Lærer Vibeke Binderup kunne ikke få tid til at skrive – før hun en morgen vågnede og ikke kunne holde ud hverken at ligge eller stå… Romanen handler om de overnaturlige nådeevner, som kendes fra Bibelen.
Forestil dig nogle unge, der opdager, at de har en særlig evne. De bliver ført sammen og komme ind i en kamp med onde kræfter.
Ja, det minder måske lidt om Harry Potter. Men forskellen er, at de evner, som de unge opdager i Vibeke Binderups roman, minder meget om de bibelske nådegaver. Og dermed er det ikke blot et eventyr, men noget, der også kunne ske – og sker i virkeligheden.
– Hvorfor begyndte du at skrive Evnen? Hvad inspirerede dig?
– Jeg har aldrig haft seriøse drømme om, at jeg skulle være forfatter, men jeg elsker at læse andres bøger, begynder Vibeke Binderup med at fastslå. Men hendes roman er mere end tidsfordriv:
En rejse med Helligånden
– En pinse for ca. 4 år siden startede en rejse, hvor Helligånden ledte mig til mange udfordringer, jeg aldrig havde troet, jeg skulle blive en del af.
Jeg har altid betegnet mig selv som kristen og flittigt påtaget mig mange slags tjenester i kirkens regi, men først da Helligånden fik mere råderum, blev frugterne af alt mit arbejde synlige.
Evnen er min fjerde bog, og de er alle blevet til under Helligåndens ledelse.
– Du har tidligere skrevet fire andre bøger…?
– Ja, og alle mine bøger er fiktion. Min første bog hedder ”Det første Lys” og handler om en mand, der vågner op i himlen. Min anden bog hedder ”Hej Far” og handler om de konflikter, der kan komme ind i en familie, når familiemedlemmerne ikke er enige om deres tro. Den tredje handler om at have diagnoserne ADHD eller autisme og hedder ”Den grå kasse”.
Evnen er dog mere ovre i fantasy, hvor de andre tre bøger foregår i den verden, de fleste af os føler os godt hjemme i.
Uden Jesu navn?
– Hvad vil du fortælle med bogen? Har du en idé?
– Der var mange ting, jeg skulle overvinde, før det første ord blev skrevet ned. Jeg følte kaldet til at skrive en bog om de af Helligåndens gaver, som jeg efterhånden følte mig hjemme i, men jeg følte en vished om, at det skulle være uden at bruge Helligåndens eller Jesu navn. Det forvirrede mig, og jeg lagde det på hylden.
Herefter startede et bombardement af folk, der ”tilfældigt” stoppede mig og kom med en henkastet bemærkning om, at jeg burde skrive en bog i Narnia-stilen, skrive en roman, som alle unge ville kunne læse uafhængigt af trosretningen osv.
En uge blev ryddet
-Jeg fangede efterhånden budskabet, men jeg kunne slet ikke finde tiden til at skrive, og da endnu en ven havde følt sig ledt til at nævne noget om bogen, udbrød jeg i bøn: ”Far! Hvis jeg skal skrive, skal jeg have mindst en uge, hvor kalenderen er ryddet”.
Næste morgen kunne jeg næsten ikke komme ud af sengen, min ryg var helt låst fast, og jeg lyver ikke, når jeg siger, at det eneste sted jeg kunne holde ud at sidde var foran min computer.
Jeg kunne hverken ligge eller stå, så jeg sad der og skrev fra tidlig morgen til sen aften otte dage i træk.
På 8.-dagen satte jeg det sidste punktum, og hele råhistorien var færdig, dagen efter var alle smerter væk, og jeg kunne passe mit arbejde som skolelærer igen.
Jeg er faktisk vildt spændt på, hvad Helligåndens plan med denne bog er.
Jeg selv håber bare, at den kan blive et lille skridt på vejen til at lade flere mennesker forstå bare en anelse mere af den åndelige verden, som Jesus også kalder os til at være opmærksomme på, men som mange af os er vildt gode til at lade glide i baggrunden i vores bevidsthed.
Begynder med personerne
– Hvordan skriver du? Lægger du en plan, eller skriver du impulsivt?
– Personerne er det første, der kommer på plads, tit har de tumlet i mit hoved i uger eller måneder, før det første ord bliver skrevet ned, ofte drømmer jeg om dem, og starter mine dage med at skrive noter ned.
Når de og deres karakteristika er på plads, så går jeg bare i gang, ideerne kommer ligeså hurtigt, som jeg kan nå at skrive dem ned, så der er gang i tastaturet.
Opslugt
– Skriver du lidt ad gangen, eller skriver du det hele i et hug?
– Min mand og tre drenge står pænt og venter på taletid ved næste punktum, de er vist glade for, jeg ikke er fuldtidsforfatter.
Når råhistorien er færdig, lader jeg den ligge en uge eller to, så tager jeg fat igen og uddyber bogen kapitel efter kapitel.
Når jeg føler mig færdig, får jeg gerne et par venner til at læse kapitlerne igennem og komme med ideer og input. Og måske et år efter jeg startede, er jeg klar til at sende den til et forlag.
Helligåndens værk?
– Bogen handler om, at personerne oplever en “evne”, som minder meget om nådegaverne. Men du skriver det ikke direkte. Hvis man er kristen, kan man nok afkode teksten. Hvordan tror du, andre vil opfatte handlingen?
– Ja, det er jeg jo også vildt spændt på at finde ud af. Hvis bogen er fra min fantasi, vil de nok bare læse den, som enhver anden fantasybog, men er bogen fra Helligånden, kan alt jo ske…
Jeg håber og tror på det sidste, slutter Vibeke Binderup, der er aktiv i Karlslunde Strandkirke.
Comments are closed.