Edith Marie Johannesen fortæller sin egen historie om psykisk sammenbrud for at hjælpe andre forpinte mennesker.- En af grundene til, at jeg ønsker at give min historie videre er, at jeg aldrig glemmer alle de forpinte mennesker, som jeg mødte på de psykiatriske hospitaler under min sygdom.
Sådan skriver Edith Marie Johannesen i forordet til sin lille bog Og der blev lys, som netop er udkommet.
– Mennesker, som blev ved med at komme tilbage til hospitalet, og som blev mere og mere syge, og som kunne fortælle om et langt liv med alle disse forfærdelige tilbagefald uden nogensinde at være rigtig raske ind imellem…
Mennesker, som jeg kom til at holde af, og som jeg nu kan sige til: Jeg fandt det lyset!
Jeg er kommet ud af dette forfærdelige helvede. Kom med mig, så skal jeg vise jer vejen ud i friheden op i lyset.
Og det gør Edith Marie så med sit eget liv som eksempel i bogen. Men hun henvender sig ikke kun til mennesker, der klarer et arbejde, som lever i en evig kamp mod mørket, og ikke kan finde vej ud af det.
Edith Marie og hendes mand Niels Peder er typiske danskere. Hun var lærer og han var køkkenfabrikant. De boede i nærheden af Mariager, og de var ikke specielt kristne, måske nærmere lidt imod. Men Edith led i stigende grad af psykiske problemer. Hun havde fx. en fobi med at hun altid troede, hun havde glemt at slukke for ovnen eller hvad det nu var, der kørte rundt i hovedet på hende.
Hun var indlagt flere gange på den lukkede. Det var ikke ligefrem opløftende at være sammen med de andre sindssyge og formørkede patienter.
– På det tidspunkt var jeg i en tilstand af dybt mørke i mit sind. Jeg kendte ikke Jesus og vidste derfor ikke, at lyset var Guds kærlighed, som også skulle komme til at hjælpe mig ud af mørket, fortæller hun.
– I dag, hvor jeg har fået kendskab til dette fantastiske lys, er det blevet meget vigtigt for mig at give dette videre.
Jeg vil fortælle om, hvordan Gud greb mig, og hvordan han hjalp mig ud af mørket, skridt for skridt. Hvordan han gav mig den ene chance efter den anden, indtil jeg kunne gribe om det, som skulle sætte mig i frihed, siger Edith, som er overbevist om, at det ikke var Guds mening, at hun var syg, og familien led.
Edith kunne sikkert have skrevet en meget større bog, men hun har med vilje begrænset sig til det vigtigste for ikke at forplumre budskabet.
De 79 sider er skrevet i en knap og lidt poetisk stil.
Vi følger lærerens kamp med bare at passe sit job og sin familie. Men til sidst bliver sygdommen for voldsom, og hun må indlægges. Hun kommer ud igen, men må igen indlægges. Hun indser, at hun ikke vil blive rask gennem hospitalssystemet. Hun beslutter derfor at tage sit liv, men kan ikke finde en måde, hvorpå det ikke vil skade familien.
Hun havde dengang et helt forkert gudsbillede, så hun forsøger at handle med gud om at være syg i benene i stedet for hovedet.
Men en nat – efter syv års lidelser – får hun endelig en åbenbaring af den ægte Gud. Og så vender det. Hun kan nu kæmpe sig ud af sygdommen. Efter forgæves at have søgt efter fællesskab i den lokale kirke finder hun frem til andre troende, som forstår den åndelige virkelighed.
I dag hjælper hun andre.
Edith Marie Johannesen
Og der blev lys, 80 sider
Mediacellen, 95 kr.