Sådan gik det til, at en dansk kristen havnede 412 dage i fængsel uden dom

Obs! Artiklen blev bragt i ugeavisen Udfordringen den 23. oktober 2023. Efter kritik udefra fjernede redaktøren artiklen fra nettet få dage senere. I avisen ugen efter skrev redaktøren, at det var en fejl at bringe artiklen.  Pressenævnet har efterfølgende kritiseret, at en person, som Torben Søndergaard omtaler som en af bagmændene, omtales med navns nævnelse. Hans navn er derfor anonymiseret i denne artikel.  

– To indrejse-agenter med FBI-skilt førte mig ind på et lille kontor og begyndte at spørge til mine skatteforhold, og hvor jeg fik løn fra. Jeg svarede dem, at jeg får løn igennem vores forening og betaler skat som normalt. Så sagde den ene: ”Grunden til at vi spørger, er fordi vi har fået besked om, at du er involveret i våbensmugling fra Mexico til USA…”

– Da de sagde det til mig, tænkte jeg, at det var så langt ude, at det måtte være en misforståelse, og at der derfor ikke er noget jeg skulle være bange for.

Men så tilføjede de: ”Så derfor kommer du ikke hjem i dag.” Og så satte de mig op ad muren, lagde mig i håndjern, og førte mig ind i en celle. Jeg fik lov til at skrive nogle telefonnumre ned, og så tog de min telefon. De overførte mig til et andet fængsel – med håndjern, kæde om fødderne som en farlig forbryder – og jeg blev virkelig bange…

Så dramatisk gik det for sig, da den danske prædikant Torben Søndergaard blev tilbageholdt i Florida, USA.

Han og familien havde allerede været i USA i 3½ år. De var nærmest flygtet fra en meget hadefuld stemning i Danmark, som en TV2-serie om ”Guds bedste børn” havde oppisket imod ham ved bl.a. at blande hans kristne arbejde sammen med Hedegaards bevægelse ”Evangelist” og Ruth Evensens sekt ”Faderhuset”.

 

Manipulation

– I traileren om Guds Bedste Børn viste de en dreng i underbukser. Birgit Boserup fra Børns Vilkår kommenterede på det og sagde: ”Det er jo tydeligt at se, at han er traumatiseret. Det her skal forbydes!” Han var ikke traumatiseret. Det var en dreng med autisme under et møde i London med dåb. Og han ville gerne i poolen og svømme sammen med de andre. Så han havde taget tøjet af for at hoppe i poolen, og moderen og sagde: ”Det må du ikke”. Men han blev sur og begyndte at græde, fordi han ikke måtte svømme. Og den scene klippede TV-holdet sammen med billeder af folk, der lå på gulvet og blev udfriet, forklarer Torben.

–  Jeg har til i dag ikke fået en eneste klage om børn, der er blevet traumatiseret. Men TV-holdet satte disse billeder sammen med billeder fra Faderhuset; og jeg ved ikke, hvad der er foregået dér. I samfundets øjne var jeg allerede skyldig, for jeg fulgte med i, hvad der blev sagt i Folketinget.

Jeg kunne se, at det var mig, de ville have ram på. På TV snakkede de om mig og en ny lov, der skulle virke imod ”åndelige overgreb”. Samtidig kom de til vores hjem for at snakke med vores piger, og vi blev bange og rejste.

 

Indkaldt til samtale

I USA delte jeg med advokater, hvad der var sket, og de opfordrede os til at søge om asyl. Vi gjorde det og fulgte alle regler, så da jeg 3½ år efter blev kaldt til et møde om mig asylsag var jeg ikke nervøs, fortæller Torben.

–  Det normale for udlændinge er, at man bliver indkaldt til samtale hos Immigration efter et par år. Det skete ikke for mig. Men en dag fik jeg en e-mail om, at jeg skulle komme til Florida til et møde vedr. min sag. Jeg boede dengang i Californien. Mailen var fra FBI. Jeg tænkte, at nu skulle jeg endelig have min samtale. Min advokat sagde, at det ikke var den normale måde at gøre det på, og hun så en masse røde flag. Hun frarådede mig at tage af sted. Men vi danskere er jo pligtopfyldende, og jeg havde ikke lyst til at bo i USA uden at møde op til noget, som jeg blev indkaldt til. Så jeg tog af sted og blev meget overrasket over, at jeg blev arresteret.

