Danmark og det meste af Europa er blevet kraftigt afkristnet de sidste årtier. Mange politikere har travlt med at slette alle spor efter den kristne indflydelse.De tror, de befrier befolkningen for gammeldags normer, men gør sig ikke klart, at vi ikke kan leve i et tomrum. Når kristendommen går ud, kommer alverdens dårligdomme ind.
Vi ser allerede, hvordan vores samfund på mange områder er ved at miste sin medmenneskelighed og anstændighed.
Under dække af kampen imod islam bringes kristendommen ofte i miskredit. Vi oplever en intolerance overfor religion, som aldrig før. I den forløbne uge lykkedes det med nød og næppe at forhindre en afstemning i EU, der ville gøre Darwinismen til den eneste anerkendte ideologi på uddannelsesstederne. Et totalitært forsøg på at udrydde skabelsestro og teorien om intelligent design, ja alt, hvad der kan rokke ved de forældede og gennemhullede teorier om udvikling.
Derfor må vi idag ikke blot kæmpe for at bevare den kristne indflydelse, men også for religionsfrihed og ytringsfrihed.
I den situation skal vi ikke lade os skræmme eller tro, at slaget om Europa er tabt – nej, det er nu, det gælder om at vinde Europas befolkninger. De aggressive udfald imod kristen tro er blot de sidste desperate forsøg på at holde troen ude, før Helligånden igen fejer fornyende hen over Europa. Men i det stormvejr er der nogle ting, vi som kristne skal holde fast i.
Vi kæmper ikke imod mennesker, men imod de åndelige kræfter og ideologier, som binder mennesker.
Vi kæmper for trosfriheden. Vi vil have ret til at tro og tænke, som vi gør. Vi vil have ret til at samles frit. Vi vil ikke finde os i diskriminering af os – eller andre religiøse mindretal.
Vi står sammen på tværs af kirker og grupperinger i denne kamp. De interne stridigheder mellem kristne må høre op. De forløbne uger har igen vist, hvor skadeligt det er. Vi må finde sammen, tilgive og forsones på trods af uenighed.
Vi må sørge for at få fyldt på – gennem undervisning, fællesskab, bøn og lovsang til Gud, hvorved vi får ny kraft. Vi må bruge mere tid personligt og samlet i Guds nærvær. Ikke blot i kirkeligt samvær, men netop i Guds forvandlende nærvær.
Vi må bruge ytringsfriheden – ikke blot til at forsvare vore særrettigheder, men til at proklamere det fornyende budskab om Jesus for alle mennesker. For det er Jesus og troen på ham, der kan forandre alt.