Illustreret Videnskab havde for nylig en artikel om det mærkelige fænomen, at universet ser ud til at være skabt for os mennesker. Tyngdekraften er lige tilpas, der er ikke for meget stråling, ingen sorte huller truer med at opsluge os, og temperaturen er behagelig. Det skyldes alt sammen en række naturkonstanter, der styrer selve opbygningen af universet. Var disse konstanter ikke præcis som de er, ville livet aldrig være opstået. Var tiltrækningen i atomkerner f.eks. en anelse anderledes, ville der ikke være noget kulstof og uden kulstof intet liv. (Ill. Vid. 18/2005).
Mens skoler fortsat doserer dogmet om altings tilfældige opståen og udvikling, er der blandt nytænkende videnskabsmænd en voksende erkendelse af, at det hele ikke kan være helt så tilfældigt, som Darwin påstod.
– Når vi betragter universet og de mange fysiske og astronomiske hændelser, der har arbejdet sammen til vores fordel, ser det næsten ud til, at universet i en eller anden forstand må have vidst, at vi kom… Sådan forklarer den respekterede fysiker Freemann Dyson det antropiske princip.
Og ikke nok med, at det hele passer så ufatteligt godt sammen. Der synes også at være indlagt nogle små finesser, som afviger fra reglerne – og får tingene til at fungere.
Når man f.eks. går ud fra et Big Bang, hvorfra galakserne bevæger sig i hver sin retning i stadig større tempo, så skulle den kraft, der får dem til at bevæge sig væk, svare til en energitæthed på 10110 erg (energimål). Men en sådan kraft ville simpelthen flå universet i stykker. Og i virkeligheden er denne kraft (som kaldes den kosmologiske konstant) da også langt, langt svagere, kun 10-10 erg…
Så hvis der var et Big Bang, er der åbenbart nogen, som har grebet ind og stoppet kraften igen…
Det er denne nogen, som vi kristne kalder Gud. Og netop her i foråret forbløffes vi igen over hans natur, når den folder sig ud. Al den skønhed er skabt for os, som han også designede så vidunderligt og med et mylder af forskellighed, ligesom naturen og universet. Vi er ikke bare tilfældigheder eller kopier, men personligheder, som er villet og ønsket af en kærlig Gud.
En Gud, som endda kommunikerer med dem, der vil lytte.