 

’Jeg brød sammen’

Torben blev placeret i et rum med 16-17 kriminelle og tilbragte den første nat på denne skræmmende måde. Han forstod ingenting. Dagen efter blev han kørt i fire timer til et fængsel i MacClenny.

Det var bestemt ikke et hotel. Det var usselt og beskidt, og jeg var i chok over at se det. De lukkede mig ind i en isolationscelle, uden informationer. Jeg fandt ud af senere, at det var på grund af Covid, at jeg kom i isolation, men det var der ingen, der sagde. Det var meget ubehageligt at få døren lukket efter sig. Og da brød jeg sammen…, fortæller Torben og får tårer i øjnene. Han holder en kort pause for at genvinde stemmen, mens vi sidder i et sommerhus på vestkysten.

 

Kyssede bibelen

– Jeg havde ingen telefon, ingen bibel, ingen bøger, jeg havde ikke noget at skrive med. Jeg havde intet at tage mig til.

Tre dage senere kom der en og gav mig en bibel. Jeg blev så glad, at jeg kyssede og krammede den. Det var en gammel King James oversættelse af Bibelen, som ikke er nem at læse, men jeg læste og læste. Efter 11 dage i denne isolation, blev jeg overført til en 4-mands celle.

 

I celle med forbrydere

– Her sad der kriminelle typer, som skulle blive, indtil de blev deporteret. Mange af dem var anklaget for mord. En af dem havde myrdet en hjemløs, og han var så sur over, at de fandt ud af, hvem den hjemløse var. For hvis ikke, var han ikke blevet dømt til 10 år i fængsel. Så han var sur, men følte ingen anger. En anden havde stukket sin chef med en kniv i ryggen. Alle talte spansk, og ikke meget engelsk. Men de råbte og skreg, og jeg følte mig utryg. Jeg ville hellere være i isolation end her.

En stor og skør fyr begyndte at chikanere mig. Jeg endte med at være alene med ham, fordi de to andre i min celle blev sendt af sted. Men så blev jeg flyttet over til en anden afdeling.

 

Nåede bunden

– De næste tre uger var jeg virkelig ved at nå bunden. Jeg forstod ikke hvad der foregik. Der var ingen information, og jeg anede ikke, hvad der skete.

Jeg havde kun en dato to måneder fremme, hvor jeg skulle for en dommer. Så fik jeg at vide, at jeg havde ”overstayed” – befundet mig ulovligt i landet. Men det var ikke sandt. Jeg havde indsendt mine papirer inden for de tre måneder, havde fået en kvittering, fik et Social Security nummer (CPR nr.), fik kørekort. Så det gav ikke mening.

 

Bad og fastede

I desperation begyndte Torben at faste. Men efter elleve dage blev han syg, fordi vandet var dårligt. Han begyndte at spise lidt igen. Begyndte at træne og fik gang i kroppen. Men han tabte 20 kg i denne forfærdelige tid.

– Jeg blev igen flyttet til en anden ’dorm’. Her var der ingen voldelige mennesker. Det handlede mere om immigration. Så på den måde var det bedre. Men de talte alle spansk, og vores TV var på spansk. Når vi spillede kort eller lavede andre ting, blev der talt spansk. Det var ikke nemt. Så jeg holdt mig for mig selv det meste af tiden i min celle. Det var en to-mands celle, og jeg var ofte alene i cellen og var kun ude, når jeg skulle hente mad.

 

Hvor var brødrene?

