Den kendte missionær Sven-Axel Conrad er klar til 2. halvleg efter nogle voldsomme livskriser. Nu handler det om forsoning.
For nogle år siden udgav Sven-Axel Conrad en spændende selvbiografi ”Bitter Kaffe og Søde Dadler” om hans eventyrlige liv som missionær i Afrika.
Den tykke bog er blevet solgt i to tusinde eksemplarer. Men nu er der kommet et ”ekstra kapitel” på, som Sven-Axel fortalte til Udfordringens læsere i denne artikel, lige før han rejste tilbage til Afrika.
40 år med bjergtoppe – og dybe dale…
– Jeg har tjent Jesus i mere end 40 år siden min ungdom og har altid følt mig privilegeret over at være kaldet til at forkynde evangeliet både i Danmark og i Afrika. Jeg har været på de højeste bjerge og fået lov til at se store vækkelser og mange mirakler, begynder han.
– Men jeg har også været i de dybeste dale, hvor jeg følte mig forladt af Gud. Lige efter nogle af de største sejre i Guds rige oplevede vi det tragiske, at vores ældste søn Dennis døde pludselig i Afrika – uden årsag eller varsel. Det tog 18 måneder, inden jeg kunne prædike igen. Da jeg endelig var kommet på banen igen, blev min elskede hustru Eni syg og døde 14 måneder senere af lungekræft.
Brud med kirken
– I bogen ”Bitter Kaffe og Søde Dadler” var jeg også ærlig omkring den store smerte, det var at opleve en konflikt i vores kirke (Pinsekirken i Aalborg – i dag Citykirken). Det gjorde, at vi måtte forlade den kirke, vi havde elsket og betjent som præstepar i næsten 20 år og oplevet så stærke vækkelsestider i, forklarer Sven-Axel.
– Disse livskriser slog mig ud, så jeg mistede troen på mig selv, mistede min identitet og min tjeneste og troede, at jeg aldrig nogensinde ville komme til at tjene Gud igen.
Forladt af Gud?
– I alle disse år hvor jeg befandt mig i sorgens ørken, følte jeg det, som om Gud også havde forladt mig. Jeg mistede aldrig troen på Gud, men jeg troede, at det var ”over and out” for mig, og at jeg aldrig kom tilbage til aktiv tjeneste. Mange gange har jeg råbt: Gud hvor er du henne?
De første år havde jeg så svært ved at gå rundt i Aalborg med alle de dejlige mennesker fra min gamle kirke, fordi krisen i lederskabet havde gjort, at jeg ikke længere var en del af denne min kirkefamilie.
Jeg følte mig forkastet af både Gud og mennesker, indrømmer Sven-Axel.
Sov på madras
– Jeg har i disse mange år vandret omkring i sorgens ørkenlandskab og har ligget underdrejet, hvad al offentlig gerning og tjeneste angår. Jeg pakkede mit liv sammen, efter Eni døde, og har haft en madras hos mine børn.
For at overleve arbejdede jeg på GOD Tv’s skandinaviske kontor i Hjørring og også som integrations- og kulturkonsulent i region Nordjylland samt som tolk for flygtninge.
Safari-guide
– Jeg har også arbejdet for et svensk firma som rejseleder på ture til Tanzania og Zanzibar.
Jeg er en storyteller og synes, at det falder ganske naturligt at fortælle om Afrikas kultur, geografi, historie, dyreliv, antropologi og personlige oplevelser med Gud i familie og tjeneste. Jeg oplevede, at jeg kunne dele mit liv med disse safarigæster og fortælle om Guds store gerninger, og det faldt så naturligt.
Men jeg troede aldrig, jeg kom til at stå foran en forsamling af mennesker og forkynde evangeliet igen, indrømmer Sven-Axel i dag.
Forsoning nødvendig
– Jeg blev klar over, at det er umuligt at opleve velsignelse og komme videre med splittelse og uenighed i bagagen.
I sådan en krise vil der kun være tabere og ingen vindere.
Derfor var der behov for forsoning og tilgivelse i forhold til min gamle kirke i Aalborg – ellers kan den slags kirkekonflikter ligge i 10, 20, 50 år og være som en tikkende bombe, der kan eksplodere når som helst.
Krisen i kirken i Aalborg var mere en krise i lederskabet end en krise med kirken, og der var behov for, at vi som ledere fik talt ud med hinanden.
