Tankestof til den kristne kulturkamp
I årtier har de kulturradikale domineret medier, politik, kultur og undervisning med deres ateistiske og kristendoms-fjendske holdninger.
Nu har de efterhånden bragt det gamle kristne Vesten til et punkt, hvor de kristne ikke bare kan dukke nakken og gemme sig.
Flere og flere kristne føler, at de bliver nødt til at stå op for de kristnes borgerlige rettigheder og for de kristne værdier, som angribes intolerant fra både venstre og høre fløj.
Oslo Symposium er Norges vigtigste værdisamling om de kristne værdi-konservative holdninger. I 2017 blev symposiet arrangeret for fjerde gang med 40 talere fra ind- og udland og over 700 akkrediterede deltagere. Konferensen er vokset fra 2011, hvor kun ca. 200 deltog.
Nu får Oslo Symposium stor medieopmærksomhed og følges af tusinder via TV og internet. Den ateistiske presse angriber som ventet bevægelsen med grove beskyldninger og fordrejninger. Ligesom vi har set i USA. Men heldigvis lader arrangørerne sig ikke skræmme af den hvislende ormegård.
Nu er alle indlæg fra 2017 samlet i en tyk bog, som er udgivet af de tre organisationer, som står bag: Kristenfolket, ICEJ (den kristne ambassade i Jerusalem) og avisen Norge IDAG.
Foredragene er præget af høj kvalitet fra de stærkeste værdikonservative stemmer i norsk samfundsdebat. Folk, der ofte har haft svært ved at komme til orde i de liberale medier.
Som man kunne læse i Udfordringen, havde man fra udlandet inviteret den amerikanske præsidentkandidat Mike Huckabee som hovedtaler – og undertegnedes ringhed fra Danmark.
Kristenfolket i Norge er på offensiven, og Oslo Symposium er et udryk for dets større frimodighed, tydelighed og fremtidstro.
Bogen er fyldt med tankevækkende taler, som også kan opmuntre danske kristne til at kæmpe troens kamp for alt det, vi har kært.
Bogen kan ikke købes i Danmark, men alle taler i den kan stadig ses på www.oslosymposium.no.
Comments are closed.