Ulykkesbilen

For et par dage siden blev jeg mindet om, at det ikke er en selvfølge, at vi lever.

Jeg faldt i snak med Yaya, en afrikaner, som har været med til at oversætte Bibelen til adjamiya.

En form for arabisk skrift, som kan læses af millioner af muslimer.
Yaya mindede mig om dengang, vores to volontører Tuja og Merethe kørte galt med vores firehjulstrækker. De to friske piger ville gerne opleve noget. Og da fire af vores afrikanske venner havde brug for transport til en samling for kristne ex-muslimer, tilbød pigerne at køre dem de ca. 4-6 timer hver vej. Foran dem kørte en amerikansk missionær, så det kunne vel ikke gå helt galt. Men det gjorde det…!

I et sving kørte Merete ud over en skrænt, så bilen trillede rundt og kun standsede, fordi et lille træ stoppede bilens trumlen nedad bjerget. Forholdsvis uskadte kunne de kravle ud.

Amerikaneren sørgede for, at de kom hjem – men de måtte trækkes efter hans bil i fire timer – uden forrude og med taget trykket ned. Så de var noget forkomne.

Merethe kunne ikke forklare, hvad der var sket. Vi troede, at hun havde haft et black-out. Men Yaya overbeviste mig om, at det var bilen, der havde et problem.

Bilens buler blev bagefter banket ud af en mekaniker med en stor hammer. Så kørte vi igen i den. Da vi rejste hjem, overlod vi bilen til vores gode ven pastor Silas. Han arbejdede blandt muslimer, og måske ville nogen ham til livs. I hvert fald troede han det, da bilen på samme måde røg ud i et sving. Han fortalte bagefter, at han ikke kunne dreje styret. Det kostede ham en delvis ødelagt ryg, men han overlevede heldigvis ulykken. Silas døde for et par år siden efter at have taget smertestillende piller i årevis.

Bilen gik videre til en anden præst, som også arbejdede med muslimer. Yaya fortalte, at denne præst var ude for to ulykker med bilen. Den første overlevede han, men ikke den sidste…

Måske var der slet ikke pillet ved styretøjet, måske var bilen bare dårlig. Men jeg og min familie kørte jo også rundt i ulykkesbilen… Og jeg kørte ikke langsomt dengang.

Vi kunne lige så godt være kommet helt galt afsted.
Pludselig fik det ny betydning at bede om beskyttelse, før vi tog ud på de farlige veje.