Drømmeri

Drømmetydning er oppe i tiden. Så når det kristne Unitas Forlag udgiver en bog af en præst og teolog om drømme, forventer man en spændende kristen vinkel.Den må man imidlertid drømme sig til, for forfatteren har ikke syn for andet end den freudianske forklaring. Dvs. at drømme er udtryk for det fortrængte, hvilket selvfølgelig også er rigtigt for en del af vores drømme.
Desværre får man heller ikke meget at vide om, hvordan man så kan tolke drømmene. I stedet drejer bogen over på, at vi skal betragte dem som vejvisere. Det kunne blive et sandt mareridt. Her mangler simpelthen åndelig vejledning.
Bogen slutter så med fire uvedkommende politiske „drømme“ af kendte politiske eller feministiske teologer. Deres programerklæringer har egentlig intet med drømme at gøre. De bruger blot udtrykket „jeg har en drøm“ og forfatteren ønsker åbenbart at promovere dem.
Så hvis man drømmer om at fordybe sig i drømmenes psykologiske betydning, for ikke at sige deres spændende religiøse dimension, så bliver man desværre skuffet.

Susanne Sønderbo:
Drømme som vejviser
96 sider
158 kr.
Unitas

Leave A Reply

Your email address will not be published.