Jørgen Nørgaard Pedersens erindringer fortæller bl.a. om den omstridte fusion af DMS og Santalmissionen til Danmission.Jørgen Nørgaard Pedersen var kendt som en omvandrende tornado i DMS og Santalmissionen. Det fortryder han ikke, men nu bagefter ærgrer han sig over, at han ikke havde tålmodighed til at vente på medarbejdere og missionsvenner.
Det fremgår af hans bog Vidunderligst af alt på jord – som også er omtalt side 3.
Efter i første del af sin missionærtid at have opbygget et net af boghandler i Mellemøsten blev han en dynamisk missionssekretær i DMS og derefter informationschef.
Han kastede sig ud i opgaverne med enorm iver og nytænkning. Men den nye generalsekretær Knud Sørensen skruede ned for den hyperaktive Nørgaards budget.
Nørgaard forlod derpå DMS til fordel for Santalmissionen.
Det lykkedes ham på få år at få vendt den nedadgående økonomiske kurve her, og nye arbejdsområder som Nepal, Cambodja og Mongoliet blev indtaget.
Han fik endda det oprindeligt grundtvigske Santalmissionen med på den kolbøtte at gå ind i tværkirkeligt samarbejde med baptister og pinsevenner i store fælles organisationer.
Igen og igen er han nytænkende, og det er umuligt her at nævne bare nogle af hans mange idéer.
Men det sker ikke uden skår i glæden, for især blandt missionærerne i Bangladesh er der opposition imod ham. I Santalmissionen har man tidligere haft det princip, at det er missionærerne på stedet, der lægger politikken ud fra behovene. Men bestyrelsen har besluttet, at magten skal hjem på hovedkontoret, og det passer nok også Nørgaard.
Samarbejdet bliver så dårligt, at missionærerne til sidst går til bestyrelsen og kræver hans afgang. Men bestyrelsen bakker ham op. Mange af missionærerne støtter i dag arbejdet i Bangladesh uden om missionsselskabet, og der er mange sårede følelser.
I 1988 begyndte Nørgaard på sit store projekt: At samle de danske missionsselskaber i ét selskab inden år 2000.
Efter stor debat er det kun DMS og Santalmissionen, der arbejder hen imod sammenlægning. Projektet kuldsejler, da DMS-formand Tranholm Mikkelsen, en gammel kollega fra Aden, føler, at der er for stor opposition imod det. For ikke at splitte DMS trækker han selskabet ud.
Men senere får DMS ny formand og generalsekretær, og sammenlægningen tages op igen og gennemføres.
På Jørgen Nørgaard Pedersens 60 års fødselsdag den 1. januar 2000 fusionerer DMS og Santalmissionen til et nyt Danmission.
Men igen er der sårede følelser i begge lejre, og da Nørgaard som ny vicegeneralsekretær flytter ud til DMS i Hellerup, mødes han og hans ansatte – ifølge Nørgaard – af uvilje og en sådan plejer vi-mentalitet. De næste to år bryder uviljen for alvor løs blandt medarbejdere og missionsvenner. Der kommer grimme sager i aviserne. Bl.a. kritiseres Nørgaard for at rejse på business class. Ganske vist kan han dokumentere, at det sker pga. hjerteproblemer, og at han selv betaler forskellen ved at købe billetterne i Nepal, men sagen bliver et symbol for den ophobede utilfredshed med Nørgaards business-stil.
I 2002 går den energiske mand på pension, to år senere end han havde planlagt – og en masse oplevelser rigere.
Roen sænker sig over missionen. Der er alt for stille, synes Jørgen, som efter en tænkepause kaster sig over at arrangere missionsrejser til Manchuriet i Kina, hvorfra danske missionærer måtte flygte for Mao. Og nu har han udgivet sine spændende erindringer på Unitas forlag om de dramatiske og travle år i missionens tjeneste. Bogtitlen er hentet fra en salme om Jesu Kristi rige – der til trods for vore egne sår og fjendernes angreb alligevel er det bedste og vigtigste på jord.
J. Nørgaard Pedersen:
Vidunderligst af alt på jord.
250 sider. 248 kr. Unitas.