I denne triste og uforståelige tilværelse undrede Torben sig over, at ingen fra kirken i Danmark åbenbart kom ham til hjælp. Han vidste godt, at mange var blevet forarget på ham, fordi han havde kritiseret de etablerede kirker og talt om behovet for en ny reformation. Noget af det fortrød han her i fængslet. Og han har også udsendt en video, hvor han siger undskyld for sin indstilling til ”kirken”. For her i fængslet forstod han, at alle kristne har brug for hinanden, specielt i svære tider. Og når et lem lider, lider alle, skriver Paulus. Men sådan føltes det ikke. Det kunne næsten føles, som om nogle gned sig i hænderne over, at han var skaffet af vejen og havnet i fængsel. Og selv vennerne tav for det meste…

 

Svært for Lene og børnene

Hustruen Lene er gået en lang tur, mens jeg interviewer Torben. Hun har ikke lyst til at få trævlet den traumatiske sag op igen. Mens Torben pludselig var arresteret på en absurd anklage om våbensmugling, måtte hun tage sig af meget, hun ikke var vant til.

– Hun skulle vælge advokater. Hun skulle finde et nyt hus og flytte. Og så var der en mand, der havde lavet en masse videoer imod os, og vores advokater ville vide, hvad sandheden var. Hun blev nødt til at se alle de videoer, fordi hun var den eneste, der kunne sige, hvad der var sandt. Hun skulle svare på mange mail og tage mange beslutninger. Og hun kunne aldrig ringe til mig. Jeg kunne ringe til hende, men kun når telefonen var fri. Efterhånden blev presset for meget for hende, og kroppen sagde stop. Hun kunne ikke mere. Så da hun blev syg og måtte på hospital, fortæller Torben rørt.

 

Vækkelse blandt fanger

– Jeg havde bedt og bedt og følt, at det hele var sort. Men pludselig begyndte Gud at gribe ind. Jeg fik kontakt til nogen, der kunne engelsk. De var de første, der blev frelst i fængslet. Og de blev mine tolke, da jeg begyndte at holde møder for de spansktalende indsatte.

Nogle indsatte fik drømme, blev omvendt, frelst, helbredt, udfriet og døbt…, fortæller Torben.

– Hver gang, en mand gav sit liv til Jesus, tog jeg ham op foran de andre, og så fortalte de deres vidnesbyrd. Den ene efter den anden. Jeg døbte fem i en periode med en kop vand på hovedet og så ind under bruseren. Det var den eneste måde, vi kunne gøre det på. Jeg underviste dem ud fra ”Discover The Bible”, en undervisningsmetode, der er kendt over hele verden, hvor vi sammen studere Bibelen.

Jeg fandt tre mænd, der kunne engelsk. Dem trænede jeg om formiddagen, og de tre blev så studiegruppeledere om eftermiddagen for de andre. En overgang var 22 fanger ud af 25 med i denne undervisning.

En af mine gode disciple blev flyttet til et andet sted. Og da jeg mødte ham igen, fandt jeg ud af, at han havde startet en bibelgruppe, hvor han var. Det skete også for andre, der var blevet flyttet. Så det hele voksede og voksede, og vi havde en fantastisk periode!

Til sidst vidste jeg ikke længere, hvad jeg skulle undervise i, for jeg havde forklaret folk alle grundsandhederne. Men en dag sagde Gud til mig: ”Fortæl om Jesus ud fra Det Gamle Testamente.” Det havde jeg aldrig været god til, men jeg kunne jo godt se, at det havde apostlene gjort. Så det begyndte jeg nu at gøre. Jeg gik helt tilbage til Skabelsen, Abraham, David og pagterne, og jeg lavede et studie igennem hele bibelen.

Med en dårlig  fængselspen, som er blød, fordi man ikke må kunne bruge den som våben, skrev jeg det ned til en bog bog på over 300 A4 sider. Jeg brugte også tiden til at skrive en 375 siders dagbog og en bog med mit eget vidnesbyrd.

Jeg nåede til det punkt, hvor selv om jeg var i fængsel, følte jeg mig fri. Jeg havde læst om Paulus og Silas og alle de andre og tænkt: ”Hvordan kan I klare det?!” Men nu smagte jeg den samme frihed, og jeg er meget taknemmelig for, at jeg ikke kom ud i løbet af en måned. For så var jeg kommet ud med frygt. Og jeg ville have advaret alle om ikke at gå den samme vej som mig. Men nu kan jeg sige: Ved I hvad, Gud er trofast, og han har en plan med det. Jeg har set, hvordan han har brugt det her til at forvandle mig og gøre et dybt værk i mig.

