I sidste uge beskyldte jeg i en anmeldelse Husandagts-kalenderen for at have mistet sin appel. Det var naturligvis ikke klogt gjort, eftersom man derved rammer et hundekobbel på 365 forfattere, her i blandt mig selv…!
Men det er sagen værd at skabe lidt uro om emnet:
Hvorfor er forkyndelsen blevet tam og abstrakt og uden konsekvenser – selv i tidl. vækkelseskredse?
Kalenderen er bare et symptom på en almen handlingslammelse i kirken, som vi alle må have gjort noget ved – hvis kirken skal overleve!
Der er sammenhæng, mellem det vi siger – og det vi tror på og lever efter. Når vor kristelige kommunikation” bliver abstrakt og diffus, så bliver vore bevægelser og kirker handlingslammede. – Eller sagt konkret:
Når vi f.eks. ikke tør tale om bønnens kraft, så holder vi op med at tro på den og nøjes med at bede tomgangs-bønner uden forventning.
Men som kristne må vi tro på, at Guds dynamiske ord kan forandre en lammelse – kan skabe tro – og handling.I erhvervslivet taler man om at være proaktiv – dvs. at tage ansvar, tage hånd om, selv vælge sin reaktion.
“At tage initiativet betyder ikke, at man skal være frembrusende, skubbe andre til side eller være aggressiv. Det betyder, at man vedkender sig sit ansvar for at få tingene til at ske.” skriver Stephen R. Covey i “Syv gode vaner” (Schultz forlag, 1998, s. 75).
Prøv at tjekke, hvordan du taler og tror. Den første lammer, den næste sætter i gang:
1. Det går jo tilbage for kirken
2. Folk vil ikke høre evangeliet
3. Ak! Vi er elendige og uduelige
4. Det er hårdt at være kristen
5. Det h a r vi prøvet før
6. Jeg kan ikke vidne om Jesus.
7. Det går de aldrig med til…
8. Præsten er håbløst!
9. Det plejer vi ikke i vores kirke
10. Hvis bare
jeg var bedre til
11. Jeg har desværre ikke tid
12. Sådan er det nu engang!
13. Der er så mange problemer
14. Der er ingen åndelig åbenhed
15. Det er de sidste tider (for sent
(jeg kan selv vælge)
1. Hvordan standser vi tilbagegangen?
2. Kan vi forkynde mere tidssvarende?
3. Tak, at Gud alligevel kan bruge os!
4. Gennem problemer modnes vi
5. Hvad gjorde vi forkert første gang?
6. Jeg vælger selv, om jeg vil
7. Lad os prøve . Intet er umuligt for Gud
8. Hvor er hans stærke sider?
9. Fornyelse åbner nye for muligheder
10. Jeg kan udnytte de evner jeg har
11. Jeg prioriterer selv min tid
12. Hvorfor er det nu engang sådan?
13. Der er så mange udfordringer
14. Jesus har magt over det åndelige
15. Vi kan arbejde indtil Han kommer