Tidl. friskoleleder skriver bog om Rømøs skippere og Mærsk

Jørn H. Carl er en ægte rømser. Sådan kalder man nemlig dem, der er født på Rømø – den sandede ø, der ligger 10 km ude i Vadehavet.

Jørn Carl har tidligere været leder af friskolen Lykkegårdsskolen i Kolding.

Som pensionist har han nu fået tid til at skrive om sine rødder på Rømø. Han blev selv konfirmeret i Sct. Clemens kirke, og med udgangspunkt i kirken, der er opkaldt efter de søfarendes helgen, har han samlet en flot bog med hiostorisk materiale fra øen.

Hans egen slægt, Carl, havde flere kommandørkaptajner, som sejlede helt til Grønland for at fange hvaler og udvinde tran. De var kaptajner, men kaldtes med det hollansk/frisiske ord kommandører, fordi de sejlede på store hval- og sælfangerskibe.

Og selv om sandjorden ikke var meget værd, så var der rigdom på øen.

Gravsten fra 16-1800-tallet fortæller om en periode med stort økonomisk og kulturelt overskud.

Dengang sejlede en stor del af øens sømænd i Ishavet, mens kvinderne stod for driften af øens gårde.

Udenfor kirkens nordmur findes 40 gravsten for sådanne kommandører, og Jørn Carl gennemgår deres historie.

Mærsk slægten

Mest interessant for nutiden er nok, at Mærsk-slægten jo stammer fra Rømø.

En af Mærsk McKinneys forfædre Laust Michelsen er på stenen afbildet med de seks koner, han nåede at være gift med. De fik 21 børn.

Mærsk navnet kommer i øvrigt fra kvindesiden, hvor en af forfædrene, H.P.P. Møller giftede sig med en Marsk-pige fra Ballum.

Han kom vidt omkring, og hans skibe gik flere gange ned, bl.a. syd for Sardinien. Han fik i øvrigt sit navn indgraveret på en bænk i kirken.

Et barnebarn, kaptajn Peter Mærsk Møller, flyttede til Svendborg, hvor han sammen med sin søn Arnold Peter Møller grundlagde et dampskibs-rederi. Det blev til A.P. Møller og idag Mærsk-koncernen.

Som vi tidligere har fortalt om i Udfordringen, så er der en speciel historie bag logoet med den syvtakkede stjerne. Bogen fortæller:

”På en sørejse i 1886, hvor Peter Mærsk Møller var kaptajn, havde han sin kone Anna med. Undervejs blev hun alvorligt syg.

På en mørk og overskyet aften med regn og blæst bad han til Gud om, at hans kone måtte blive rask.
Han bad også om at få et tegn på, at hans bøn var blevet hørt. Nu oplevede han, at det klarede op, og på den blå nattehimmel så han en lille hvid stjerne.

Anna blev rask, og da han senere samme år købte sit første dampskib „Laura“, fik Peter Mærsk Møller malet et blåt bånd på skibets sorte skorsten og på hver side af skorstenen den syvtakkede stjerne.

I oktober 1886 skrev han i et brev til Anna: ”Den lille stjerne på skorstenen er et minde om den aften, jeg så nedtrykt og ængstelig bad for dig og bad om det tegn at måtte se en stjerne på den grå overtrukne himmel, et minde om: Herren hører bønner.”

Katastrofeåret 1777

Men der er mange andre spændende historier end Mærsks.

Teksten på en af kommandørstenene understreger, hvor risikabelt det kunne være at tage på togt i Ishavet. Den er rejst over Anders Michelsen List.

Anders blev født i 1765 og forliste og overvintrede i Grønland i 1777. Han var altså kun 12 år, da han var med på hvalfangst i Ishavet. For os i dag lyder det helt vanvittigt at tage en 12-årig med. Ja, og så var det endda allerede hans femte togt, for lige som så mange andre drenge fra Rømø og de andre Vadehavsøer kom han ud at sejle i 7–8 års-alderen.

Året 1777 var et katastrofeår for hvalfangerne langs Vadehavskysten. Fra august til september blev 14 hvalfangerskibe skruet ned af pakisen ved Grønlands østkyst. Fem af disse blev ført af kommandører fra Rømø. Besætningerne fra fire af skibene kom over på andre hvalfangerskibe, der kom fri af pakisen, men mandskabet på de andre ti fartøjer blev hængende i ismasserne. Omkring 450 søfolk måtte nu forlade de ødelagte skibe og begynde på den barske tur ind mod Grønlands østkyst, som de kunne se i klart vejr. Men kun ca. 150 overlevede. Nogle af de ca. 300 mand enten druknede eller frøs ihjel på denne vandring. Andre døde af sult, udmattelse eller sygdom, efter at de var kommet i land på Grønlands kyst. Anders var med som skibsdreng på „De Twee Jonge Hermanns“ – det ene af de ti skibe. Kommandør Engelbrecht Jensen førte dette skib, og han gav sin beretning om det dramatiske forlis videre til Ribe Katedralskoles rektor Lorens Hanssen, som udgav bogen Grønlandsfarerne i året 1777.

Og Jørn Carl gengiver noget af denne gribende øjenvidnebeskrivelse.

Bogen indeholder i øvrigt et væld af oplysninger og fortællinger, som Jørn Carl grundigt har fundet frem i en lang liste af kilder.

Og der er mange farvebilleder af kirkens mange historiske sten og udskæringer. Så nu ved vi lidt mere om Rømø.

Jørn H. Carl: Sct. Clemens Kirke på Rømø. Fortællinger, historier og tro. Udgivet af ProRex forlag med tilskud fra fonde. 140 sider. Indb. 149,95 kr.