 

Radikal omvendelse

Torben er opvokset i Brande. Hans familie var kulturkristne.

– Vi havde ingen bibel i vores hjem, men sang et bordvers hver juleaften. Jeg arbejdede som bager, da en barndomskammerat pludselig blev en troende kristen. Min reaktion var, at han var blevet skør og hjernevasket. Jeg tænkte, at jeg skulle redde ham fra den sekt, han var kommet med i!

En dag i april 1995 tog jeg med ham til et møde i frikirken Troens Ord i Brande. Jeg blev kristen. Og det ændrede alt for mig!

Min daværende kæreste brød sig ikke om det. Så jeg bad Gud om at lede mig til den rette pige. Nogle måneder efter var jeg til en koncert i en kirke i Aalborg, og jeg fornemmede, at Gud sagde: ”Hende, der står bagved dig, skal blive din kone en dag.” Jeg vendte mig om og så Lene.

På vej hjem i bilen fortalte jeg min ven Michael, at jeg lige havde mødt min kone, men at jeg ikke vidste, hvad hun hed, hvor gammel hun var, og hvor hun boede! Men senere lærte jeg Lene at kende, og vi blev gift.

 

Vidnede straks om sin tro

– Straks da jeg var blevet frelst, begyndte jeg at fortælle om Gud. Lene og jeg havde en brand efter at tjene ham. Nogle af vennerne ville gerne starte en kirke op i Ringkøbing, og Lene og jeg rejste derover for at være med. Vi fandt ud af, at det ikke var så let, og jeg syntes stadig, jeg manglede en masse. Jeg læste Apostlenes Gerninger om de første kristne, men jeg havde aldrig oplevet en helbredelse. Jeg talte i tunger, men alt andet havde jeg ikke oplevet. Der måtte være mere i livet.

Derfor besluttede jeg at faste i 40 dage. Efter den tid begyndte der at ske mirakler, og folk blev helbredt. Jeg var med i en TV-udsendelse i 2002, hvor jeg fortalte om mine oplevelser med at bede for syge. Og det blev starten på en evangelist-tjeneste.

 

Gennem ørkenen

– Fra 2004 – 2010 var vi på en længere ørkenvandring, hvor Lene også blev syg, og vi mistede vores hus. Men Gud viste os nye ting og mange mennesker kom til tro. Det var i den periode, jeg skrev The Last Reformation.

Jeg startede Pionérskolen, og mine bøger blev oversat. Der opstod grupper rundt omkring, som sagde, at de var en del af The Last Reformation. Første gang, jeg hørte nogen sige det, svarede jeg: ”Hvordan kan du være en del af en bog?” Men budskabet gav genklang i mange, som var trætte af bare at gå i kirke. Folk ville gøre mere, opleve mere, mødes i hjemmene, bryde brødet sammen. Tankerne spredte sig, og det hele voksede. Efterhånden rejste jeg meget, også udenlands.

Mens jeg var indespærret er der opstået Pionerskoler i 30 nye lande, deriblandt Rusland, Kasakhstan, Argentina og Peru – ja, lande, hvor jeg aldrig har været. I USA er væksten eksplosiv.

 

Pionérskolen

– I 2015 købte fodboldspilleren Peter Rasmussen et sted i Aalborg, som vi indrettede og kaldte Jesus Hotel. Efter tre år med undervisning dér var tingene vokset så meget, at bygningerne var for små. I 2018 købte Peter Thy Efterskole, som vi lejede.

På det nye sted havde vi elever fra 30 lande på én gang. Vi havde to måneders træning og tre ugers træning, og der var fyldt op på hvert hold. Sådan kørte vi et år.

 

Manipuleret TV-serie

– Men så fik du problemer?

