Når vi står efter den største naturkatastrofe, der er sket i vor tid – ja, måske i årtusinder, så er det naturligt – også for verdslige danskere – at tænke på Gud…Selv om dødstallene svinger op og ned, så ved vi, at det er rigeligt til at overgå vores værste forestillinger.
Det ryster os alle!
Nogle, som ellers ikke skænker Gud en tanke i deres liv, bebrejder nu Gud, at noget så forfærdeligt kan ske.
Og skæld bare ud, for Han er vant til at høre på vore beklagelser. Og Han er den eneste, som for alvor kan trøste, når ulykken er så stor. For Gud er Gud, uanset hvad der sker, og uanset om vi synes om det.
Men det er ikke Gud, der sender den slags som straf, og de mennesker, som er blevet ramt er ikke større syndere, end vi andre. Det har vi Jesu ord for, da han engang blev spurgt om dem, der blev dræbt i et sammenstyrtet tårn.
Men Jesus nævnte, at der før hans genkomst vil ske voldsomheder, fordi verden er kommet ud af balance, som der står i den ny hverdagsdanske udgave af Ny Testamente:
Der vil komme varsler på himmelhvælvingen, både ved solen, månen og stjernerne, og over hele verden vil folkeslagene blive grebet af angst og stå rådvilde på grund af mægtige bølger og den brusende brænding. Folk vil besvime af rædsel når de ser hvad der er ved at ske med jorden, for himlens kræfter vil komme ud af balance.
Men som altid, når Jesus forudsiger svære tider, giver han også håb til alle, der vil tro på ham:
Da vil hele jordens befolkning se Menneskesønnen komme til syne i skyerne med kraft og megen herlighed.
Når alt det her begynder at ske, så ret ryggen og løft hovedet, for befrielsens time nærmer sig.
Derfor gælder det for os alle om at have vor sag med Gud og mennesker i orden, for vi véd ikke, hvornår vi skal dø fra dette liv og gå over til det evige liv.
Og lad os hjælpe alle dem, der lider, ligesom Han ville have gjort.