i vejen for Kongernes Konge.
Comments are closed.