– Ja. Jeg havde lavet nogle TV-programmer med Bjarke Stender  fra TV2, og jeg tænkte, at han var en fin fyr uden bagtanker. Han lagde op til at lave noget om The Last Reformation, om omvendelse og om at folk ønsker noget mere med Gud. Først et stykke inde i optagelserne fandt jeg ud af, at han også havde fokus på Faderhuset og Christian Hedegaard.

Jeg er blevet kritiseret for alt, hvad Christian Hedegaard eller Faderhuset har gjort. Det har været en kæmpe frustration. Jeg er ikke Christian, jeg er ikke faderhuset. Jeg ønsker ikke at blive sammenlignet med dem, da vi gør tingene meget anderledes. Men i programmet blev det hele blandet sammen på en måde, hvor jeg blev beskyldt for alt.

 

Hvem stod bag?

Mens Torben sad i fængsel, forsøgte et ”legal team” (en juridisk gruppe) at finde ud af, hvorfor han var havnet i fængsel.

I USA er der meget fokus på, at kristne ikke bliver forfulgt af myndighederne. Her ser man ikke på, om man er enige med en kristen prædikant om teologi eller prædikestil. Det handler om at beskytte kristnes rettigheder.

For hvis man ikke står sammen og beskytter hinanden, risikerer man, at rettighederne forsvinder efter salami-metoden.

Torben mener, at hans problemer begyndte i Aalborg i 2016.

 

En forræder i blandt os

– En ung dansk pinsemand, som vi kan kalde René, kom på Pionerskolen og arbejdede for os. Hans far var frikirkepræst, og selv var han god til alt med teknik, engelsk osv. Så han blev min ven og højre hånd.

Men efterhånden begyndte atmosfæren at ændre sig på Jesus Hotellet. En dag kom Peter Rasmussen, som var en del af bestyrelsen, og sagde: ”Torben, vi har problemer. Og det er på grund af dig.” Han mente, at den eneste måde, vi kunne redde bevægelsen på, var at jeg trådte ud. Så jeg blev bedt om at forlade The Last Reformation.

Jeg rejste på en tur til USA. Så skrev Peter til mig: ”Torben, jeg vil ikke være med mere. Jeg vil leje bygningerne ud til andre, for efter at du er trådt ud, handler det hele om penge og kontrol. Så jeg vil ikke være med mere.”

Det næste, der skete, var meget mærkeligt. Jeg gik en tur og bad: ”Gud! Nu falder det hele sammen.” Men så talte Gud til mig og sagde: Det var en test som med Abraham, der var villig til at ofre sin søn. Nu får du det hele tilbage. Og i samme øjeblik skrev Peter Rasmussen til mig: ”Torben, jeg føler, det har været en prøve, ligesom da Abraham blev bedt om at ofre Isak. Vi vil gerne have dig tilbage!”

Men problemerne var der stadig. Vi opdagede, at det var René, der satte alle op imod hinanden. Ingen af os havde lagt mærke til det. Men han havde kørt et spil med manipulation og løgne. Jeg havde endda fyret en af mine venner, Filip, som jeg havde ledt til tro. Men bagefter fandt jeg ud af, at det var René, der ville af med ham. Han fik de andre til at tale dårligt om Filip.

Da vi fandt ud af, at René stod bag, tænkte jeg: ”Han skal fyres!” Jeg bad en medarbejder om at ændre alle koderne i vores system, og det gjorde han i løbet af et par timer. Derefter ringede jeg og fyrede René.

 

Slettede flere års arbejde

– Men kort tid senere loggede ’nogen’ ind i vores systemer et sted, hvor vi have glemt at ændre koden og personen slettede alt på vores servere, flere års arbejde. Heldigvis var vores hostfirma i stand til at få det tilbage.

Rene havde kørt et show, lavet dagbog om hvad folk sagde så han kunne bruge det til at sætte folk op imod hinanden. Og han var meget tæt på selv at blive formand for organisationen, hvis Gud ikke havde talt til Peter Rasmussen og mig og afsløret, hvem Rene virkelig var for en.

