Danmark er for tiden plaget af en ånd af intolerance overfor religion. Den går først og fremmest ud over muslimerne, men den rammer alle, der har en tro.Vi ser nu bagsiden af den rationalistiske tankegang, som har indsnævret tankegangen i mere end hundrede år.
Alt, hvad der ikke kan måles og vejes eller gøres op i penge, anser man for tåbeligt. Religion gøres til noget odiøst. Den åndelige dimension forstår man slet ikke.
Derfor tramper man med største jante-mentalietet på muslimernes religiøse følelser, fordi man er så vandt til den kristne tolerance, hvor vi – selv om det gør ondt – har affundet os med, at filmmanden Thorsen og andre har svinet Jesus til. Man var også godt på vej til at afskaffe blasfemi-paragraffen, som var det sidste tegn på respekt for religiøse følelser, selv om den ikke blev brugt.
Nu høster vi så den bitre frugt af det danske jante-hovmod. Muslimerne er ikke vant til at vende den anden kind til, som Jesus har lært os kristne. De finder sig skam ikke i, at man træder på det, de finder helligt.
Det er ofte gået ud over de kristne mindretal i muslimske lande, hvor kristne hvert år bliver mishandlet eller dømt til døden. Som regel har de ikke gjort andet end at praktisere deres egen tro i stilhed og hensynsfuldhed.
Vi må tage total afstand fra de militante muslimers voldelige aktioner, deres terror og deres intolerance overfor andre trosretninger. Men man skal ikke håne deres tro.
Her er et område, hvor vi som kristne ikke skal blande os i råbekoret, men tværtimod tage vores religiøse fjender i forsvar. Gør godt mod dem, der forfølger jer, som Jesus sagde. Velsign og forband ikke.
Som kristne må vi OGSÅ kæmpe for ytringsfrihed. I Tåstrup ville man udelukke Luthersk Mission fra et medborgerhus, fordi man var uenig med LMs kvindesyn.
Lad os gå op imod den intolerante ånd i medier og politik ved at kæmpe for BÅDE religionsfrihed og ytringsfrihed.