Nu er det glemt
-Gennem præsten Dan S. Jacobi i Citykirken i Aalborg (tidligere Pinsekirken) fik de tidligere medlemmer af lederskabet og jeg talt ud med hinanden og bedt om tilgivelse for det, der havde skabt krisen, og vi blev forsonet.
Efter at jeg fik gjort alting op med de ledere, jeg havde haft konflikten med, er vi blevet bedste venner i dag. Forsoningen har gjort, at det er, som om konflikten aldrig har fundet sted. Jeg kan sige som Josef i Det Gamle Testamente, efter at han havde fået en søn, som han gav navnet Manasse: ”Herren har ladet mig glemme…!”
I dag er jeg er tilbage i min gamle kirke, og jeg elsker min kirke, og de bakker mig op 100% i min tjeneste. De står som udsender-kirke, når jeg rejser som missionær. Denne forsoning har skabt en ny atmosfære i byen og er med til at fremme Guds rige i Aalborg.
Klar til 2. halvleg
– Jeg har været ude i kampen og oplevet det værste mørke, man kan opleve. Jeg er en mærket mand. Men efter at have været skadet og siddet på bænken er jeg nu klar til anden halvleg i finalen, siger Sven-Axel Conrad.
– Samtidig med at jeg har fået et fornyet kald til tjeneste efter mine mange år i ørkenen, oplever jeg, at Gud har kaldet mig til fred og forsoning.
Tanzania ramt af krise
– Tanzania befinder sig i lige nu i en helt speciel situation, hvor der er en øget spænding mellem muslimer og kristne.
Volden er eskaleret, militante islamister, der er drevet af had, opfordrer til voldelig jihad og til at myrde de vantro. Der har været en del kirkeafbrændinger de sidste par år tid, og der har været flere bombeattentater og bestialske mord på præster begået af rabiate islamister.
Dette fremskynder behovet for forsoning, og overalt møder jeg pastorer og biskopper, der siger til mig, at dette er en helt speciel situation, som Tanzania aldrig har været i før.
Det er første gang, dette fredselskende land kastes ud i sådan en religionskrise.
Splid hindrer vækst
– I en del år har Gud talt til mig om betydningen af forsoning og enhed i ”Kristi legeme” – dvs. i kirken. Hvordan skal vi kunne hele sårene i nationen, så længe Kristi legeme er såret og splittet?
Gud er interesseret i at læge og velsigne nationen. Men den kristne menighed har nøglen til denne lægedom af nationen.
Hvor der er splid og mangel på enhed i Kristi legeme, er det Jesus selv, vi sårer. Når Satan vil lamme den kristne menighed og standse Guds værk, er uenighed og splittelse et af hans mest effektive våben.
Når kristne sidder i deres kirker og beder om menneskers frelse og fremgang, men ikke lever i forsoning og har indbyrdes kærlighed, da er der ingen slagkraft i evangeliet, men det virker nærmest som en parodi, mener Sven-Axel Conrad.
– Når Kristi kirke er splittet, mister den ikke bare sin røst og autoritet i tiden, men også troværdigheden i samfundet.
Ikke mure, men broer
– Skellene og murene, som vi har bygget op mellem de kristne, har skadet kirkens omdømme på jorden. Uenighed og uoverensstemmelser har været mere synlige end fællesskabet og kærligheden.
Der findes ikke nogen anden magt i verden, der kan bringe tilgivelse, end Jesu Kristi forsoning! siger Sven-Axel.
Han drømmer om at være en brobygger. Et afrikansk ordsprog siger: ”Det er bedre at bygge en bro end at bygge en mur.”
– Jeg vil gerne være med til at ”bygge bro” på alle områder, hvor kommunikationen er brudt sammen. Enten det er mellem enkelte personer, i ægteskaber, i kirker eller i det politiske liv, mellem etniske grupper og i konfliktområder, hvor der har været splid og krig.
De sidste fire år som kultur- og integrationskonsulent samt tolk for flygtninge, der er kommet fra krigshærgede områder, har med al tydelighed lært mig dette.
Om Sven-Axel Conrad
Født i Kina og vokset op i Afrika. Har været gift med Eni i 38 år, og sammen har de fået seks børn.
I mere end 40 år pastor, evangelist, underviser og missionær i Tanzania og Danmark ud fra de skandinaviske pinsekirker.
Konsulent i mission og udviklingsarbejde i Østafrika. Tolk, kultur- og integrations-konsulent. Forfatter, skribent og foredragsholder.
Arbejder nu som brobygger i kommunikation og forsoning i Tanzania.