Siden dengang har René bekæmpet mig; og han har været hovedårsag til mange af mine problemer. Han har ikke været offentlig i sin modstand, men han har siddet bagved og styret folk. Lige inden ’Guds Bedste Børn’ skulle sendes, fandt jeg ud af, at han også var involveret. Jeg ringede til Bjarke og sagde, at jeg ikke ville være med mere. Men da var jeg bundet af en kontrakt med TV2, og desuden var de næsten færdige med optagelserne.

I frikirkekredse tror man, at jeg satte René på gaden uden løn, da han også har været meget aktiv der til at få folk imod mig. Den sande historie var, at han skrev sin egen kontrakt, som gjorde, at han var ansat som funktionær. Så det endte med, at jeg i over et år måtte betale ham fuld løn – alt imens han prøvede at ødelægge mig. Han prøvede også at pudsede Kristeligt Fagforening på mig, dog uden held.

 

Brugte myndighederne

– På samme tid skete andre underlige ting: Kommunen kom og ville snakke med vores to piger. Politiet kom for at tjekke alle vore medarbejderes pas. Brandmyndighederne kom. Levnedsmiddelstyrelsen kom og tjekkede. Skat tjekkede os. Vi skulle fremvise vore papirer gennem flere år. De havde alle fået en anmeldelse på os.

Da programmet blev lanceret, var det meget negativt. Der var en dagsorden bag det hele. Nogle af dem, der medvirkede, var fra organisationen InsideOut. Lederen havde tidligere været højre hånd for Ruth Evensen i Faderhuset. Hun havde startet organisationen for at hjælpe folk, som havde slået sig på sekter. Da René blev fyret hos os, blev han nogen tid efter formand hos dem, så han trak i en masse tråde bag kulisserne.

Vi fik også besøg af to undercover journalister, som bad om at blive døbt, og det blev de. Der blev bedt med den ene, og pludselig lå han på gulvet, som om han havde mødt Gud og virkede glad og ægte. Men det var alt sammen et show. Jeg havde ikke fantasi til at forestille mig, at mennesker kunne være sådan…

 

Den rige utro mand

– I det tredje program af Guds Bedste Børn så man en person med sløret ansigt. Vedkommende fortalte, at han var meget bekymret for en pige, som ikke fik sin medicin og derfor ville begå selvmord. Her sluttede programmet.

Den rigtige historie var, at der en dag kom en ung pige til vores center i Aalborg. Hun havde været prostitueret og fulgtes med en ældre mand, der var gift og havde børn. Hun blev elev på skolen, mødte Gud, og gjorde det forbi med den gifte mand, som udnyttede hende seksuelt.

Det gjorde ham rasende.

Inden jeg rejste til USA, sendte han mig en e-mail, hvor han skrev: ”Endelig kommer du til USA. Nu kan jeg ødelægge dig og få dig i fængsel. Jeg har kontakter i Washington.”

I den næste mail skrev han: ”Torben, jeg har ikke noget imod dig personligt, bare fortæl mig, hvor Alice (ikke hendes rigtig navn) er.” Men Alice havde ændret navn og var gået under jorden, for hun ville væk fra den psykopat, som han var.

Denne farlige mand, som vi kan kalde Fritz, er en rig forretningsmand fra Schweiz. Han fik kontakt til Rene og vi kan nu se, at de arbejdede tæt sammen på at ødelægge mig. René var hjernen bag. Fritz var pengemand og loge-bror med kontakter til de højeste politiske instanser, opdagede Torben senere.

 

Falske oplysninger

– I USA opdagede jeg, at min visumansøgning var blevet annulleret. En ven, der arbejdede i Immigration, sagde: ”Torben, jeg har aldrig nogensinde oplevet, at papirer bliver annulleret, uden at man får at vide hvorfor.”

En whistleblower har siden fortalt, at immigrationsmyndighederne havde fået en klage om, at jeg misbrugte børn, og at jeg tog penge fra syge m.m. Klagen indeholdt samme usande ord, som jeg havde oplevet i Danmark.

