Folkekirken skal adskilles fra staten og ud af grundloven, kristendomsundervisningen skal ud af folkeskolen og præsterne skal ikke foretage personregistrering af nyfødte…Sådan lyder Ny Alliances kirke-politik, som det er lykkedes Kristeligt Dagblad at få dens – muslimske – leder Nazar Khader til at afsløre i et interview 16. maj.
I samme interview langer han ud efter kristne, som ikke kan gå ind for abort, homoseksualitet, vielse af fraskilte eller kvindelige præster. De bliver anbragt på linje med muslimske imamer, som er imod demokratiet.
På den ene side vil han altså adskille stat og kirke – og det er der efterhånden mange kristne, der ville være taknemmelige for! Men i samme åndedrag blander han sig som politiker i forhold, der egentlig er kirkens egen sag, fordi de vedrører den enkeltes personlige samvittighed. Og i øvrigt ser vi kristne meget forskelligt på disse sager.
Vi har ikke i kirken noget ønske om at indføre en religiøs lovgivning, som visse muslimer. Men vi har vel lov til at argumentere for vores holdninger, som alle andre?
Her i Danmark har vi tidligere rost os af at være frihedselskende og med Grundtvig give frihed til Loke, såvelt som til Tor – altså lige ret til forskellige holdninger og tolerence overfor mindretal. Ikke blot de mindretal, der er på mode, men også for de religiøse mindretal, som ikke har medier og politikere til at promovere sig.
Der er virkelig brug for, at vi igen engagerer os i kampen for religionsfrihed. Også for dem, vi er uenige med.
Som kristne kan vi sagtens leve side om side med muslimer, hinduer, nyreligiøse, homoseksuelle, aborttilhængere og hvad man ellers kunne forestille sig af folk med en anden holdning. Vi ønsker ikke, at kirkens holdninger skal påduttes nogen. Der skal være frihed til at vælge.
Hvad vi imidlertid må kæmpe for, er retten til at have en anden mening og vælge en anden livsstil end flertallet.
Det vil vi blive ved med, for vi skifter ikke holdninger efter hvilken vej, vinden idag blæser, som visse politikere.
Pinsedag er der millioner af kristne i hele verden, der beder for en bedre verden. I Danmark har vi meget at bede for netop nu – ikke mindst i politik og medier.
Vi er trængt, og nu må vi stå sammen – og bede Gud gribe ind.