En tredje mand havde lavet negative videoer på YouTube imod mig. Han havde gået på vores Pionerskole. Men han stoppede, fordi vi havde nogle problemer med ham. Senere har vores advokater haft ham til afhøring under ed i to dage. Under hans forklaring blev danske René nævnt igen og igen som bagmanden. René havde fortalt ham en masse usandheder om mig, som han havde let ved at tro, fordi han havde noget imod mig.

Denne mand i USA  fik kontakt til en immigrations-officer, som var kristen, men blev overbevist af disse usandheder om, at jeg var en farlig mand.

Torben viser en række juridiske papirer, og her kan man bl.a. læse: ”Et vidneudsagn siger, at (navnet på manden er nu fjernet her i artiklen, vi kander ham herefter “Den amerikanske mand”) i september 2022 har afgivet falske informationer til Law Enforcement.”

 

Løgn på løgn

– Jeg blev beskyldt for Human Trafiking (menneskehandel). “Den amerikanske mand” indrømmede overfor vores advokater, at immigrations-officeren havde bedt ham gå til FBI, lyve og sige, at vi på vores bibelskole var involveret i menneskehandel. Beskyldningen ville herefter blive anført i mine papirer og skabe en kriminel sag.

I starten af min tid i fængslet var der nogle kongresfolk, som gerne vil hjælpe mig, men de bakkede ud, fordi de så i mine papirer, at jeg var mistænkt for menneskehandel…

Immigrations-officeren og “Den amerikanske mand”  beskyldte mig også for økonomisk kriminalitet og manglende skat, noget Rene havde sagt, at jeg også gjorde i Danmark.

Når officeren sendte e-mails til os, stod der FBI Task Force som afsender – fordi han også arbejdede for FBI. Sandheden var, at FBI ikke var interesseret i mig. Men igennem René var “Den amerikanske mand” blevet overbevist om, at jeg misbrugte børn, og han var let at overbevise på grund af de klip fra TV2, som han havde set. Derfor gik han så langt.

Samme dag som jeg kom ud, skrev det hollandske medie Telegram en stor artikel om mig. Det var bare gentagelse af Guds Bedste Børn. Og i den hollandske regering har man talt om at forbyde The Last Reformation, fordi ’de misbruger børn’.

Men jeg er aldrig blevet anklaget eller dømt for sådan noget, men der har været så meget røg omkring mig, så man har tænkt, at der må være et bål…

Jeg blev stemplet som en national trussel, hvilken gjorde at jeg mistede rettigheder, som andre fanger havde, som fx at komme ud på kaution.

 

Endelig fri

Torben slap endelig fri fra fængslet. Det skete ved, at han blev deporteret ud af USA, imens han asylsag stadig kører i USA.

– To officerer første mig igennem lufthavnen. I New York lufthavn blev vi mødt af en politimand, som fulgte os rundt, men fordi flyet var forsinket, blev jeg anbragt i ”holding”, en celle i lufthavnen, og efter fire timer dér fløj jeg til Danmark med en officer på hver side, som om jeg var en farlig forbryder. Og så blev jeg overgivet til politiet her. Vi var allerede i kontakt med politichefen i København, men der var ingen sag på mig, slutter Torben sin rystende beretning.

I USA har flere kendte journalister taget hans sag op. Samtidig arbejder juristgruppen på at afsløre dem, der stod bag de falske anklager.

For Torben er det svært at forstå, at der også stod kristne bag hetzen imod ham. Indirekte og direkte. Og nogle endda med falske anklager…

– Der er kristne, der siger: Man kommer ikke i fængsel, hvis man ikke har gjort noget forkert. Men jeg spørger bare: Hvad med Jesus, Peter, Paulus og de tusindvis af kristne, som fængsles for deres tro idag? Vi har bare ikke oplevet det før i den vestlige verden.

Men jeg tror, at vi også her vil opleve mere forfølgelse – fx gennem nye love, som begrænser trosfriheden. Og så er det vigtigt, at vi står sammen som kristne, og ikke udleverer hinanden.

På Torbens nye hjemmeside TorbenSondergaard.com er der interviews, dokumenter, videoer og udtagelser fra bl.a. en kongresmand, der fastslår, at Torben blev forfulgt for sin evangeliske tro.